Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Abbadie - Abbas Pascha - Abbate, Nicolo dell’ - Abbiate-grasse - Abd-ul-Medschid - Abel, dansk Konge - Abel, Nils Henrik - Abelsted, Kristian August Rudolf - Aberbroothwick - Abernethy, John - Abessinien - Abilgaard, Søren - Abilgaard, Nikolai Abraham - Ablativ - Abor - Absalon - Absinth - Abt, Franz - Acanthus - Accession - Achard - Acosta - Acut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abbadie (S. 6, Sp. 1), læs: Abbadie (udt.
Abadi), Antoine Thomson og Arnould Michel d’,
den første f. 1810, den anden 1815.
Abbas Pascha (S. 6, Sp. 1), tilføi: f. 1813.
Abbate, Nicolo dell’ (S. 6, Sp. 1), læs:
Abbate, Niccolo dell’ f. 1512, d. 1571.
Abbiate-grasse (S. 6, Sp. 2), læs:
Abbiategrasso ell. Abbiagrasso.
Abd-ul-Medschid (S. 7, Sp. 1), L. 3, „1829“,
læs: 1839.
Abel, dansk Konge, f. ca. 1218, var Søn af
Valdemar Seier og blev 1232 Hertug i
Sønderjylland. Efterat Broderen Erik Plogpenning havde
besteget den danske Trone, kom Abel i Strid med
ham, og der udbrød en blodig Borgerkrig. 1248
sluttedes Forlig mellem Brødrene, men da Erik
1250 besøgte Abel i Slesvig, lod denne ham myrde
og besteg selv den danske Trone efter at have aflagt
Ed paa sin Uskyldighed i Broderens Død. Han
regjerede kun kort, da han allerede 1252 faldt
paa et Tog mod Friserne. — (Tilføies S. 7, Sp. 1.)
Abel, Nils Henrik (S. 7, Sp. 2, L. 1),
„eleptiske“, læs: elliptiske.
Abelsted, Kristian August Rudolf, norsk
Skuespiller, f. i Kristiania 19de Marts 1833, blev efter
sin Konfirmation sat til Handelen, men havde
allerede tidligere fattet en Lyst til Scenen, som
bevægede ham til Sommeren 1853 at søge
Engagement ved det nylig oprettede norske Theater i
Møllergaden, hvilket han ogsaa fik uden endnu at
have debuteret. Ved dette Theater gjorde han snart
Lykke; da det 1862 gjorde Konkurs, fik han Tilbud
om Engagement ved Bergens Theater, hvilket han
modtog. Allerede Vaaren 1863, da det norske Theater
igjen var kommet paa Fode, gik han imidlertid tilbage
til dette, og ved dets Sammensmeltning med
Kristiania Theater samme Aars Høst kom han til den
sidstnævnte Scene, hvor han siden uafbrudt har
virket. Indtil Høsten 1878, da han feirede sit
25-Aarsjubilæum som Skuespiller, havde han ved
Kristiania Theater ialt spillet 436 forskjellige Roller.
I Begyndelsen indehavde han navnlig Elskerroller,
men har senere saagodtsom udelukkende fremstillet
komiske Figurer, af hvilke mange maa betegnes
som fortrinlige, saaledes hans Johan von
Ehrenpreis i „Kjærlighed uden Strømper“, Peter Ravn
i „En Spurv i Tranedans“, Mads i
„Soldaterløier“, Dick Rapid i „Den hjemkomne Nabob“,
Desonnais i „Michel Perrin“, Alidor de
Rosenville i „Reisen til Kina“, Bastian Monsen i „De
Unges Forbund“, flere Henrikroller i Holbergske
Stykker, Jakob i „Erasmus Montanus“ m. fl.
Hans smukke Sangstemme har været flittig anvendt
i Syngespillet og Operetten, ja endog i større
Operapartier; han har bl. a. sunget Tonio i
„Regimentets Datter“, Mazetto i „Don Juan“,
Orfeus i „Orfeus i Underverdenen“, Menelaus
i „Den skjønne Helene“, Ka-o-lin i „Theblomst“,
Mollberg i „Ulla skal paa Bal“ og Asmodæus i
„Fandens Overmand“. — (Tilf. S. 7, Sp. 2.)
Aberbroothwick eller Arbrooth (S. 7, Sp. 2),
læs: Aberbrothwick eller Arbroath.
Abernethy (udt. Æbberneddhi), John,
udmærket engelsk Kirurg og Anatom, f. 1763, d.
1831, blev 1787 Blickes Assistent ved St.
Bartholomew-Hospitalet i London og 1814 Professor
i Kirurgi og Anatomi ved Kirurgernes Kollegium
sammesteds. Han var ligesaa fremragende i den
praktiske Udøvelse som i den theoretiske Forstaaelse
af sin Vibenskab og var den første, som begrundede
Kirurgien paa Anatomien. Hans videnskabelige
Skrifter er udgivne samlede i 4 Bd., 1831. —
(Tilføies S. 7, Sp. 2.)
Abessinien (S. 8, Sp. 1, L. 7), „Kaffen har
her sit Hjem“ osv., læs: Kaffen har efter nogles
Mening her sit Hjem, osv. — Johannes, Konge af
Abessinien, d. 1881.
Abilgaard, Søren (S. 8, Sp. 1), læs:
Abildgaard. — „Kristianssand“, læs: Flekkefjord.
Abilgaard, Nikolai Abraham, læs:
Abildgaard, Nikolai Abraham, foregaaendes Søn.
Ablativ, se Kasus. — (Tilføies S. 8, Sp. 2.)
Abor, en Fisk osv. (S. 8, Sp. 2), læs: Abor
(Perca vulgaris), Fisk af de Pigfinnedes Orden,
er grønbrun med 5 brede, mørke Tverbaand og
har i Regelen smukt røde Finner. Den lever af
Orme, Insekter, Rogn og Fiskeyngel og opholder
sig i Ferskvand, tildels ogsaa i Havet paa Steder,
hvor Vandet ikke er for salt. Dens Kjød er meget
velsmagende.
Absalon, Davids Søn, gjorde Oprør mod
Faderen, som maatte sende en Hær mod ham,
idet han dog befalede, at man skulde skaane hans
Liv. Han flygtede og blev paa Flugten hængende
ved sit Haar i et Træ, hvor han dræbtes. —
(Tilføies S. 8, Sp. 2.)
Absinth (S. 9, Sp. 1), „Vermut; ogsaa Likør
af Vermut og Anis“, læs: spiritusholdig Likør,
hvis eiendommelige Bestanddel er Absintholie,
en grøn Olie, som faaes af Malurt.
Abt, Franz, tysk Komponist, f. 1819, studerede
først Theologi i Leipzig, men henlededes ved sit
Bekjendtskab med Mendelssohn til Musiken, blev
Formand i en Studentersangforening og begyndte
allerede snart at komponere. 1841—52 var han
Musikdirektør, Sanglærer og Sanginstruktør i
Zürich og blev det sidstnævnte Aar anden og 1855
første Hofkapelmester hos Hertugen af Brunsvig.
Han har komponeret et stort Antal Sange for en
og flere Stemmer, hvilke ved sine tiltalende og
stemningsrige Melodier har vundet stor Udbredelse.
— (Tilf. S. 9, Sp. 1).
Acanthus (S. 9, Sp. 2), „en Planteart“ osv.,
læs: Planteslægt af Acanthaceernes Familie,
omfatter smukke Buskvexter, af hvilke de fleste hørrer
hjemme i Middelhavslandene. To Arter,
Acanthus mollis og Acanthus spinosa,
dyrkedes allerede i Oldtiden som Prydplanter for sine
smukke Blades og Blomsters Skyld; i Arkitekturen
har Acanthus mollis bl. a. afgivet Motivet til
det korinthiske Søilekapitæl.
Accession (S. 9, Sp. 2), L. 4, „nødvendig“
udgaar.
Achard (S. 9, Sp. 2), L. 4, „Han regnes til“ osv.,
læs: Det er især hans novellistiske Arbeider, som
har gjort ham bekjendt og faaet adskillig Udbredelse.
Acosta (S. 10, Sp. 1), L. 2, „gik i Holland“ osv.,
læs: tilhørte oprindelig en jødisk Slægt, som havde
antaget Kristendommen, men begyndte at tvivle
paa dennes Sandhed og flygtede fra sit Fædreland
til Holland, hvor han under Navnet Uriel gik over
til Jødedommen. — L. 4, „Reformer“, læs:
Reformbestræbelser.
Acut (S. 10, Sp. 2), “Acute Sygdomme
vil sige hidsige, feberagtige“ osv., læs: Acute
Sygdomme kaldes Sygdomme, som har et hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
