Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mid-Lothian eller Edinburghshire - Midnat. — Midnatspunkt eller Nordpunkt - Midshipman - Midtpunkt, d. s. s. Centrum - Midtskog. — Fegtningen ved Midtskog, Kampn ved Matrand (s. d.) - Mierevelt, Michael Janson. — Peter Mierevelt - Mieris, Frans van. — Willem van Mieris. — Frans van Mieris den yngre - Mieroslavski, Ludvig - Mignard, Pierre - Mignet, François Auguste Alexis - Mignon, Abraham - Migræne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mid-Lothian eller Edinburghshire,
Grevskab i Sydskotland, ca. 17 Kv.mil stort, med ca.
330,000 Indb., er for det meste bjergfuldt, men
gjennemgaaende frugtbart og veldyrket;
Hovednæringsvei er Agerbrug, Kvægavl,
Bergverksdrift og Fiskeri. Hovedstaden, tillige Skotlands
Hovedstad, er Edinburgh (s. d.).
Midnat, det Tidspunkt, som falder nøiagtig
½ Døgn efter Middag, og i hvilket Solen for anden
Gang gaar gjennem Meridianen og tilsyneladende
staar dybest under Horizonten. — Midnatspunkt
eller Nordpunkt, Skjæringspunktet mellem
Meridianen og Horizonten i Nord.
Midshipman, den engelske Benævnelse paa en
Sjøkadet.
Midtpunkt, d. s. s. Centrum.
Midtskog, Gaard i Eidskog Prestegjeld, i den
sydlige Del af Hedemarkens Amt, nær
Rigsgrændsen. Kampen ved Matrand (s. d.) 5te Aug.
1814 benævnes ogsaa undertiden Fægtningen ved
Midtskog.
Mierevelt, Michael Janson, berømt hollandsk
Portrætmaler, f. 1567, d. 1641(?), var Elev af
Anton af Montfort og særdeles yndet af sin
Samtid. Foruden Portrætter malede han ogsaa
mythologiske Billeder m. m. Hans Udførelse af sine
Billeder er trods hans store Produktivitet særdeles
omhyggelig. — Ogsaa hans Søn Peter
Mierevelt, f. 1595, d. 1632, var en dygtig
Portrætmaler.
Mieris, Frans van, berømt hollandsk
Genremaler, f. 1635, d. 1681, blev i en ung Alder
Elev af Gerhard Dow, til hvis Retning han
sluttede sig. Hans Billeder, som for det meste
fremstiller Scener af de mere velstaaende Klassers
selskabelige og huslige Liv, er holdte i en
gemytlig og elskværdig Tone, i Regelen malede i liden
Maalestok og særdeles omhyggelig udførte;
Koloriten og Clairobskuren er mesterlig behandlede.
Hans Arbeider var allerede i hans levende Live
stærkt efterspurgte og solgtes til meget høie
Priser; han tjente saaledes store Summer, som han
dog snart bortødslede. — Hans Søn og Elev
Willem van Mieris, f. 1662, d. 1747, var
ligeledes en udmærket Genremaler. Han var ikke
i Besiddelse af den Produktivitet og
Opfindelsesevne som Faderen, men udførte sine Arbeider med
stor Omhyggelighed og Finhed. — Frans van
Mieris den yngre, Søn af Willem (eller
Jan) v. M., f. 1689, d. 1763, dyrkede
Malerkunsten og efterlignede med Held Faderens og
Bedstefaderens Manér, men er mest bekjendt som
Historiker. Af hans Skrifter kan især nævnes
„Historie der nederlandsche vorsten“, „Groot
charterboek der graaven van Holland, van Zeeland
en herren van Vriesland“ og „Leidens Historie“,
som efter hans Død fortsattes af Daniel van
Alphen.
Mieroslavski, Ludvig, bekjendt polsk
Revolutionsmand, f. 1814. d. 1878, var Søn af en
polsk Oberst i fransk Tjeneste. Ved Udbruddet af
Revolutionen 1830 var han Kadet i Kalisch og
indtraadte strax i Nationalarméens Rækker; efter
Kampens Afslutning gik han til Paris, hvor han
offentliggjorde flere Fortællinger med politisk
Tendens samt et Par historiske Skrifter. 1840
indvalgtes han i de Polske Emigranters
Centralkomité og lagde sig derpaa med Iver efter de
militære Videnskaber. Efter at have været
Hovedmanden i Sammensværgelsen 1846 blev han
arresteret og dømt til Døden, men benaadet og fik
sin Frihed 1848. Kort efter seirede han i Posen
over de preussiske Tropper, men blev atter tagen
til Fange og begav sig efter sin Frigivelse igjen
til Paris. 1849 kaldtes han til Baden som
Øverstbefalende over den revolutionære Armé; efterat
Opstanden i Baden var undertrykt, boede han i
Versailles til 1863, da han ved Udbruddet af den
polske Opstand reiste hjem og tog Kommandoen
over et Frikorps, som dog blev slaaet ved
Radzieivo. Efter at have protesteret mod Langiewicz’s
Diktatur vendte han tilbage til Frankrige, hvor
han opholdt sig til sin Død.
Mignard (udt. Minjar), Pierre, fransk Maler,
f. 1612, d. 1695, studerede i Rom og vandt et
anset Navn som Portrætmaler. Efter at være
hjemkaldt af Ludvig den fjortende malede han
Kuppelen i Kirken Val-de-Grace i Fresko og
arbeidede senere i Versailles og St. Cloud. Efter
Lebrun blev han første Hofmaler. Han
efterlignede dels Rafael, dels Domenichino, men nærmer
sig mest til Carlo Dolci ved sin varme og klare
Kolorit, men undertiden noget svage Opfatning.
Mignet (udt. Minje), François Auguste
Alexis, berømt fransk Historieskriver, f. 1796 i
Aix, studerede Retsvidenskaben i sin Fødeby, hvor
han sluttede et inderligt Venskab med Thiers.
Efterat have underkastet sig Advokatexamen gik
Mignet til Paris og blev Medarbeider i
„Courrier français“, samtidig med at han under stort
Bifald holdt Forelæsninger over den nyere
Historie. 1824 udgav han sin franske Revolutions
Historie, som har oplevet et stort Antal Udgaver
og er bleven oversat til de fleste europæiske Sprog.
1836 blev han Medlem af det franske Akademi og
1837 stadig Sekretær ved Akademiet for de moralske
og politiske Videnskaber, i hvilken Stilling det bl. a.
paalaa ham at holde de brugelige Mindetaler
(éloges). 1843 udkom en Samling af disse hans
Taler, der er Mønstre i sit Slags, under Titelen
„Portraits et notices historiques“. Efter
Februarrevolutionen [[** bindestrek skal vel sløyfes? **]] levede Mignet som Privatmand. Af
hans Skrifter kan foruden de allerede nævnte
mærkes „Underhandlinger angaaende Tronfølgen
i Spanien“, „Antonio Perez og Filip den anden“,
„Marie Stuarts Historie“, „Karl den femte“,
„Historiske Mindetaler“ m. fl. Mignet er en
fremragende Forfatter saavel hvad Lærdom angaar som
fra den formelle Side; hans Skrifter er i stilistisk
Henseende Mesterverker.
Mignon (udt. Minjong), Abraham, hollandsk
Blomster- og Stillebensmaler, af tysk Herkomst,
f. 1640, d. 1679, var Elev af Jakob Moreel og
J. D. van Heem, til hvilken sidstes Stil han
sluttede sig. I flere Aar levede han i Wetzlar.
Han forstod med usædvanligt Liv at male
Blomster og Insekter og at ordne dem paa den
smagfuldeste Maade. Hans to Døtre hørte til hans
bedste Elever.
Migræne, af gr. ἡμικρανια, d. e.
Hovedpine i Halvdelen af Hovedet, er en særegen Art
af Hovedpine, som kun ytrer sig i den ene
Sidehalvdel af Hovedet, optræder meget heftig og i
Regelen vender periodisk tilbage i Mellemrum af
fra en Uge til flere Maaneder. Blodfattige,
hysteriske og blegsottige Personer er mest udsatte for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
