Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonson, Benjamin - Jonsson, Arngrim - Jonsson, Karl - Jonsson, Finn - Jonæsen, Søren - Joppe - Joram - Jordaens, Jakob - Jordan - Jordan, Sylvester - Jordan, Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lonsson
ham. — Af hans Lystspil er foruden de før nævnte
endnu at mærke „The poetaster“ (1601),
„Volpone“, og „The Alchymist“; blandt
hans Tragedier er „Sejanus“ og „Catilina“ de
mest bekjendte. Ved sin skarpe Satire indviklede
han sig i mangehaande Ubehageligheder og blev
endog en Gang kastet i Fængsel for en sammen
med Chapman og Marston forfattet satirisk
Komedie; senere benyttedes han under Jakob den
første ofte som Leilighedsdigter ved Hoffet og fik
en Pension, som forhøiedes af Karl den første. I
sine sidste Aar plagedes han af Sygdom og Nød
og overlevede sit Talent. — Hans Verker er
gjentagne Gange udgivne samlede, saaledes af Gifford
(1816), Procter (1838) og Cunningham (1870).
Jonsson, Arngrim, lat. Arngrimus Jonæus,
islandsk Lærd, f. 1568, d. 1648, blev 1589 Rektor
ved Skolen i Hole og kort efter Prest. Han
virkede meget for at vække Sansen for Studiet af
Islands Fortid og Literatur og skrev derom en
Række lærde latinske Verker.
Jonsson, Karl, d. ca. 1212, blev 1169 Abbed
i Thingøre Kloster paa Island, men nedlagde sin
Værdighed 1181. 1185 kom han til Norge og
opholdt sig to Aar hos Kong Sverre, af hvis Saga
han har skrevet en Del.
Jonsson, Finn, lat. Finnus Johannæus, islandsk
Lærd, f. 1704, d. 1789, studerede i Kjøbenhavn,
blev 1732 Prest i Reykholt, 1753 Biskop i
Skaalholts Stift og 1774 Dr. theol. Han forfattede
flere lærde Skrifter, som han tildels efterlod utrykte;
det vigtigste af dem er en islandsk Kirkehistorie paa
Latin i 4 Bind.
Jonæsen, Søren, dansk Prest, f. 1656, d. 1717,
ansattes 1691 ved Domkirken i Roskilde. 1680
udgav han „Den Profet Jonas, udi danske Vers
forfattet“, en Omskrivning af Profeten Jonas’s
Bog paa Alexandriner, uden poetisk Værd. 1691
fik han det Hverv at udarbeide en Salmebog, til
hvilken han bl. a. oversatte „Gud-Helligaand i
Tro os lær“ og „I Døden Jesus blunded“.
Joppe, se Jaffa.
Joram, Konge i Israels Rige, Søn af Akab,
regjerede 894—82; han afskaffede Ba’alsdyrkelsen,
men gjenindførte Dyrkelsen af de af Jeroboam
den første oprettede „Guldkalve“. 882 dræbtes han
af Jehu. — Joram hed ogsaa en Konge i Juda
Rige. Han var Søn af Josafat, regjerede 890—82
og lnd sig beherske af sin Dronning, Akabs Datter
Athalia. Under hans Regjering faldt Edomiterne
fra, og han var uheldig i Krigen mod Araberne
og Filisterne.
Jordaens ell. Jordaans, Jakob, berømt
nederlandsk Maler, f. 1594, d. 1678, var Elev af
Adam van Oort og studerede i Antwerpen de
derværende Arbeider af italienske Mestre, uden selv
nogen Gang at komme til Italien. Han var en
Ven af Rubens, med hvem han tildels arbeidede
sammen; saaledes tegnede han Kartonerne til de
Tapeter, som Kongen af Spanien havde bestilt hos
Rubens. Med denne Kunstner havde Jordaens
især meget tilfælles i den rige og skjønne Kolorit;
hans Tegning er ikke altid udadlelig og hans
Karakteristik er ofte svag, men det lette og sikre i hans
Komposition i Forbindelse med hans Lune, hans
Djervhed og Kraft i Udførelsen sikrer ham en høi
Rang som Kunstner. Emnerne for hans
Fremstillinger er dels bibelske og historiske dels
bakkhantiske Fester og Scener af Folkelivet, som
han forstod at gjengive med Mesterskab.
Jordan, Elv i Palæstina, paa Hebraisk
Jarden, d. e. „den Rindende“, „Floden“, har sine
tre Kilder paa Vestskraaningen af Antilibanon og
Sydskraaningen af Hermon; de tre Arme, Hasbani,
Leddan og Banias, forener sig nord for Sjøen
Merom, hvorfra Floden løber ret i Syd ud i
Galilæas Sjø. Herfra gaar den, fremdeles med
Hovedretning mod Syd, men med utallige mindre
Krumninger, til det Døde Hav. Længden fra den
nordligste af Kilderne til Udløbet er 61 geografiske
Mil; heraf kommer 50 Mil paa Strækningen
mellem Galilæas Sjø og det Døde Hav, idet
Krumningerne medregnes; i ret Linie er Afstanden
mellem de to Sjøer kun 14½ Mil. Fra den
nordligste og høieste af Kilderne til sit Udløb har
Jordan et Fald af 2,900 Fod. Dens Løb er
saaledes stridt, men den er i sin nedre Del farbar
for Baade. Den modtager fra begge Sider mange,
men ubetydelige Tilløb. Som Hovedvasdraget i
Palæstina omtales den ofte baade i det Gamle og
det Nye Testamente. Jøderne holdt den fra
gammel Tid for hellig, og dette blev endnu mere
Tilfældet hos de Kristne, da Jesus af Johannes havde
ladet sig døbe i Jordan.
Jordan, Sylvester, tysk Retslærd og
Statsmand, f. 1792, d. 1861, studerede i München og
Landshut, blev Sagfører, 1821 Docent i
Heidelberg og s. A. Professor i Retsvidenskaben i
Marburg. Herfra sendtes han som Repræsentant til
den kurhessiske Stænderforsamling, hvor han tog
vigtig Del i Udkastet til Forfatningen af 1831,
og øvede senere stor Indflydelse paa den første
konstitutionelle Landdag. Dette vakte Regjeringens
Misnøie, og da han efter Landdagens Opløsning
indvalgtes i den nye, negtede Ministeriet ham
Permission fra hans Embede. Da
Stænderforsamlingen fattede Beslutning om, at intet var i
Veien for Jordans Indtræden i den, blev den
opløst. 1839 blev han pludselig suspenderet fra sit
Embede, fængslet og anklaget for Delagtighed i
de 1832—33 stedfundne høiforræderske Planer og
Attentater; Processen blev meget langvarig, og
først 1843 faldt Dom i første Instans. Den lød
paa Afsættelse og 5 Aars Fængselsstraf, men 1845
frikjendtes Jordan i øverste Instans. 1848 blev
han Medlem af Forbundsdagen og Parlamentet i
Frankfurt, hvor han virkede i moderat Retning.
Efter Hassenpflugs Tilbagekomst 1850 tog han ikke
mere Del i det offentlige Liv.
Jordan, Rudolf, tysk Genremaler, f. 1810,
begyndte at studere under Wach, men følte sig ikke
tiltalt af dennes Retning og tilbragte derpaa en
Tid med at gjøre Studier efter Naturen paa Rügen.
Efter et Ophold i Düsseldorf, hvor han nød
Undervisning af Schadow og Sohn, drog han til
Helgoland, hvor han af Fiskernes og Lodsenes Liv tog
Stoffet til mange af de Billeder, som nu hurtig
skaffede ham Anerkjendelse; et af de mest berømte
er „Frieriet paa Helgoland“. Han har senere
vedblevet med Forkjærlighed at fremstille Scener af
Livet paa og ved Sjøen og har derved lagt et rigt
og friskt Talent for Dagen. Ogsaa fra Holland
og Italien har han hentet Emner til smukke
Genrebilleder. National-Galeriet i Kristiania eier
et af hans hollandske Billeder „Husandagt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
