- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
472

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteor. — Meteorologi. — Meteorstene eller Aërolither. — Meteorjern. — Meteoriter. — Meteorolog - Meter. — Det metriske System

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelig at studere Meteorologien, tog denne
et stort Opsving ved Opfindelsen af Barometret
og Thermometret; dog hævedes Studiet først til
virkelig Videnskab i den anden Halvdel af forrige
Aarh., da Franklin paaviste Lynets elektriske
Beskaffenhed og flere nye meteorologiske Instrumenter
blev opfundne. Især virkede det meteorologiske
Selskab i Mannheim meget for denne Videnskabs
Opkomst ved at skaffe tilveie de saa yderst vigtige
Iagttagelsesrækker fra forskjellige Dele af Jorden.
Alexander v. Humboldt og Leopold v. Buch ind
lagde sig ogsaa i Begyndelsen af dette Aarhundrede
store Fortjenester af Meteorologien, den sidste ved
sin Oversigt over de vigtigste Barometerfænoméner,
den første bl. a. ved at give Stødet til
Oprettelsen af et Net af meteorologiske Stationer, hvilket
siden stadig er blevet udvidet og nu omspender paa
det nærmeste hele den beboede Jord. Større
Centralstationer findes i Petersburg, Wien,
Leipzig, Hamburg, Utrecht, Paris, London, Kristiania,
Upsala, Kjøbenhavn og Washington; de fleste af
disse offentliggjør daglige telegrafiske
Veirberetninger. Telegrafen spiller i det hele taget en
meget vigtig Rolle i Nutidens Meteorologi, idet
det ved den bliver muligt øieblikkelig at meddele
Forandringer i Atmosfæren paa et givet Sted,
saaledes, at man paa andre Steder med temmelig
Sikkerhed kan forudsige indtræffende Storm osv.,
hvilket selvfølgelig er af allerstørste Vigtighed for
Sjøfolkene og forskjellige andre Næringsdrivende. —
Ved flere meteorologiske Kongresser er der arbeidet
for at faa fastsat Brugen af de samme
Instrumenter og Methoder overalt ved de meteorologiske
Stationer, hvilket i høi Grad har bidraget til at
gjøre Observationerne lettere og mere praktisk
anvendelige. Af den nyere Tids mest fremragende
Meteorologer kan nævnes Kämtz, Dove,
Buys-Ballot, Maury og Nordmanden Professor Henrik
Mohn. — Meteorstene eller Aërolither
kaldes de stenagtige Masser, som falder til Jorden
ved Sprengningen af Ildkugler. Disse springer
i Regelen i en betydelig Høide, og Stykkerne
falder, endnu varme, overtrukne med en tynd,
sort Skorpe, ned med en saadan Kraft, at de
større af dem ofte borer sig flere Fod ned i
Jorden. Meteorstenenes Bestanddele er i det
væsentlige de samme, nemlig Jern, Nikkel, Kobolt,
Fosfor, smaa Mængder af Chrom og Manganoxyd,
Svovl, Kalk, Lerjord, Talkjord, undertiden desuden
Kul, Vand, Natron, Kali, Saltsyre, Kobber og
Tin. Deres specifike Vegt varierer fra 1.3 til
6 à 8, hvilket sidste er det sædvanligste. Foruden
de egentlige Meteorstene falder der ogsaa under
tiden ned Stykker af gedigent Jern, Meteorjern,
der kan veie lige til flere tusen Kilogram. — Om
Meteorstenenes Udspring har der gjort sig flere
Hypotheser gjeldende. Aldeles uholdbare er de
Anskuelser, ifølge hvilke de skal skrive sig fra
Vulkanerne paa Jorden eller være dannede i Luften
af metalliske Dampe; mere Udbredelse havde i sin
Tid den Antagelse, som bl. a. Olbers, Laplace og
Berzelius delte, at de hidrørte fra Maanevulkaner.
Det er nemlig ved Beregning godtgjort, at en
Masse, som slynges op fra Maanens Overflade
i Retning mod Jorden med en Hastighed af 2500
Meter i Sekundet, ikke kan vende tilbage til
Maanen, men paa Grund af Jordens stærke
Tiltrækning vil drages mod denne og efter 70—80 Timers
Forløb komme til Jorden med en Hastighed af
11 Kilom. i Sekundet. Dog er heller ikke denne
Hypothese meget sandsynlig, og man antager
nu almindelig, at Meteorstenene kommer fra det
store Verdensrum. Naar disse Meteoriter,
som de ogsaa kaldes, møder Jorden, fremkalder
Atmosfærens Modstand mod deres stærke Fart en
Glidning, der gjør dem synlige som Stjerneskud
eller Ildkugler. — Meteorolog, en Veirkyndig.

Meter, fr. Mètro, af græsk μέτρον, Maal,
er Enheden for Længdemaal i det franske
Maalsystem, som fra Frankrige efterhaanden er udbredt
til de fleste Lande. Efter Meteren kaldes ogsaa
det hele franske System for Maal og Vegt det
metriske System
. Dette hviler helt og
holdent paa Tidelingen og frembyder derfor store
praktiske Fordele, hvad der har bidraget til dets
store Udbredelse. Enhederne i dette System er for
Længdemaal Meter, for Hulmaal Liter, for
Kubikmaal forresten Ster, for Flademaal Ar, for
Vegt Gram. Navnene paa de forskjellige
Underafdelinger af Enhederne dannes ved foran Enhedens
Navn at sætte latinske Talord; derved
fremkommer f. Ex. Decimeter = ⅒ Meter, Centiliter
= 1⁄<sub><100</sub> Liter osv. Navnene paa de høiere Enheder
(10, 100, 1000 Gange Grundénheden) dannes ved
foran Grundénhedens Navn at sætte græske
Talbetegnelser, hvorved man f. Ex. faar Dekameter
(10 Meter), Hektoliter (100 Liter), Kilogram (1,000
Gram osv.). Grundlaget for det metriske System
er, som allerede anført, Meteren, der oprindelig
beregnedes til at skulle være = 110.000.000 [[** sic, punktum **]] af
Jordmeridianens Bue mellem Polen og Ækvator. Den
herfor til Grund lagte Beregning hvilede paa den
Antagelse, at den nævnte Bue (Jordkvadranten)
var 5,130,840 Toiser, idet Jordens Fladtrykning
ved Polerne regnedes for 1334. Fladtrykningen er
imidlertid ikke saa stor (se Art. Jorden), og
Jordkvadrantens Længde er saaledes noget større.
Imidlertid har man holdt fast ved den engang beregnede
Værdi for Meteren = 443.296 gamle Pariserlinier
= paa det nærmeste 38¼ norske Tommer. — Det
metriske Maal- og Vegtsystem er ved Lov af 22de
Mai 1875 indført ogsaa i Norge, saaledes, at den
tvungne Benyttelse af dette System i Handel og
Vandel er indtraadt fra 1ste Juli 1882. I
nedenstaaende Tabel findes sammenstillet de metriske
Størrelser, som har vundet almindelig Indpas
saavel i det praktiske Liv som i videnskabelige
Arbeider, i Forbindelse med deres relative Værdier,
samt de forkortede Betegnelser, som er bragte i
Forslag af den internationale Meterkomité i Paris
og af vedkommende norske Regjeringsdepartement
er antagne for Norge, nemlig:
1) Længdemaal (Grundénhed 1 Meter). Betegnelse
        1 Kilometer = 1000 Meter          km.
        1 Meter = 1          m.
        1 Decimeter = 110          dm.
        1 Centimeter = 1100          cm.
        1 Millimeter = 11000          mm.
        1 Mikron = 11000 Millimeter μ.
2) Flademaal (Grundénhed 1 Ar).         
        1 Kvadratkilometer = 100 Hektar Km.²
        1 Hektar = 100 Ar ha.
        1 Ar = 100 □Meter a.
        1 Kvadratmeter = 100 □Decimeter m.²
        1 Kvadratdecimeter = 100 □Centimeter dm.²


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free