Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lessing, Karl Friedrich - L’Estocq, Johan Herman - Lesueur, Eustache - Lesueur, Jean François - Letal. — Letalitet - Lethargi - Lethe - Leto, lat. Letona (en af Zeus's Hustruer). — Leto (Planetoide) - Letronne, Jean Antoine - Lette, Wilhelm Adolf - Letter, lettisk Sprog, se Litauen - Letterstedt, egentl. Lallerstedt, Jakob. — Det Letterstedtske Fond - Lettres de cachet - Leu, August Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L’Estocq
fremtrædende Arbeider kan nævnes: „Kirkegaard med
Ligstene og Ruiner“, „Huss paa Konciliet i
Kostnitz“, „Huss paa Veien til Baalet“ (i
Nationalgalleriet i Berlin), „Luther, som brænder Pavens
Banbulle“ og „Disputationen mellem Luther og Eck“.
L’Estocq (udt. Læstokk), Johan Herman, en af
den russiske Keiserinde Elisabeths Yndlinger, f. 1692,
d. 1767, var Søn af en fransk Barbér. Han lærte
Kirurgien og gik 1713 til Petersburg, hvor han
traadte i Peter den stores Tjeneste, men snart blev
forvist til Kasan; af Katharina den første kaldtes han
tilbage og ansattes ved hendes Datter Elisabeths
Hof. 1741 ledede han den Paladsrevolution, hvorved
Elisabeth kom paa Tronen, blev til Løn derfor
Geheimeraad, Dronningens første Livlæge og
Direktør for hele Rigets Medicinalvæsen. 1748
blev han fængslet og afpressedes paa Pinebænken
Tilstaaelsen af flere opdigtede Forbrydelser,
hvorfor han berøvedes sine Embeder og forvistes til
Sibirien. Ved Peter den tredies Tronbestigelse
hjemkaldtes han og gjenindsattes i sine Embeder.
Lesueur (udt. Løsyør), Eustache, fransk
Historiemaler, f. 1617, d. 1655, var Elev af Simon
Vouet, fra hvis stive akademiske Retning han dog
frigjorde sig. Hans mest bekjendte Arbeider er to
Billedrækker, som nu bevares i Louvre; den ene
bestaar af 13 mythologiske Fremstillinger, den
anden skildrer i 22 Billeder Legenden om den
hellige Bruno. Han udmærker sig ved korrekt
Tegning og klar Kolorit.
Lesueur, Jean François, fransk Komponist,
f. 1763, d. 1837, blev 1779 Kordirektør ved
Innocentskirken i Paris. 1784 blev han Kapelmester ved
den nævnte Kirke og 1786 ved Notre-Damekirken.
1793 fik han paa Théâtre Feydeau opført sin Opera
„Røverkulen“, som gjorde megen Lykke; mindre
gunstig modtoges „Paul og Virginie“ (1794) og
„Télémaque“ (1796). Imidlertid var han bleven
Inspektør ved det nyoprettede Konservatorium, fra
hvilken Stilling han 1802 traadte tilbage; 1804
blev han efter Paisiello Napoleons Kapelmester og
bragte derpaa sin Opera „Barderne“ til Opførelse.
Den blev modtagen med stormende Bifald, medens
„Adams Død“ (1809) kun vandt lidet Bifald.
Efter Restaurationen blev han ansat ved det
kongelige Kapel og blev 1817 Professor ved
Musikkonservatoriet.
Letal (af lat. letum, Død), dødelig. —
Letalitet, Dødelighed (om et Saar ell. lign., som
medfører Døden).
Lethargi, en sygelig, søvnlignende Tilstand,
hvoraf Patienten ikke fuldstændig kan vækkes; rystes
han op af Dvalen, falder han strax tilbage i den.
Lethargi indtræder ved stærk Udmattelse,
Hjernerystelse og forskjellige andre Hjernesygdomme, For
giftninger (f. Ex. ved Alkohol), Vexelfeber,
Skarlagensfeber, Tyfus osv. Den er et betænkeligt
Symptom, men tilsteder dog ofte Helbredelse.
Lethe, i den gamle græske Mythologi en Flod
i Underverdenen, af hvilken de Afdødes Aander
drak Glemsel.
Leto, lat. Letona, i den græske Gudelære en
af Zeus’s Hustruer, Moder til Artemis og
Apollon. Hun var i Forbindelse med disse sine Børn
paa flere Steder Gjenstand for guddommelig
Dyrkelse. — Leto, en af Planetoiderne.
Letronne (udt. Løtronn), Jean Antoine, fransk
Arkæolog, f. 1787, d. 1848, blev Professor i
Historie og Arkæologi ved Collége de France
samt Bestyrer for det kongelige Bibliothek og 1840
Overopsynsmand over de franske Arkiver. Han
har blandt flere for Studiet af Arkæologi, Historie
og Geografi vigtige Verker udgivet et Arbeide om
Ægyptens Historie under Grækernes og Romernes
Herredømme, en Samling græske og latinske
Indskrifter fra Ægypten og en Samling Diplomer
fra Merovingernes Tid.
Lette, Wilhelm Adolf, preussisk Embedsmand og
Politiker, f. 1799, d. 1868, blev 1835
Overlandsretsraad i Posen og 1840 Dirigent for
Agerbrugsafdelingen af Regjeringen i Frankfurt an der Oder; 1845
blev han Præsident for det nyoprettede
Revisionskollegium for Lanobrugssager. Ved Siden af sin
Virksomhed som Embedsmand arbeidede han flittig paa
at fremme flere almennyttige Foranstaltninger; han
var saaledes med at grunde Centralforeningen for
de arbeidende Klassers Vel og de tyske
Landmandskongresser, arbeidede for at skaffe Kvinderne
udvidet Adgang til selvstændigt Erhverv osv. 1848
valgtes han til den tyske Nationalforsamling, hvor
han hørte til det saakaldte Kasinoparti. 1851
indvalgtes han i det preussiske Førstekammer og 1852
og senere i Deputeretkammeret, hvor han hørte til
de Liberales Førere og havde vigtig Del i flere
betydelige Lovarbeider. 1867 indvalgtes han ogsaa
i den nordtyske Rigsdag. Han har skrevet flere
juridiske Skrifter, hvoriblandt „Den preussiske
Stats Landbrukslovgivning“ (3 Bd., 1853—54).
Letter, lettisk Sprog, se Litauen.
Letterstedt, egentl. Lallerstedt, Jakob, svensk
Rigmand, f. 1796, d. 1862, var først
Brændevinsbrænder, men gjorde Konkurs og gik 1824 til
Kaplandet, hvorfra han 1852 vendte tilbage med
en stor Formue. Sine sidste Aar levede han i
Paris. Han er bleven bekjendt som Stifteren af
det Letterstedtske Fond, til hvilket han
testamentende 470,000 Kr. og hvis Renter skal
anvendes til at befordre Fællesskab i Kunst,
Videnskab og Industri mellem de tre nordiske Riger.
Den norske Afdeling uddeler for Tiden ca. 1,800
Kr. aarlig.
Lettres de cachet (udt. Lettr dø kasje), fr.,
egentl. „Seglbreve“, kaldtes i Frankrige før
Revolutionen hemmelige, med Kongens mindre Segl
forsynede Skrivelser, hvorved der gaves Befaling
til at fængsle eller paa anden Maade fjerne visse
Personer, hvorved fornemme Forbrydere
undertiden unddroges Rettens Forfølgelse og andre
Vilkaarligheder udøvedes. Brevene udfærdigedes ofte
uden Kongens Vidende af de mægtige Hoffolk, idet
der gaves Blanketter, forsynede med det kongelige
Segl, hvilke blot behøvede at udfyldes. Brugen
af disse Breve blev især hyppig fra Ludvig den
fjortendes Tid; 23de Juni 1789 afskaffedes de ved
et Dekret af Nationalforsamlingen.
Leu (udt. Løi), August Wilhelm, tysk
Landskabsmaler, f. 1819, uddannede sig siden 1840 i
Düsseldorf under Schirmer. Tiltrukken af den Natur,
som stildredes i Achenbachs Billeder fra Norge,
kom han herop, hvor han opholdt sig i længere
Tid og især malede Fjeldpartier. 1847 gjorde
han atter en Reise til den skandinaviske Halvø;
senere er han bleven Professor ved Akademiet i
Düsseldorf. Han har fortrinsvis malet Partier
af norske Fjeldegne og fra Alperne, men har ogsaa
ellers leveret mange fremragende Landskabsbilleder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
