- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
613

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolarlandene - Nordpolen, se under Art. Nord - Nordraak, Richard - Nordreisen - Nordsjø (Indsjø) - Nordsjøen, i Danmark kaldt Vesterhavet - Nordstjerneordenen - Nordstrand - Nordström, Johan Jakob - Nordtyske Forbund - Nordvestpassagen - Nordvestprovinserne - Nordvest-Territorierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polarcirkelen Lemæn, Hare, Hvidræv, Ulv og Jerv.
Af Fugle, navnlig Svømmefugle, findes et stort
Antal; ligesaa af Fiske og Vandpattedyr. — De
indfødte Beboere af Nordpolarlandene er i
Amerika og de dertil hørende Øer Eskimoer, i Europa
Lapper og Samojeder, i Asien Samojeder,
Tschuktscher, Jakuter m. fl. Stammer.

Nordpolen, se under Art. Nord.

Nordraak, Richard, norsk Komponist, f. i
Kristiania 1842, d. 1865, var først bestemt til at
blive Handelsmand og opholdt sig for sin
Uddannelses Skyld en Tid i Kjøbenhavn. Han havde
imidlertid allerede tidlig lagt for Dagen stor
Interesse og Begavelse for Musiken, og han
besluttede sig, trods sin Families Modstand, til at
ofre sig for denne. Under et Ophold i Berlin
studerede han Pianospil under Kullaks og
Kontrapunkt og Komposition under Kiels Ledelse; han
nedsatte sig endelig i Berlin, hvor han,
fraregnet nogle Besøg i Hjemmet, opholdt sig til
sin Død. Nordraak var en sjelden begavet og
original Aand, der gav saa store Løfter om en
rig kunstnerisk Fremtid, at hans tidlige Død blev
almindelig beklaget. Det væsentligste af, hvad
han har komponeret, er Sange, især til Texter
af hans Slægtning Bjørnstjerne Bjørnson
(deriblandt „Ja vi elsker dette Landet“, der lige meget
for Musikens som for Textens Skyld er bleven
Norges Nationalsang); han har ogsaa skrevet Musik
til Bjørnsons Drama „Maria Stuart i Skotland.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]

Nordreisen, Fjord i Tromsø Amt, en Arm
af Kvænangsfjord. Herfra foregaar en efter
Forholdene ikke ubetydelig Udførsel af Trælast til de
nærmeste Distrikter, især Furetømmer.

Nordsjø, en af Norges betydeligste Indsjøer,
ligger i Bratsberg Amt og strækker sig fra Skien
i nordvestlig Retning i en Længde af 4½ (3
norske) Mil. Breden er fra en til en halv Mil.
Nordsjø optager Thelemarkens betydeligste Vasdrag,
og har gjennem Skienselven Afløb til Frierfjord.
Den er ved Kanalisering og flere Sluseanlæg sat
i Forbindelse baade med Havet og flere af de
høiere liggende Indsjøer. Se forøvrigt det norske
Kanalvæsen under Art. Kanal.

Nordsjøen, i Danmark kaldt Vesterhavet,
den Del af Atlanterhavet, som ligger mellem
Storbritannien, Nederlandene, Danmark og Norge
og indtager et Fladerum af 8,850 Kv.mil. Den
staar gjennem den britiske Kanal i Forbindelse
med det egentlige Atlanterhav og gjennem
Skagerak og Kattegat med Østersjøen. Vandet er i
Nordsjøen mere saltholdigt end i Østersjøen; den
Mængde fosforescerende Bløddyr, som lever deri,
frembringer stærk Morild. Havets Dybde er størst
i Nord men forøvrigt stærkt vexlende; den
vigtigste Banke er Doggerbank (s. d.) mellem Slesvig
og Newcastle, over hvilken der kun er 55—60 Fod
Vand. Blandt de Floder, som udmunder i
Nordsjøen, kan nævnes Elben, Weser, Ems, Rhinen,
Schelde, Themsen, Humber, Tay, Eideren samt
flere af de norste Elve. Af Fjorde og Bugter
mærkes Dollart, Jadebugten, Elbmundingen, de
skotske og de vestnorske Fjorde. Strømmen i
Nordsjøen har for det meste Retning mod
Nordost, dog gaar den mellem Jylland og Norge mod
Vest som Følge af det Overskud af Vand, som
fra Østersjøen strømmer ud gjennem Skagerak.
Skibsfarten paa Nordsjøen er i det hele
vanskelig paa Grund af de mange og tildels farlige
Sandbanker.

Nordstjerneordenen, en svensk Ridderorden,
oprettet af Fredrik den første 1748.

Nordstrand, tidligere en stor Ø i Nordsjøen,
ved Slesvigs Vestkyst, hørte til Nordfriesland.
Gjentagne Gange blev dens Areal formindsket ved
Stormflod; tilsidst ødelagdes det meste af den
ved en voldsom Stormflod 11te—12te Oktbr. 1634,
ved hvilken Leilighed 6408 Mennesker omkom.
Resten af Øen er den nuværende Ø Nordstrand
samt Pellworm, hvilke begge bestaar af frugtbart
Marskland.

Nordström, Johan Jakob, svensk
Videnskabsmand, f. 1801, d. 1874, var af finsk Slægt og
blev efter at have taget juridisk Examen Adjunkt i
Økonomi ved Helsingfors Universitet, hvor han
1834 blev Professor i Statsret og Statsøkonomi.
1839—41 udgav han sit Verk „Bidrag till svenska
samhållsförfattningens historia“
[[** sic å i kilden, skal være ä **]] (ikke fuldendt).
1846 kaldtes han til Sverige som Rigsarkivar;
ved Siden heraf indehavde han en Række andre
Embeder, idet han var Kanslersekretær for begge
de svenske Universiteter m. m. Ogsaa som
Rigsdagsmand indtog han en fremragende Plads.

Nordtyske Forbund kaldtes den
Forbundsstat, som, efterat det tyske Forbund 1866 var
opløst, dannedes af Preussen, og under dettes
Præsidium; den bestod af alle de tyske Forbundslande
nord for Main, undtagen Luxemburg og Limburg,
hvorimod der som nye tilkom Provinserne
Preussen, Posen og Slesvig, der ikke havde deltaget i
det tyske Forbund. Det gik i 1871 over i det
tyske Rige (s. d.).

Nordvestpassagen, Sjøveien mellem
Atlanterhavet og det Stille Hav nordenom Amerikas
Fastland, har allerede længe været Gjenstand for
Forsøg paa Udforskning. Først M’Clure lykkedes
det 1850 at udfinde Nordvestpassagen gjennem
Lancastersund, Barrowstræde, Melvillesund og
Banksstræde (Prince of Wales’s Str.), men denne
Vei har vist sig umulig at befare paa Grund af
Isforholdene.

Nordvestprovinserne, en af
Hovedafdelingerne af det engelske Præsidentskab Bengalen i
Indien, omfatter Divisionerne Agra, Allahabad,
Benares, Jhansi, Kamaun, Mirat og Rohilkhand
samt Vasalstaterne Garhwal og Rampur;
Udstrækningen er ca. 3,830 Kv.mil og Indbyggerantallet
ca. 31 Millioner. Da Provinserne er saa udstrakte,
er naturligvis de geologiske Forhold meget
forskjellige; en Del af den nordligste Division,
Kamaun, er et Alpeland, som er rigt paa Mineralier
og Skov; andre Distrikter bestaar derimod næsten
udelukkende af lavt Sumpland med Krat. Den største
og vigtigste Del af Nordvestprovinserne udgjør de
vidtstrakte Alluvialsietter nord for Floderne
Ganges og Dsjamna. Disse Sletter er rigelig
forsynede med Vand og særdeles frugtbare. De vigtigste
Produkter er Ris, Mais, Bomuld, Sukker, Indigo,
Tobak, Hvede, Byg, Hamp, Lin, Opium m. m.
Af Befolkningen er 85 % Hinduer, 14 %
Muhamedanere, Resten er Jøder, Europæere eller
hører til Urindvaanerne. — Hovedstaden for
Nordvestprovinserne er Allahabad (s. d.).

Nordvest-Territorierne, den nordvestlige Del
af Dominion of Canada, bestaar for Størstedelen af
de tidligere Hudsonsbugtlande (s. d.) og omfatter med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free