Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jost, Isaak Markus - Jostedal - Jostedalsbræen - Jostedalselv - Josva - Jotham - Jotunfjeldene - Joubert, Barthélémy Catherine - Jouffroy, Théodore Simon - Joule, James Prescott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jost, Isaak Markus, tysk jødisk Historieskriver,
f. 1793, d. 1860, studerede Filologi i Göttingen
og Berlin, i hvilken sidste By han 1816—35
bestyrede en Skole. Derpaa kaldtes han til
Overlærer ved den jødiske Realskole i Frankfurt am
Main, hvor han virkede til sin Død. Foruden
siere andre Skrifter udgav han de omfangsrige og
grundige Verker „Israeliternes Historie“ (9 Bd.,
1820—29), „Israeliternes nyere Historie 1815—45“
(3 Dele, 1846—47) og „Jødedommens og dens
Sekters Historie“ (3 Bd., 1857—59). Han var med
at grunde Institutet til Fremme af den jødiske
Literatur og udgav med Philipson og Goldschmidt
„Jahrbuch für die Geschichte der Juden“.
Jostedal, Prestegjeld i Nordre Bergenhus Amt.
Jostedalsbræen, Norges og tillige det
europæiske Fastlands største Isbræ, ligger i Nordre
Bergenhus Amt, inderst paa Halvøen mellem
Nordfjord og Sognefjord. Den har en
Udstrækning af 28 Kv.mil og ligger i en Høide af
4—5,000 Fod over Havet. Fra den udgaar
forskjellige mindre Bræer, som Bøyumbræen,
Suphellebræen, Lodalsbræen, Negaardsbræen m. fl.
Jostedalselv, i Prestegjeldet af samme Navn,
løber ud fra Styggevandet og falder i Lysterfjord,
en Arm af Sognefjord; 9½ Mil lang.
Josva, hebr. Jehosjua ell. Jesjua, Nuns
Søn, Israeliternes Anfører ved Indtagelsen af
Kana’an, udsendtes af Moses sammen med Kaleb
som Speider til Landet under Opholdet i Ørkenen
og blev ved Moses’s Død hans Efterfølger. Efter
Kana’ans Indtagelse delte han Landet vestenfor
Jordan mellem de 9½ Stammer (Landet
østenfor var allerede delt af Moses). Han døde 110
Aar gammel.
Jotham, Usias’s Søn, Konge i Juda Rige
758—42 f. Kr., fremstilles i Bibelen som en from
og god Regent.
Jotunfjeldene eller Jotunheimen,
Norges og tillige Nordeuropas mægtigste Fjeldparti,
ligger i den nordvestlige Del af Kristians Amt
og sender enkelte af sine Udløbere ind i Nordre
Bergenhus Amt. Denne Samling af høie og
fantastisk formede Alpetinder strækker sig fra
Ottavandets Dalfører i Nord til Bygdinsjøen og
Tyenvandet i Syd (8 Mil) og fra Fortundalen i Vest
til Sjodalen i Øst (8 Mil). Jotunfjeldene danner
Norges vildeste Fjeldparti, hvis Storartethed endnu
mere fremhæves ved de dybe Dalfører, som
gjennemskjærer det. Middelhøiden er 4,000 Fod over
Havet, medens to af Fjeldtoppene naar en Høide
af over 8,000 Fod. De høieste Tinder er:
Kvitingskjølen (6,776), Glittretind (8,140),
Store Galdhøpiggen, Norges høieste
Fjeldtop (8,161), Loftet (7,112), Skarstind (7,664),
Bukkehø (7,546), Simletind (7,269),
Memurutinderne (7,740), Uladalstinderne
(7,390), Kirken (6,569), Leirhø (7,660),
Heilstuguhø (7,690), Tykningssuen (7,689),
Nautgardstind (7,400), Beshø (7,390),
Skarflytind (7,540), Knutshultind (7,594),
Svartdalspiggene (6,916), Sletmarkhø (6,970),
Skardalseggen (7,009), Melkedalstinderne,
Skagastølstinderne eller Horungerne
(høieste Top 7,650 Fod), Stølsnaastinderne,
Smørstabtinderne (indtil 7,065) m. fl. Inde
mellem Fjeldtinderne ligger flere betydelige
Indsjøer, saasom Gjende, Bygdin og Tyen, der alle
Joule
er fiskerige. Jotunfjeldene besøges hver
Sommer af talrige Reisende saavel fra Norge som
fra Udlandet, hvilke drager derop dels for
Rensdyrjagtens Skyld, dels for at nyde det sjeldne og
storartede Naturskue. De fleste Fjeldtinder er
blevne bestegne af forskjellige Turister. Blandt
de mere bekjendte Tindebestigere kan nævnes
Englænderen Wm. Cecil Slingsby oq Nordmanden
Adjunkt E. Mohn.
Joubert (udt. Sjubær), Barthélémy Catherine,
fransk Hærfører, f. 1769, d. 1799, indtraadte 15
Aar gammel mod sin Faders Villie i et
Artilleriregiment, men føiede ham siden og studerede
Retsvidenskaben. 1791 indtraadte han som Frivillig i
Infanteriet og deltog med Rhinarméen i Felttoget
1792; 1793 kjæmpede han som Kaptein i Alpearméen,
blev 1794 Generaladjutant ved Arméen i Italien,
1795 paa Kellermanns Anbefaling Oberst og snart
efter Brigadegeneral. Under Felttoget 1796 kom
han i stor Gunst hos Bonaparte og blev 1797
Divisionsgeneral, i hvilken Stilling han s. A.
vandt Slaget ved Rivoli. Derpaa erobrede han
Trient, trængte ind i Tyrol og sendtes senere af
Bonaparte til Paris med de erobrede Faner.
1798 fik han i Brunes Sted Kommandoen over
Arméen i Italien, besatte Piemont og bevægede
Kongen af Sardinien til at takke af. Da
Direktoriet modsatte sig hans Forholdsregler, opgav han
Kommandoen, reiste til Paris og sluttede sig til
Sieyes’s Parti. 1799 fik han efter Moreau
Kommandoen i Øvreitalien, samlede Stridskræfterne
til et Slag mod Suvarov ved Novi, men faldt
strax i Begyndelsen af Slaget.
Jouffroy (udt. Sjuffroa), Théodore Simon,
fransk Filosof, f. 1796, d. 1842, blev 1817
Repetent i Filosofi ved École normale, efter hvis
Ophævelse han holdt private Forelæsninger i
Filosofi. Fra 1828 foredrog han samme Fag ved
Faculté des Lettres og fra 1830 ved den igjen
oprettede École normale. 1831 blev han
Medlem af Deputertkammeret, 1833 Lærer i den
gamle Filosofi ved Collége de France, senere
Universitetsbibliothekar og under Cousins
Ministerium Medlem af Universitetets Raad. Som
Filosof har han ikke grundlagt noget selvstændigt
System, men dog behandlet de fleste af Filosofiens
Grene; mest Betydning har han som Psykolog
samt ved sine Studier over den tyske og skotske
Filosofi. Af hans Skrifter kan nævnes „Cours
de droit naturel“ og „Cours d’ésthétique“. I
sine senere Aar beskjeftigede han sig ogsaa med
Historie og paabegyndte et Verk om Revolutionen
i Grækenland.
Joule (udt. Dsjaul), James Prescott, engelsk
Fysiker, f. 1818. begyndte først temmelig sent at
beskjeftige sig med videnskabelige Arbeider. Han
konstruerede først en elektro-magnetisk Maskine
og anstillede derpaa Undersøgelser over den ved
Elektriciteten frembragte Varme, hvis Mængde
han fandt at staa i direkte Forhold til
Ledningsmodstanden og Kvadratet af den elektriske Strøms
Styrke. Senere fandt han ved andre Forsøg, at
den Mængde Varme, som opstaar ved Legemers
Forbrænding, staar i Forhold til Legemernes
Affinitet til Surstof. Disse Undersøgelser i
Forbindelse med andre bragte ham til at antage, at
Varmen havde en mekanisk Oprindelse, og han
fandt omtrent samtidig med J. R. Mayer (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
