Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arkansas - Arkitekturmaleri - Arkiv - Arkæologi - Arlberg, Georg Efraim Fritz - Armada - Armagnac - Armbryst - Armenien - Armfeldt - Arnaud - Arnauld, Arno Antoine - Arnica - Arnim - Arnim, Ludvig Achim von - Arnold, Karl - Arnold af Brescia - Arnstadt - Arntzen - Arrest - Arriergarde - Arrighi - Arta - Artemisia - Artikel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøb fra Frankrige erhvervede
Louisiana-Territorium og blev, da Louisiana 1812 optoges som
Stat i Unionen, slaaet sammen med Missouri til
et Territorium. Efter Missouris Optagelse som
Forbundsstat dannede Arkansas 1821—36 et eget
Territorium, der sidstnævnte Aar optoges som
Unionsstat. I Kampen mellem Nord- og Sydstaterne
stod Arkansas paa de sidstes Side.
Arkitekturmaleri (S. 82, Sp. 1), „en i det
17de Aarh. opstaaet Gren af Malerkunsten“, læs:
en allerede af de Gamle dyrket Gren af
Malerkunsten, som dog først i den nyere Tid er bleven
udøvet i større Omfang.
Arkiv (S. 82, Sp. 1), tilf.: — Arkivar,
Bestyrer eller Forstander for et Arkiv.
Arkæologi (S. 82, Sp. 2, L. 3), efter „som
er fattige paa“ tilf.: eller ganske mangler.
Arlberg, Georg Efraim Fritz, svensk
Operasanger, f. i Dalarne 1830, studerede i Upsala og
betraadte derpaa Embedsbanen, som han
imidlertid forlod for paa Stjernströms Theater at
debutere i Titelrollen i „Farinelli“ (1854). Efter hos
Stjernström under stort Bifald at have optraadt
bl. a. som Asmodeus i „Fandens Overmand“ gik
han 1858 over til den kongelige Scene og debuterede
som Figaro i „Figaros Bryllup“. 1874 forlod
han som Følge af en Theaterkonflikt sin Plads i
Stockholm og modtog Engagement ved den ny
oprettede Opera i Kristiania, hvor han virkede til Vaaren
1877 og ligesom i Stockholm høstede stort Bifald,
navnlig som Figaro, Don Juan, Hans Heiling,
Hollænderen i „Den flyvende Hollænder“, Karl den
femte i „Ernani“ o. fl. Ved Siden af sin smukke
Stemme har han flittig uddannet sin dramatiske
Aktion og staar i denne Henseende særdeles høit.
Senere har han optraadt som Gjest paa et Par
lavere Sekondtheatre i Stockholm sammen med
mindre ansete Provinsselskaber, samt udenfor
Operaen i det reciterende Skuespil, men har i dette
ikke været ganske heldig. — (Tilf. S. 82, Sp. 2).
Armada (S. 82, Sp. 2), L. 11, „paa Høiden
af Plymouth“ osv., læs: paa Høiden af
Dunkerque angreben af den engelske Admiral Howard,
som ødelagde og erobrede flere af dens Skibe.
Befalingsmanden besluttede, da en stærk
Søndenvind hindrede Flaaden i at vende tilbage gjennem
Kanalen, at lægge Veien nordenom Skotland for at
komme tilbage til Spanien. Men ved Orknøerne
blev Spanierne overfaldne af en saa voldsom Storm,
at Flaaden spredtes og de fleste af Skibene
strandede paa de omliggende Kyster. Kun nogle faa
Skibe kom tilbage til Spanien.
Armagnac (S. 83, Sp. 1), L. 3, „mod Elsass
og Schweiz“, læs: mod Schweiz. — Efter
„adsplittedes“ tilføi: det samme var Tilfældet med en
anden Afdeling af dem, som sendtes til Elsas.
Armbryst (S. 83, Sp. 1), tilf.: eller
Armbyrst. — L. 3, „spende“, læs: gribe og slippe.
Armenien (S. 83, Sp. 1), L. 18 f. n.
„63 f. Kr.“, udgaar.
Armfeldt (S. 83, Sp. 2), læs: Armfelt.
Arnaud (S. 84, Sp. 1), „Jaques“, læs: Jacques.
— L. 5, „1852“, læs: 1851; „samme“, læs: næste.
Arnauld (S. 84, Sp. 1), „Arno Antoine“,
læs: Antoine.
Arnica (S. 84, Sp. 2), „Arnikadraaber“,
læs: Arnicatinktur. — „Blomsterstof“, læs:
Arnicablomster.
Arnim (S. 84, Sp. 2), „Harry Karl von Arnim“,
læs: Harry Karl Kurt Edward von Arnim. —
D. 1881.
Arnim, Ludvig Achim von (S. 84, Sp. 2)
udgaar og erstattes af følgende Art.: Arnim,
Ludwig Joachim, sædvanlig kaldt Ludwig Achim
von Arnim, tysk Digter, f. 1781, d. 1831, studerede i
Halle Naturvidenskaberne og udgav allerede 18 Aar
gammel et Skrift om Elektriciteten, men bestemtes
ved sit Bekjendtskab med Tieck og Clemens
Brentano til at kaste sig udelukkende over Poesien. Han
udgav derpaa en Række af Noveller og Romaner,
som vidner om hans levende Fantasi og Humor;
den bedste af dem er „Grevinde Dolores“.
Sammen med sin Svoger Brentano udgav han den
bekjendte Samling af tyske Folkeviser „Des
Knaben Wunderhorn“. — Hans Hustru, Elisabeth,
sædvanlig kaldt Bettina, f. Brentano, f. 1785,
d. 1859, var en Søster af Clemens Brentano.
Hun var allerede som Barn høist fantastisk og
excentrisk og udvikledes endnu mere i denne
Retning ved Bekjendtskabet med Karoline von
Günderode. Mest bekjendt er hun ved sin sværmeriske
Kjærlighed til Goethe, hvilken af denne ikke blev
besvaret og som affødte den i mange Henseender
mærkelige Bog „Goethes Brevvexling med et Barn“
(3 Bd., 1835). Bettina skrev desuden sin Veninde
Karoline v. Günderodes Biografi og senere flere
Arbeider, hvori hun paa en aandrig Maade
behandlede det moderne Samfundsliv. — Hendes
Datter, Gisela von Arnim, gift med Herman
Grimm, har optraadt som dramatisk Forfatterinde.
Arnold, Karl, tysk Musiker, f. i Neukirchen
1794, uddannede sig under Veiledning af Aloys
Schmitt og Anton André til en dygtig Pianist,
Musiktheoretiker og Komponist. Under et længere
Ophold i Berlin fik han opført en Opera „Irene“,
besøgte derpaa Petersburg og kom 1847 paa en
Koncertreise til Kristiania, hvor han engageredes
som Musikdirektør for „det filharmoniske Selskab“.
1857 blev han derhos Organist ved
Trefoldighedskirken, i hvilken Stilling han virkede til sin Død
1873. Foruden en ikke opført Opera, „Der Liebe
Macht“, har han komponeret en Symfoni, flere
Sonater for Piano og Violoncel, Kantater,
Pianostykker m. m. — (Tilf. S. 85, Sp. 1.)
Arnold af Brescia (S. 85, Sp. 1), L. 10,
„hængt“, læs: hængt 1155.
Arnstadt (S. 85, Sp. 2),
„Schwarzburg-Sonderhausen“, læs: Schwarzburg-Sondershausen.
Arntzen (S. 85, Sp. 2), L. 5, „1848—57“,
læs: 1848—53.
Arrest (S. 86, Sp. 1), L. 4, „Særlig“, læs:
Ligesaa.
Arriergarde (S. 86, Sp. 2), læs:
Arrièregarde.
Arrighi (S. 86, Sp. 2), „1788“, læs: 1778.
Arta (S. 87, Sp. 2), „ved det Ioniske Hav“,
læs: ved Floden Arta, lidt ovenfor dens Udløb i
Bugten ved Arta.
Artemisia (S. 87, Sp. 2), „se Rynke“, læs:
se Malurt.
Artikel (S. 88, Sp. 1, L. 1), „et lidet Ord
— (den, det, de)“, læs: et toneløst Ord, som
i mange Sprog føies til Substantivet for at
angive, om dette skal opfattes bestemt eller
ubestemt. De fleste Sprog, som eier Artikel, har to,
en bestemt (norsk den, det, de ved Adjektiver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
