Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ovn. — Smeltovne. — Kogeovne. — Stueovne. — Varmluftsovne. — Træovne. — Fyldovnene. — Magasinovne. — Mantelovnene - Oxalsyre ell. Surkløversyre - Oxe ell. Hornkvæg (Pattedyr) - Oxe (Adelsfamilie). — Thorben Oxe. — Peder Oxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Grund til at tro, at det var omtrent samtidig
med de første Jernverkers Anlæg, altsaa i sidste
Halvdel af det 16de Aarh. Ialfald vides det om
Bærums Jernverk, (s. d.), som er et af Landets
ældste Jernverker, at det lige fra det første
tilvirkede Støbegods, hvilket paa den Tid neppe
bestod i andet end Gryder og Ovne. De første
Jernovne, som brugtes, var de saakaldte
„Bilæggere“, firkantede Kasser, hvis ene Gavl mundede
ud i Skorstenen, hvorfra Ilægget foregik. Var
Skorstenen anbragt i Kjøkkenet, stod den saa nær
Skillevæggen mellem Kjøkkenet og Stuen, at
Ovnen stak ind i denne gjennem en Aabning i
Væggen. De første Jernovne var
uforholdsmæssig tykke og fordrede en Masse Brænde, førend
de kunde blive saavidt ophedede, at de gav nogen
Varme fra sig. Det Tab af Varme, som
herved foraarsagedes, gjorde, at man efterhaanden
fandt paa at gjøre Ovnsiderne tyndere samt at
give Ovnen en egen Pibe, hvorved et betydeligt
Fremskridt var gjort. Efterhaanden fandt man
paa at dele Ovnene i flere Etager og at lede
Røgen gjennem flere Bugtninger, førend den
naaede Piben, for at den derved kunde afsætte
saa meget som muligt af sin Varme. En af de
senere Konstruktioner af Ovne er de saakaldte
Magasinovne, der blandt andet besidder en
væsentlig Fordel deri, at de tillader en nøiagtig
Regulering af Lufttrækket, saaledes at
Forbrændingens Livlighed og derved Varmeudviklingen
kan afpasses efter Behovet. Den nyeste Slags
Ovne er Mantelovnene, der indvendig bestaar
af en Magasinovn med Ribber; udenpaa denne
er et cylinderformet Rør, i hvilket Luften ved en
Ventilationsindretning i Ovnens Bund suges ind,
for, efter at være bleven opvarmet, at strømme
ud igjen oventil. Den forbrugte eller bedærvede
Luft undviger gjennem et Afledningsrør.
Oxalsyre ell. Surkløversyre, en organisk
Syre, der næst Kulsyren er den surstofrigeste af
alle organiske Forbindelser, forekommer meget
udbredt i Planteriget, deriblandt især som Kalisalt i
Surkløver (Oxalis acetosella, deraf Navnet) samt
som Kalksalt i flere Planter og i Urin og som
Ammoniaksalt i Guano. Man fremstiller nu i
Regelen ikke Oxalsyren af Planter, men ved
Oxydation af Kulhydrater (Stivelse, Sukker,
Cellulose). Oxalsyren danner i ren Tilstand farveløse
Prismer, der har en stærkt sur Smag og er
opløselig i Vand og Alkohol. Ved Ophedning
spalter den sig i Kuloxyd, Kulsyre, Myresyre og Vand;
ophedet sammen med Glycerin danner den
Myresyre. Oxalsyren og dens Salte, især oxalsurt Kali,
anvendes i stor Udstrækning i industrielle Øiemed,
navnlig i Kattuntrykkerier og Farverier samt til
at blege Straa og fjerne Rustflekker; ligesaa
benyttes den som kosmetisk Middel for at gjøre
Huden blød og hvid. Tagen indvortes er den en
meget stærk Gift; som Modgift anvendes med
stort Held Kridt.
Oxe ell. Hornkvæg (Bos), Slægt af de
skedehornede, drøvtyggende Pattedyr, udmærker sig ved
sit brede Hoved, sine runde, glatte mere eller
mindre i Halvmaaneform udadbøiede Horn, som
ialmindelighed findes hos begge Kjøn, og ved
at Hunnen har 4 Patter. De til denne Slægt
hørende Dyr er temmelig plumpt byggede, vilde
af Natur og ikke meget intelligente. I vild
Tilstand lever de selskabelig og i Polygami.
Oxerne er udbredte over hele Jorden, med
Undtagelse af Australien. Efter Hjerneskallens
Bygning, Hornenes Form osv., kan man dele Oxerne
i forskjellige Undergrupper og Afdelinger; man
opstiller saaledes de egentlige Oxer (Bos),
hertil hører det over næsten hele Jorden udbredte
tamme Hornkvæg og endvidere en Del andre
tamme Arter, saaledes den indiske Pukkeloxe
(Bos indicus) og den afrikanske Pukkeloxe
(Bos africanus) samt de vilde Gayaler (Bos
frontalis), Gaus (Bos gauries), og Banteng
(Bos Banteng), samtlige i Indien eller paa de
indiske Øer; Bøflerne (Bubalus), hvortil hører
den for sin Vildhed og Farlighed bekjendte
afrikanske Bøffel (Bubalus caffer), den i Indien
levende Arni (Bubalus Arni), et kjæmpemæssigt,
over 2 Meter høit Dyr, samt den almindelige
Bøffel (Bubalus vulgaris), der hører hjemme i
Indien og der saavelsom i Italien og de øvrige
Middelhavslande holdes som Husdyr;
Bisonoxerne (Bison), der udmærker sig ved korte Horn
og Manke og hvortil hører den europæiske
Bisonoxe (Bison europæus), som endnu kun findes
i Litauen og Kaukasus, og den amerikanske
Bisonoxe (s. d.); Grynteoxerne
(Poëphagus), hvoraf der kun gives en Art, den i
Himalajaegnene levende Yak (Poëphagus grunnicus);
Moskusoxerne (Ovibos), hvoraf der ligeledes
kun gives én Art, den i de amerikanske
Nordpolarlande forekommende Ovibos moschatus. Flere
Oxearter, hvoraf der i tidligere geologiske
Dannelser findes Levninger, er nu uddøde, saaledes den
kjampemæssige Uroxe, som dog endnu ind i
Middelalderen skal have levet i Europa. I den
senere Tid har man paavist, at de forskjellige
Racer af tamt Hornkvæg nedstammer fra
forskjellige nu uddøde Arter. Det tamme Hornkvæg er
udbredt over hele Jorden undtagen i de arktiske
Egne og er et af Menneskenes vigtigste Husdyr:
Oxekjød er det Kjød, der i størst Mængde
forbruges som Menneskeføde, og Hundyrenes (Kjørenes)
Melk er ligeledes et vigtigt Næringsmiddel,
ligesom den benyttes til Fremstilling af Smør og
Ost. Huden af Hornkvæget forarbeides til Læder,
og Horn, Ben og Haar finder ligeledes
Anvendelse. I flere Lande bruges Oxer meget
almindelig til Trækdyr.
Oxe, Navn paa en gammel dansk
Adelsfamilie. — Thorben Oxe, var under Kristiern
den andens Regjering Slotsherre paa
Kjøbenhavns Slot. Da Kongens Elskerinde Dyveke
pludselig døde, udspredtes det Rygte, at Oxe skulde
have staaet i et Kjærlighedsforhold til hende og
være Skyld i hendes Død; Kongen lod ham
derfor anklage for Rigsraadet, som imidlertid
frikjendte ham; mod al Sædvane og alle de adelige
Privilegier lod Kongen derpaa nedsætte en Ret af
12 Bønder, hvis forblommede Udtalelser han
opfattede som en Dødsdom, hvorfor han trods Oxes
Slægt og uagtet Dronningen gik i Forbøn for den
utvivlsomt uskyldig Anklagede lod ham henrette
den 29de Novbr. 1517. — Foregaaendes
Brodersøn Peder Oxe, f. 1520, d. 1575, stod i stor
Anseelse hos Kristian den tredie, men faldt
senere i Unaade og gik i Landflygtighed; under
Fredrik den anden blev han kaldt tilbage og sat i
Spidsen for Bestyrelsen af Rigets Finanser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
