Norsk Haandlexikon / K-R / 454 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meldug - Meleagros (Søn af Oeneus) - Meleagros (Epigramdigter) - Meleda - Melegnano, se Marignano - Melendez Valdes, Don Juan - Meleret - Melete - Melfi - Melhus - Meli, Giovanni - Melibora - Melikof, se Loris Melikov - Melis, se Sukker - Melissos - Melk. — At kondensere Melken. — Melkeforfalkning. — Melkeprøvere. — Melkesukker. — Melkesyre. — Paramelkesyre eller Kjødmelkesyre. — Melkekur. — Melkefeber. — Melkeknuder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Meldug, Myceliet af en Sop (Erysiphe),
findes som Overtrak over flere Planters Blade,
som derved ødelægges.

Meleagros, i den græske Mythe en Søn as
Oeneus, Konge i Kalydon, og Althæa, deltog i
Argonautertoget og var berømt for sin Dygtighed
som Jæger. Hans største Bedrift var at fælde
det kalydoniske Vildsvin. Efterat dette var skeet,
vakte Artemis Tvist om Svinets Hoved og Hud
mellem Ætolerne, Indehaverne af Kalydon, og
Kureterne. Meleagros hjalp først Ætolerne, som
da altid seirede; da han senere trak sig tilbage
fra Kampen, blev Kalydon haardt betrængt af
Kureterne. Efterat han længe forgjeves var bleven
opfordret til at tage Del i Kampen igjen, lod
han sig endelig bevæge af sin Hustru Kleopatra
og fordrev Kureterne. Efter et andet Sagn var
det spaaet Meleagros’s Moder, at han skulde leve,
saalange en Brand, der laa paa Arnen, var
ufortæret af Ilden. Hun slukkede Branden og gjemte
den; men da Meleagros i Kampen med Kureterne
havde dræbt hendes Brødre, kastede hun den paa
Ilden, og Meleagros døde. Meleagrosmythen er
ofte behandlet saavel i Poesien som i Grækernes
bildende Kunst.

Meleagros, græsk Epigramdigter, levede ca.
60 f. Kr. og foranstaltede under Titelen „Σιέφανος“
(Krans) en større Samling Epigrammer og andre
mindre Digte af flere af Oldtidens fremragende
Digtere; denne Samling er gaaet tabt, hvorimod
flere af Meleagros’s egne Digte endnu er opbevarede.

Meleda, en klippefuld Ø ved Kysten af
Dalmatien, 1¾ Kv.mil stor, med 1400 Indb., løber
til Cattaro.

Melegnano, se Marignano.

Melendez Valdes, Don Juan, spansk Digter,
f. 1754, d. 1817, studerede Retsvidenskaben i
Salamanca, hvor han begyndte at skrive Digte; allerede
1780 vandt han Akademiets Pris for sin Ekloge
„Batilo“ og 1784 en anden for Lystspillet „Bodas
de Comacho“. 1781 blev han Professor i
Salamanca, indehavde senere flere andre Embeder og
blev 1797 Fiskal ved Overkriminalretten i Madrid.
Da Jovellanos 1798 styrtedes af Godoy, blev
Melendez forvist. Efter i nogle Aar at have ført et
bevæget Liv blev han af Napoleon gjort til Fiskal,
Statsraad og Præsident i Juntaen for den
offentlige Undervisning, men maatte efter Spaniens
Frigjørelse flygte og levede derpaa til sin Død i
tarvelige Forhold i Montpellier. Foruden sine
Digte, der udmærker sig ved Finhed og Ynde i
Formen, har han ogsaa udgivet en Samling Retstaler.

Meleret kaldes Tøi, hvori forskjellige Farver
er blandede.

Melete, en af Planetoiderne.

Melfi, By i Mellemitalien, 16 Mil øst for
Neapel, med 12,000 Indb., er Sæde for en Biskop.

Melhus, Prestegjeld i Dalerne, Søndre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Melhus, Flaa,
Høilandet og Leinstranden.

Meli, Giovanni, italiensk Digter, f. 1740, d. 1815,
forfattede paa den sicilianske Dialekt talrige Digte,
som er blevne meget populære.

Melibora, en af Planetoiderne.

Melikof, se Loris Melikov.

Melis, se Sukker.

Melissos, græsk Filosof paa Samos, er maaske
identisk med den Melissos, der 440 f. Kr. som
Anfører for den samiske Flaade beseirede
Athenienserne. Han var i Filosofien en Tilhænger af den
eleatiske Skole og søgte at forsvare dens
Grundtanker væsentlig paa negativ Maade.

Melk er den Vædske, som hos alle kvindelige
Pattedyr afsondres af egne Kjertler for at tjene
til Næring for det nyfødte Afkom. Denne Vædske
bestaar hovedsagelig af Vand, Fedt, Ostestof,
Æggehvide, Melkesukker og mineralske Salte; den har
en mild, behagelig, sødlig Smag, en eiendommelig
Lugt, som især er fremtrædende, naar den koges,
og en ren hvid Farve, der undertiden skjærer i det
blaalige eller gulagtige. Den er ugjennemsigtig,
hvilket skriver sig fra de utallige mikroskopiske
Kugler af Fedt (Smør), der holdes svævende i
den, medens alle dens øvrige Bestanddele er
opløste i Vandet. Melkens Sammensætning er ikke
hos alle Dyrearter den samme, og dens
Egenskaber er saaledes ogsaa noget vexlende. Hos
planteædende Dyr reagerer Melken sædvanlig
neutralt, hos kjødædende Dyr surt; hos de
førstnævnte er Ostestoffet, hos de sidstnævnte
Æggehviden mere fremherskende. Ogsaa hos de
forskjellige Individer af samme Art kan Melkens
Beskaffenhed være forskjellig, ligesaa hos samme
Individ til forskjellige Tider. — Menneskets Melk
indeholder i Gjennemsnit af 190 Analyser følgende
Bestanddele i nedenfor anførte Mængder:

Vand	87.09	%
Ostestof og Æggehvide	2.48
Fedt	3.90
Melkesukker	6.04
Salte	0.49

Komelken adskiller sig ved at indeholde noget mindre
Melkesukker og mere Ostestof end Menneskemelk;
dens Sammensætning er i Gjennemsnit af 300
Analyser:

Vand	87.41	%
Ostestof	3.01	〃
Æggehvide	0.75	〃
Fedt	3.66	〃
Melkesukker	4.82	〃
Salte	0.70	〃

Normal Komelk har ved en Varmegrad af 16° C.
en specifik Vegt af 1.029 à 1.035. — Melken af
flere Husdyr, navnlig af Koen, danner et af de
vigtigste Næringsmidler, idet den dels nydes i sin
naturlige Tilstand, dels benyttes til Fremstillingen
af Smør og Ost (se disse Art.). Da den i Luften
ikke kan henstaa mange Dage uden at forandres,
idet paa den ene Side dens Fedt skiller sig ud
og blandet med noget Ostestof o. fl. Bestanddele
flyder op til Overfladen som Fløde, medens paa
den anden Side Melkesukkeret lidt efter lidt gaar
over til Melkesyre, har man forsøgt flere
Methoder til Opbevaring af Melk i længere Tid, for at
den kan transporteres og nydes f. Ex. tilsjøs.
Den bedste hidtil opfundne Methode hertil synes
at være at kondensere Melken, d. v. s.
inddampe den under Tilsætning af Sukker, indtil den
har tabt en større Del af sit Vand, hvorefter den
opbevares i lufttæt lukkede Flasker eller Blikæsker.
— Den navnlig i Byerne ofte drevne
Melkeforfalskning bestaar dels i at opblande Melken
med Vand, dels i at lade den henstaa en Stund
og skumme den derved fremkomne Fløde af, og
dels i at blande skummet Eftermelk med
Morgenmelk og forhandle dette som nysiet [[** sic = nysilet? **]] Melk. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>