Norsk Haandlexikon / K-R / 631 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Undervisningsvæsen - Forfatning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Sjøkrigsskole (paa Horten), hvilke uddanner
Officérer henholdsvis for Arméen og Marinen;
den militære Høiskole i Kristiania uddanner
Officérer for Generalstaben, Artilleri- og
Ingeniørbrigaden; for at optages i denne Høiskole maa
man have gjennemgaaet en af Krigsskolerne. —
Af tekniske Skoler findes 3, i Kristiania, Bergen
og Trondhjem, hvortil kommer tekniske Aftenskoler
i Kristianssand og Stavanger. I Kristiania
findes en kongelig Tegneskole, hvorhos der i flere
Byer udenfor Kristiania er oprettet offentlige
Tegneskoler.— For Abnorme findes følgende Skoler:
Det offentlige Døvstumme-Institut i Trondhjem
samt to private Døvstumme-Instituter i Kristiania,
et paa Hamar, et i Kristianssand og et i Bergen;
et Blindeinstitut i Kristiania (offentligt) og to
private Skoler for aandssvage Børn i Kristiania.
De private Instituter af denne Slags nyder alle
Bidrag af Statskassen. — Over Udgifterne ved
det offentlige Skolevæsen i 1878 hidsættes
følgende Oversigt:

	Samlet Udgift: Kr.		Deraf af Statskassen: Kr.
A. Almueskolen:
1. De lavere Almueskoler paa Landet:
a. De mindre Skolekassers Udgifter	2,167,725		20,462
b. Kredsenes Udredsler i Penge	110,903
c. Værdien af Lærernes Emolumenter samt Kirkesangerindtægter	345,342
d. Amtsskolekassernes Udgifter	367,669		393,046
2. Almueskoler i Byerne	969,135		4,516
3. Høiere Almueskoler paa Landet	20,917		3,534
4. Amts- og Aftenskoler	246,382		199,159
5. Lønstillæg af Statskassen til Almueskolelærere	409,393		409,393
B. Kommunale Borger- og Pigeskoler	251,685		14,950
C. Kommunale Middelskoler.	315,676		14,569
D. Offentlige Skoler for den høiere Almendannelse	652,678		254,783
E. Stiftsseminarierne	78,494		76,805
F. Lærerskolerne	18,818		17,072
G. Uddannelse af Lærerinder	3,758		3,758
H. Do. af Almueskolelærere	18,597		18,597
I. Undervisning i Gymnastik og militære Øvelser	4,456		4,456
K. Instituter for blinde, døvstumme og abnorme Børn	47,096		30,256
L. Pensioner til Almueskolelærere og deres Enker	119,863		119,863
M. Udgifter ved Skoledirektørembederne	42,641		42,641
N. Tegneskolen i Kristiania	24,288		16,800
O. Offentlige Tegneskoler udenfor Kristiania	18,948		8,515
P. Universitetet	470,740		419,000
Tilsammen	6,655,204		2,072,175

Det i Forhold til Indbyggerantallet betydelige
Antal Skoler og de ved disse ansatte Læreres
Dyqtighed har bidraget hver sit til, at
Folkeoplysningen i Norge staar ikke lidet høit. Af de
voxne Indbyggere er det kun ganske faa, som
hverken kan læse eller skrive; et forsvindende
Antal af de ældre kan alene læse. —
Forfatning. Norges Forfatning er bestemt ved
Grundloven, givet af Rigsforsamlingen paa Cidsvold
17de Mai 1814, og 4de Novbr. s. A. noget
modificeret som Følge af Foreningen med Sverige.
Ifølge denne Grundlov er Norge et frit,
selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet
med Sverige under en fælles Konge.
Regjeringsformen er indskrænket og arvelig monarkisk.
Kongen, som er uansvarlig og ulastelig, har den
udøvende Myndighed; Ansvaret for hans
Regjeringshandlinger paahviler hans Raad, som han selv
vælger blandt norske Borgere, der ikke maa være
under 30 Aar. Det bestaar af to Statsministre
og ikke under 7 (nu i 1883 9) Statsraader, af hvilke
den ene Statsminister og to Statsraader altid skal
opholde sig i Sverige, naar Kongen residerer der;
alene i disses Overvær skal norske Sager afgjøres
af Kongen. Den anden Statsminister og de
øvrige Statsraader opholder sig i Kristiania og
danner her den norske Regjering, hvis
Betænkning over enhver Sag ordentligvis skal indhentes,
førend Kongen og Statsraadsafdelingen i
Stockholm fatter Beslutning angaaende den. Kongen
skal stedse bekjende sig til den evangelisk-lutherske
Religion, som han skal haandhæve og beskytte;
som Kirkens øverste anordner han al Kirke- og
Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om
Religionssager a. s. v. Kongen kan give og
ophæve Anordninger angaaende Handel, Told,
Næringsveie og Politi, hvilke dog ikke maa stride
mod Grundloven eller nogen anden gjeldende Lov
og kun har provisorisk Gyldighed, indtil ncrske
Storthing sammentræder. De Skatter og Afgifter,
som Storthinget paalægger, lader Kongen
indkræve og indflyde i den norske Statskasse, der
altid maa forblive i Norge og kun anvendes til
Norges Tarv. Kongen har Benaadningsret; dog
kan den, som er fældt ved Rigsretsdom, af Kongen
kun fritages for idømt Livsstraf.
Embedsmændene, saavel de geistlige og militære som de civile,
udnævnes af Kongen efter Regjeringens Indstilling.
De kan ikke afsættes uden efter Lov og Dom;
dog kan Statsraadets Medlemmer,
Departementsembedsmænd, Gesandter og Konsuler, Amtmænd,
Biskoper, militære Korpschefer, Kommandanter i
Fæstninger og Øverstbefalende paa Krigsskibe
naarsomhelst afskediges af Kongen. Ordener
tildeles af Kongen den, han bestemmer; de
Fortjenester, for hvilke Ordenen gives, maa offentlig
kundgjøres. Kongen har Overbefalingen over hele
Norges Land- og Sjøkrigsmagt. Denne maa
ikke forøges eller formindskes uden Storthingets
Samtykke og ikke overlades i fremmede Magters
Tjeneste, uden at Storthinget ligeledes har givet sit
Bifald dertil. Fremmede Magters Krigsfolk maa
ikke inddrages i Landet uden Storthingets
Samtykke, og i Fredstid maa overhoved ingen
udenlandske Tropper være stationerede i Norge.
Storthingets Bifald udkræves, for at Norges Tropper
og Roflotille kan anvendes til Angrebskrig; til en
saadan maa kun Linietropperne, men under ingen
Omstændighed Landeværnet anvendes. Kongen kan
sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred,
indgaa og ophæve Forbund, sende og modtage
Gesandter. I Statsraadet føres en Protokol over
alle forhandlede Sager. Statsraaderne er
forpligtede til frimodig at sige sin Mening, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>