Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugal - Portugisisk Sprog og Literatur - Portulak - Portulan - Portvin - Poseidon, d. s. s. Neptun, se Gudelære, den græske - Posen - Posidonius - Position. — Positionsskyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
styre det fra Brasilien af, hvilket krænkede
Nationalfølelsen. 1820 udbrød derfor en Revolution
i Oporto, som snart udbredte sig til det hele Land.
De indvandrede Englændere, som med Lord
Beresford i Spidsen optraadte som Herrer, blev fordrevne,
og en Nationalforsamling (Kortes) sammenkaldtes
1821 i Lissabon, hvilken udarbeidede en frisindet
Forfatning. Johan den sjette vendte nu tilbage
og maatte før han fik Lov til at lande godkjende
den nye Forfatning. Men nu løsrev Brasilien
sig og kaarede Johans Søn Dom Pedro til
Keiser. 1823 blev Forfatningen omstyrtet af
Kongens anden Søn Dom Miguel, men Aaret efter
blev denne forvist, da han forsømte at tvinge sin
Fader til at frasige sig Tronen. Efter Johans
Død 1826 fik Landet en ny Forfatning af Keiser
Dom Pedro, den nærmeste Tronarving, som
indsatte sin Datter Maria da Gloria til Regentinde
og bestemte, at hun skulde ægte Dom Miguel;
denne opkastede sig dog snart til den egentlige
Hersker cg fordrev Dronningen. Nu tog Dom
Pedro sin Datters Parti, og en langvarig
indbyrdes Krig udbrød, som først endte 1834 ved
Dom Miguels Fordrivelse. Maria gjenindsattes
i sine Rettigheder, men Landet vedblev at være
Skuepladsen for oprivende Partikampe, hvorunder
dets Velstand stadig gik tilbage. Efter Marias
Død 1853 kom hendes Søn Pedro den femte
paa Tronen, og denne efterfulgtes 1861 af sin
Broder, den nuværende Konge Luis den første.
Under de to sidstnævntes Regjering har Landet
havt indre Ro, og flere gavnlige Reformer er blevne
gjennemførte.
Portugisisk Sprog og Literatur. Det
portugisiske Sprog har ligesom alle de romanske
Søstersprog udviklet sig af det romerske
Folkesprog; det er beslægtet med Spansk, men er
blødere og mindre klangfuldt end dette. Med
Hensyn til Alder kan det omtrent maale sig med det
spanske; de ældste Dokumenter, skrevne paa rent
Portugisisk, er fra Slutningen af det 12te Aarh.
Sproget tales foruden i Portugal, i Vestafrika,
en Del af Ostindien samt i Brasilien, ialt af ca.
20 Mill. Mennesker. Der er udgivet flere
Ordbøger og Grammatiker over det, deriblandt af
A. de Moraes Silva (1789) og Fr. Solano
Constancio. — Den portugisiske Literatur er i
Almindelighed uden Originalitet, næsten
gjennemgaaende paavirket af fremmed Indflydelse. Den
ældste Folkepoesi føres tilbage til det 8de Aarh.;
den fortrængtes af den provençalske Kunstpoesi,
som med Henrik af Burgund indførtes i de høiere
Kredse. Omkring Slutningen af det 14de Aarh.
fik Spansk den overveiende Indflydelse paa Poesien,
og flere af Hoffets Medlemmer skrev lyriske og
didaktiske Arbeider. Tidsrummet fra 1500 til 1750 er
den portugisiske Literaturs rigeste Periode, i hvilken
den klassisk-italienske Stil indførtes i
Nationalliteraturen. Af de mere fremtrædende Digtere i denne
Periode bør først og fremst nævnes Camoëns
(s. d.), endvidere Moraes, Bandarra,
Brandam m. fl. De fleste af dem, som dyrkede
Digtekunsten, drev det dog ikke videre end til at blive
matte Efterlignere af det fremmede, uden at formaa
at indforlive dette med det nationale.
Historieskrivningen stod paa et forholdsvis høiere Trin end den
poetiske og skjønliterære Literatur; de mest
fremtrædende Historikere er João de Barros, de
Conto, Boccarro og de Goes. Efter 1750
tog Poesien en mere national Retning, ligesom de
franske Klassikere vandt Indgang. Blandt dem,
som især bidrog til at vække Sansen for det
Nationale, er de Albuquerque, Elegikeren de
Castilho og de Carvalho. Af den nyere Tids
Digtere indtager især Ferreira, Palmeirim,
Garret og da Sylva en fremtrædende Plads.
Portulak (Portulaca oleracea), en almindelig
Kjøkkenvext, der kan dyrkes næsten overalt i Norge.
Den har en kjødfuld, saftig Stilk, tykke, kileformede
Blade og smaa gule Blomster.
Portulan (udt. Portylang), en Gradbog, som
nøiagtig angiver Kysternes og Havnenes
Beliggenhed m. m.
Portvin, en mørkerød, noget bitter Vin, som
tilvirkes i Provinserne Minho og Veira i Portugal
og udføres over Oporto, hvorefter den har sit
Navn. Den er sædvanlig tilsat med Vinaand,
for at blive mere skikket til at forsendes. En stor
Del af den Vare, der sælges som „Portvin“, er
paa forskjellige Maader forfalsket.
Poseidon, d. s. s. Neptun, se Gudelære, den
græske.
Posen, 1) Provins i Kongeriget Preussen,
mellem Schlesien, Brandenburg. Preussen og
Polen, er 28,951 km.² stor og har 1,606,000 Indb.
Landet er fladt og frugtbart, hvorfor Landbrug er
Hovednæringsveien. — Posen var tidligere en Del
af Storpolen og tilfaldt ved Polens anden Deling
Preussen. 2) Hovedstad i Provinsen af samme
Navn, er siden 1827 en Fæstning af første Rang,
ligger ved Floden Warthe 245 km. øst for Berlin.
Byen har 61 000 Indb., deri medregnet den ca.
6,700 Mand stærke Garnison. Den er smukt
bebygget og har flere prægtige offentlige Bygninger,
hvoriblandt Slottet, Raadhuset, Domkirken og
Stanislauskirken, og er Sæde for Erkebispen af
Gnesen og en Generalsuperintendent, hvorhos
sjette Armékorps’s Generalkommando er
stationenet [[** sic -n-, trykkfeil **]] der. Af videnskabelige Anstalter kan nævnes
et evangelisk og et katholsk Gymnasium, et
Seminarium for katholske Geistlige og en høiere
Pigeskole. Byen har betydelig Handel og Industri,
fornemmelig i Maskiner, Møbler, Vaaben,
Uld- og Linvarer samt Læder. — Posen er en af
Polens ældste Byer; i Middelalderen tilhørte den
Hanseforbundet, men forfaldt senere; først efter at
den kom under Preussen, har den hævet sig igjen.
Posidonius, stoisk Filosof fra Apamea i
Syrien, f. ca. 103 f. Kr., foretog først Reiser i det
sydlige Europa og holdt senere en filosofisk Skole
paa Rhodus, hvor blandt andre Cicero og
Pompejus hørte ham. Fra Rhodus var han engang
i Rom. Ogsaa som Astronom udmærkede han
sig; saaledes fandt han en Sammenhæng mellem
Tidevandet og Maanens Bevægelse og søgte at
maale Atmosfærens Høide samt Jordens Afstand
fra Solen.
Position, Stilling, Tilstand, Forfatning; i
Militærsproget Terrænafsnit, hvori Tropper
ordnes til Kamp og kan føres; er oftest forstærket
ved Feltforskansninger. — I Danse- og
Fegtekunsten en bestemt Stilling. - Positionsskyts,
sværere Skyts for Feltforskansninger. De skal
kunne transporteres paa Veie, men ikke manøvrere.
I Norge benyttes 12 cm. Kanoner, med
Projektilvegt 15 kg., i høie Jernlavetter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
