Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jupiter - Jura (Fjeldmasse) - Jura (Departement) - Jura (Ø) - Jura (Jus) - Juraformationen - Juridisk - Juridisk Person - Jurien de la Gravière, Pierre Roch - Jurisdiktion - Jurisprudens - Jurist - Jury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jura
Aarstiderne paa den maa være meget liden. Planetens
største Afstand fra Jorden er 130 Millioner Mil,
den mindste ikke fuldt 79 Millioner Mil. Dens
største Diameter er 19,100 Mil, altsaa over
11 Gange saa stor som Jordens; dens Masse er
over 300 Gange større end Jordens, men Tætheden
kun 0,23 [[** NB komma, burde vært punktum? sjk kilde om evt 0.28! **]], naar Jordens sættes til 1. Set
gjennem Teleskop viser Jupiters Overflade flere lysere
og markere Striber, der paa det nærmeste er
parallelt med dens Ækvator; de skriver sig
sandsynligvis fra Atmosfæren. — Ogsaa med en svag
Kikkert (f. Ex. en almindelig Theaterkikkert) kan
man se Jupiters 4 Maaner, som opdagedes kort
efter Kikkertens Opfindelse af Galilei 1610. De
sees paa Grund af sine Baners ringe Heldning
mod Jupiters Bane og Ekliptik bestandig stillede
i en næsten ret Linie. Den første (inderste) af
dem maaler i Gjennemsnit vel 503 Mil, den
anden 452 Mil, den tredie 738 Mil, den fjerde
632 Mil; deres Afstand fra Jupiter er resp. 6,
9½, 15⅓ og 27 lupiterradier, deres Omløbstid
resp. 1¾, 3½, 7⅙ og 16⅔ Dage. Deres
Rotation falder ligesom hos Jordens Maane sammen
med Omløbstiden.
Jura, en Fjeldmasse i Mellemeuropa, dannes af
flere parallele Kjæder i Hovedretningen fra Sydvest
til Nordost, paa Grændsen mellem Frankrige og
Schweiz, i en Længde af ca. 40 Mil og en Brede
af indtil 7 Mil. Middelhøiden er 3—5,000 Fod
og den høieste Top, Reculet, 5,450 Fod.
Bjergmassen bestaar hovedsagelig af Kalksten.
Jura, fransk Departement i Franche-Comté,
ved den schweiziske Grændse, 90 Kv.mil stort, med
287,000 Indb., er opfyldt af Jurabjergene og har
udstrakte Skove og Græsgange.
Hovednæringsveien er Fædrift. — Hovedstad Lons-le Saunier. [[** skal være le-Saunier **]]
Jura, Ø blandt Hebriderne, hører til
Grevskabet Argyle. Den er 3 Kv.mil stor, med 1,200
Indb., bjergfuld og lidet frugtbar.
Jura, se Jus.
Juraformationen, se Geologiske Formationer.
Juridisk, af lat. d. e. Ret, hvad som
hører til Retten eller til Retsvidenskaben.
Juridisk Person (undertiden ogsaa moralsk
Person) kaldes i Retssproget et Subjekt for
Formuerettigheder, hvilket ikke er en enkelt fysisk (naturlig)
Person. I ethvert Samfund er i Regelen visse
Formuer henlagte for at tjene Øiemed, der gaar
ud over ethvert enkelt Individs Interesser, og til
disse Formuesmidler kan saaledes ingen virkelig,
fysisk existerende Eiermand paavises. Midlerne
tiltrænger dog selvfølgelig Lovenes Beskyttelse og
maa gaa ind under de samme Forskrifter om
Retsforhold, Rettigheder og Forpligtelser som al anden
Formue, hvorfor man i den nyere juridiske
Videnskab anser selve den Indretning, til hvis Bedste
Formuen er bestemt, som dens Eier under Navn
af juridisk Person. Denne blot tænkte Person kan
imidlertid selvfølgelig ikke selv erhverve Rettigheder
og stifte Forpligtelser i Lighed med en fysisk
Person, hvorfor dette paa dens Vegne maa udføres
af en af fysiske Personer bestaaende Bestyrelse. —
Den vigtigste af alle juridiske Personer er Staten;
endvidere kan af saadanne nævnes Kommunerne,
andre Korporationer med et Øiemed, der ligger
over de enkelte Individers Interesser (f. Ex.
Videnskabsselskaber o. lign.) samt de saakaldte Stiftelser
(Universiteter, Skoler, Hospitaler, Legater osv.).
Ofte regnes ogsaa Aktieselskaber til juridiske
Personer; men dette er unøiagtig Sprogbrug.
Jurien de la Gravière (udt. Sjyriæng dø
la Graviær), Pierre Roch, fransk Admiral, f. 1772,
d. 1849, indtraadte 15 Aar gl. i Marinen og
avancerede under Revolutionen til Fregatkaptein.
1801 kommanderede han Skibet „La Franchise“
ved Forsvaret af Leogane og fik 1814 det Hverv
igjen at tage Øen Bourbon i Besiddelse for
Frankrige. 1817 blev han Kontreadmiral og efter
Julirevolutionen Sjøpræfekt i Toulon, Viceadmiral
og Pair af Frankrige. — Hans Søn, Jean
Pierre Edmond Jurien de la Gravière,
f. 1812, tog Tjeneste paa Flaaden 1828 og blev
1841 Fregatkaptein, førte 1847—50 et Skib i de
kinesiske Farvande, tjente 1854 i Krimkrigen og
blev 1855 Kontreadmiral. 1861 gik han til Mexiko
som Gesandt og Øverstbefalende over den franske
Land- og Sjømagt der, men hjemkaldtes efter at
være bleven Viceadmiral 1862, da han havde
sluttet ben foreløbige Overenskomst i Soledad.
Under Krigen 1870—71 havde han ingen
Kommando, men deltog 1871 i Paris’s Forsvar under
Beleiringen og blev s. A. Overdirektør for
Marineministeriets Samling af Sjøkarter. Han har
beskrevet sine Reiser i Kina og udgivet sin Faders
Biografi samt flere værdifulde
sjøkrigsvidenskabelige Verker.
Jurisdiktion betyder først og fremst den
Myndighed, som er tillagt de til Retspleiens
Udøvelse indsatte Autoriteter i Egenskab af saadanne.
Man skjelner i denne Betydning Ordet mellem
jurisdictio contentiosa (den stridige
Jurisdiktion), som er den Myndighed, der udøves ved
Retstrætters Afgjørelse, og jurisdictio voluntaria,
(den frivillige Jurisdiktion), der er den
Myndighed, som af de judicielle Autoriteter udøves til
Sikring og Befæstelse af Rettigheder, saaledes
Thinglæsningsvæsenet. — Dernæst betegner ogsaa
Jurisdiktion det Distrikt, hvorover en dømmende
Autoritets Myndighed strækker sig (f. Ex. et
Sorenskriveri).
Jurisprudens, d. s. s. Retsvidenskab. s. d.
Jurist, Retslærd, Retskyndig.
Jury (Edsvorneret), en Domstol bestaaende af
et vist Antal, sædvanlig 12, edsvorne Mænd, som
i kriminelle Retssager, efter at have hørt
Vidneforklaringerne, begge Parters Procedure og
Dommerens Fremstilling af Sagens Omstændigheder
pro og kontra, afgiver sin Kjendelse (Verdikt):
skyldig eller ikke skyldig, hvorefter den retskyndige
Dommer i fyrste Tilfælde afsiger Dommen efter den
gjeldende Lov eller i sidste Fald erklærer Anklagede
fri. Dommeren afgjør de i Sagen forekommende
Retsspørgsmaal og bestemmer Straffens Størrelse.
Jurymændene afgjør derimod i Almindelighed kun
Sagens faktiste Sider, navnlig Bevisernes
Tilstrækkelighed. Erklærer de den Anklagede ikke
skyldig, er han dermed ubetinget fri. Derimod har
man en vis Adgang til at faa Sagen prøvet paanyt,
hvis de urettelig har erklæret ham skyldig.
Mændene tages i Regelen fra Anklagedes eget Distrikt
og maa ikke være beslægtede med ham eller staa i
noget Afhængighedsforhold til ham; Parterne har
Ret til at forkaste et vist Antal af dem. I
England, hvorfra Juryinstitutionen oprindelig er
udgaaet, og hvor den paa det nøieste er indforlivet
med Befolkningen og Landets Historie, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
