Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lærred. — Linlærred. — Bomuldslærred - Læsere - Læsion, se Lædere - Læsning. — Stavemethoden. — Lydmethoden. — Skrivelæsemethoden - Læssøe, Verner Hans Fredrik Abrahamson - Læst - Lästadius, Lars Levi. — Petrus Lästadius - Læstrygoner - Læsø - Lætare - Lætitia - Lævulose, se Sukker - Løbe - Løbebille, se Bille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lcrrred
Lærred kaldes i Almindelighed alt Slags tæt,
toskaftet vævet Tøi af Lin (Linlærred), dog
pleier man at undtage fra denne Benævnelse de
fineste Sorter og derimod regne en Del andre
Varer (Hampe- og Strylærred m. m.) med. Da
det egentlig kun er Lintøi, som Navnet med rette
tilkommer, er det i uegentlig Forstand, man taler
om Bomuldslærred.
Læsere, i Sverige Navn paa en Del mindre,
religiøse Samfund, som fra dette Aarhundredes
Begyndelse har dannet sig rundt om i Bygderne
og virket for et inderligere Kristenliv, uden dog at
kunne holde sig fri for visse mørke pietistiske
Tendenser. De har ikke skilt sig ud fra Statskirken,
men dog i mange Henseender holdt sig for sig
selv. I Norge har man tildels kaldt Haugianerne
(se Hauge) og Tilhengerne af den senere opstaaede
Pietistiske Retning med samme Navn.
Læsion, se Lædere.
Læsning er den Virksomhed, hvorved Tegn
(Skrifttegn) omsættes til Lyd (Ord); ogsaa naar
man læser sagte for sig selv, finder ubevidst en saadan
Omsætning Sted. Læsekyndigheden er en ligesaa
eiendommelig Ting for det civiliserede Menneske,
som det artikulerede Sprog og Skriften, og med
Rette har man benyttet Lase- og Skrivekyndig??
heden som Maalestok for et Folks Standpunkt i
Kultur. — Ved Undervisningen har man fulgt
forskjellige Læsemethoder, sigtende til at gjøre Tingen
saa let som mulig for Eleven. Den ældste Methode,
som endnu er adskillig i Brug, er
Stavemethoden, ved hvilken Læreren staver for, d. v. s. først
paaviser og navner de enkelte Bogftaver med deres
Navne, dernast deres Sammenfatninger, og Eleven
staver ester: a, be, ab; be, a, ba osv. Den vig
tigfte Indvending mod denne Methode er den, at
Eleverne af Medlydenes Navn ikke kan stutte sig
til deres Lyd, og at de faaledes er tilbflielige til
at sammensatte f. Ex. b (be) og a til bea og ikke
til ba, for ikke at tale om Bogstaver som j (jod)
og z (zet) m. fl.; de maa derfor lære at læse
væsentlig ved en mekanisk Hukommelsesvirksomhed
og Abstraktion fra Bogstad til Lyd. For at undgaa
dette har man fra Tid til anden søgt at give
Bogstaverne ensdannede Navne (be, ce, de, fe, he,
ke ofv.) og ellers at opfinde andre Lettelsesmidler.
Langt mere rationel er Lydmethoden, hvor
Eleverne intet Hensyn behpver at tage til Bog
stavernes Navne, men kun larer at udtale deres
Lyd rent (kun med Bibehold af faameget af en
e-Lyd, at Konfonanterne lader sig udtale) samtidig
med at de forevises dem og siden fammenfjsies.
Denne Methode, som er et betydeligt Fremstridt,
har vundet stor Indgang i den senere Tid, isar i
sin af lacotot forbedrede Form som
Skrivelæsemethode, der i sig ogsaa indestutter Lyd
methoden. Ester Skrivelasemethoden larer Eleven
at lase, idet han larer at skrive; det har vist sig,
at denne Maade ikke alene er den simpleste, men
ogsaa den, som interesserer Barnene mest, og
saaledes i den korteste Tid ftrer til de bedste
Resultater.
Læssøe, Verner Hans Fredrik Abrahamson,
dansk Officér, f. 1811, d. 1850, blev Officér 1828,
var 1831—36 Elev ved den militære Høiskole,
gjorde derpaa i nogle Aar Tjeneste i Generalstaben
og blev 1842 Kaptein i denne. I de nærmest
paafølgende Aar var han ansat ved Opmaalings-
Lsbebille
vasenet og tillige en Tid Larer ved den militare
HMole i militar Geografi. Ved Krigens Udbrud
1848 var han paa Grund af sin ofte udviste Due
lighed og Energi selvskreven til Stabschef hos den
kommanderende General; i denne Stilling fungerede
han under Felttoget 1848 og i Begyndelsen af
1849, men blev, da General Krogh i April fjer
nedes, ogsaa stillet til Disposition, da hans An
skuelser om Krigslrelsen ikke stemte med den da
varende Krigsminister General Hansens. Paa
Ryes Forlangende tom han efter at vare avanceret
til Oberst til hans Korps, overtog efter Trafningen
ved Kolding Kommandoen over 12te Bataljon og
ftrte denne med udmarket Dygtighed, indtil han
i Spidfen for den faldt i Slaget ved Isted.
Læst, ældre Rummaal, i Norge = 12 Tønder
for Korn og 18 Tønder for Kul, i Danmark
= 22 Tønder for Korn og 18 for Kul.
Lästadius, Lars Levi, bekjendt svensk Prest,
f. 1800, d. 1861, studerede en Tid Botanik og
gjorde flere videnstabelige Reiser i svensk Norrland,
Lapland og Finmarken, men viedes 1825 til Prest
og var derpaa ansat i Karesuando i Tornea Lap
mark, senere i Pajala. Han gav ved sine Bods
pradikener Stedet til en religi??s Bakkelse, der
greb starkt om sig i Lapmarken og vistnok affKte
adflillig Fanatisme og Forvildelse, men ogfaa
virkede meget godt, navnlig i fadelig Henseende.
Han udgav religi??se Skrifter paa Svenfl, Lappist
og Finst, nogle botaniske Afhandlinger samt Skrifter
og Avisopsatser angaaende Lapland og dets For
hold. — Hans Broder Petrus Lästadius,
f. 1802, d. 1841, blev 1825 ordineret til Prest og
s. A. sendt som Missionar til Piteå Lapmark.
Efter at have virket i dette Kald i flere Aar under
mange Besvarligheder blev han 1832 ansat ved
Skolen i Piteå; i Anledning af en af ham indsendt
Betankning angaaende Undervisningsvasenet i
Lapland blev han s. A. udnavnt til Bisitator for
Lapmarterne for de naste 3 Aar og gjorde sig i
Lpbet af disse n^ie kjendt med de der raadende
kirkelige Forhold, i Anledning af hvilke han 1835
fremlagde et udftrligt, Reformforsiag, fom i det
vasentligfte blev billiget af Hernosands Konsifto<
rium og lagt til Grund for det endnu gjeldende
„Reglemente för ecclesiastikverket i
Lappmarken“ af 1846. Fra 1836. til fin Djsd var
han Sogneprest i Vibyggerå i Ångermanland.
Læstrygoner, et af Homer omtalt fabelagtigt
Folk af menneskeædende Kjæmper.
Læsø, dansk Ø i Kattegat, 3 Mil Menfor
Saby i Jylland, er 2 Kv.mil stor og har ca. 3,000
Indb. Den nordligste Del er daltet af Flyvesand
og derfor ??beboet; Agerdyrkning drives kun i ringe
Grad og dakker neppe Befolkningens Behov. Hoved
naringsveiene er Sjpfart, Lodsning og Fiskeri.
Ven deles i tre Sogne, der tilsammen udgj^r et
Pastorat; den hprer til Hj^rring Amt.
Lætare, gammelt Navn paa 4de Søndag i
Faste (Midfastesøndag), efter den paa denne Dag
: Kirkerne brugelige Sang, som begyndte med
„Lætare Jerusalem“ („Glæd dig, Jerusalem“).
Lætitia, Navn paa en Planetoide.
Lævulose, se Sukker.
Løbe, den indre Del (Kallunet) af Kalvens
fjerde Mave, bruges til at bringe Melken til at
løbe sammen med i Ostefabrikationen.
Løbebille, se Bille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
