Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sardanapal - Sardes - Sardin - Sardinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sardes
kvindagtige Gemyt og udsvævende Liv. Da nogle af
hans Statholdere gjorde OprM mod ham, udholdt
han i Ninive en stere Aars Beleiring, og da
en Overfvimmelfe havde idelagt Stadsmurene,
lod han sig med Fortvivlelsens Mod indebrcrnde i
sit Plllads tilligemed sine Hustruer og Skatte.
Sardes, Hovedstad i det gamle Lydien i Lille
asien, laa nar Floden Paktolos’s UdlM i Hermos.
Byen blev gjentagne Gange erobret og idelagt af
Asfyrer, Perfere og Oralere, men var dog under
Romernes Herredimme en af Lilleasiens betyde
ligste Byer. Nu findes der lun nogle Ruiner
af den.
Sardin ell. Sardelle (Clupea Sardina), en
liden Sildeart, af StMrelfe og Udfeende forn
Brislingen. Den fanges navnlig ved Frankriges
Vestkyst famt i Spanien, Belgien og Italien.
Sardinien, en Kongeriget Italien tilhMende V
i Middelhavet, nordvest for Sicilien, er ved Boni
faciusstrcrdet stilt fra Korsila. Dens Fladeindhold
er 24,342 km.², og Indbyggerantallet ca. 660,000.
Ven er for det meste opfyldt af temmelig hiie
Bjerge, men har dog i den fydlige Del et ftMre
Sletteland. De HMste Fjeldtoppe, Brunca, 1918 m.
og Monte-Genargentu 1865 m., ligger i Vens
midterste Del. Kysterne er lun ??betydeligt ind
fiaarne af Havet; de vigtigste Indssjcrringer er
Bugterne ved Cagliari, Oristcmo og Castel Sardo.
Langs Kysten ligger flere SmaaMr, llf hvilke St.
Antioco, St. Pietro, Asinara, Malmlena og
Caprera er de betydeligste. Ven har talrige
Floder, men ingen af dem, selv ille den stMste,
Tirso, er feilbar. Jordbunden er frugtbar og
frembringer Korn famt de fcedvanlige Sydfrug??
ter. Af Mineralier forekommer Bly, Jern og
SM, og af Vens talrige SaltfjMr udvindes
Salt, der udgjir en af UdfMfelsartillerne. Be
folkningen bestaar hovedfagelig af en Blanding
af Italienere og Spaniere. De taler en egen
Mundart, forn er startt blandet med Arabist. Den
katholste Kirke er den herskende. Hovedn??rings
veiene er Korn-, Kvcrg- og Faareavl. Handel og
Industri er as liden Betndning, og Folket staar
med Henfyn til Oplysning og Dannelse meget
tilbage. Sardinien inddeles i administrativ Hen
feende i to Provinser, Cagliari i Syd og Sassari
i Nord, hvilke igjen er delte i Distrikter og disse
igjen i Kommuner. Ven udgjM i kirkelig Hen
seende 3 Erlebispedimmer og 8 Bispedimmer.
Hovedstad er Cagliari (s. d.). — Sardinien kald
tes af de gamle Grcrkere Sardo. Den var i den
tidligste Oldtid beboet af iberiske Folkeslag. Ligurer,
Tyrrhener, FMilere og Karthagere. 238 f. Kr.,
efter den firste puniske Krig, lom den under Ro
merne. Siden tilhirte Ven i lange Tider vexel
vis Vandaler og Saracener. 1022 erobredes Ven
as Pifllnerne. Den tyste Keiser Fredrik den firste
ophMde den 1164 til Kongerige, og Keifer Fredrik
den anden indflltte sin naturlige SM Enzio paa
Sardiniens Trone. 1250 erobredes Ven atter af
Pifanerne. Men allerede 1296 blev den af Pave
Bonifacius den ottende overdraget til Jakob den
anden, Konge llf Aragonien. Efter den fpanste
ArvefMgekrig lom den 1713 til Vsterrige og af
ftodes endelig 1720 til Hertugen af Savoyen. —
Sardinien, tidligere et Kongerige, bestod af
Hertugdømmet Savoyen, Fyrstendimmet Piemont,
Hertngdimmerne Aosta, Montferrat og Genua,
Sardinien
Grevstadet Nizza og Ven Sardinien. Det opret
tedes 1720, da Hertug Viktor Amadeus den
anden af Savoyen til sine Mrige Besiddelfer fit
Ven Sardinien og Kongetitel. Hans Sin sg
Efterfilger, Karl Emanuel den firste (1730???73),
forstod ved en klog Optrcrden under Nabomagter
nes Krige at erhverve sig en betydelig Grcendfe
udvidelfe, ligefom Landets Hcrrvcefen og Finanser
under hans kraftige Styrelse blev sat paa en bedre
Fod. Hans SM Viktor Amadeus den tredie
(1773—96) deltog i Koalitionskrigen mod Frank
rige, men blev slagen og omsider af Bonaparte
tvungen til at llfstlla Savoyen og Nizza til Frank
rige. Og under den fMgende Konge, Karl
Emanuel den anden (1796—1802), indlemmedes alle
Kongerigets Besiddelfer paa Fastlandet i Frankrige.
Kongen nedlagde Kronen og gil i Kloster, hvor
han dide 1818. Under hans Broder og Efterfil
ger Viktor Emanuel den første, fom efter
Napoleons Fald holdt sit Indtog i Turin (1814),
kom Hufet Savoyen atter i Besiddelse af sine
forrige Lande, hvortil nu ogfaa fMdes den for
henvcerende Republit Genua. Men under hans
Regjering begyndte Adelen og lesuiterne paany at
reife Hovedet og forfigte at gjenindfMe sit gamle
Herredimme. Dette havde til Filge, at Carbo
nllrierne (f. d.) med iget Styrke udfoldede sin Virk??
fomhed, og med Militcrropstcmdene i Alessandria,
Fossano og Tortona Marts 1821 begyndte den
piemontesiste Revolution. Kongen nedlagde Kro
nen ttl Fordel for sin Broder Karl Felix.
Hans Slcrgtning Karl Albert indfattes forn
midlertidig Regent og vedtog en udarbeidet fri
Forfatning. Imidlertid rustede Vsterrigerne sig,
og Karl Felix, som opholdt sig i Modena, er
llcrrede alt, hvad der var foretaget af de Revolu
tioncere, for ugyldigt. Efterat Karl Albert havde
udncrvnt Revoluttonsmanden Sllnta-Rosa tilKrigs??
minister, flygtede han til den kongelige Leir og
nedlagde Regentstabet. Kort Tid efter stog de
forenede isterrigste og kongelige Tropper Insur??
genterne ved Novara, og et Par Dage senere var
det absolutt Herredimme gjenindfMt. Karl Felix
(1821???31) regjerede i absolut reaktioncrr Aand.
Med ham uddMe (1831) Huset Scwoyens Hoved
linie. Han efterfulgtes af Karl Albert af Linien
Sllvoyen-Carignlln. Den nye Konge tog sig vel
ivrigt af de indre Anliggenders Fremme, men
stussede de Forventninger, det liberale Parti havde
fat til ham, farlig med Henfyn til en konstitu
tionel Forfatning. Dette i Forening med hans
Indrimmelser til de Klerikale og Adelen frem
laldte 1834 det saakaldte Savoyertog af polste og
tyste Flygtninge under Mazzini og Rcunorino.
Karl Albert arbeidede ifar for Oprettelfen af en
tallig og stcrrl Arme og opnaaede ogsaa at orga
nisere en Krigsstyrte paa 60,000 Mand. 1848
gav hcm Landet den lange Mstede Forfatning og
lod Grev Balbo danne et konstitutionel. Ministe
rium. Imidlertid havde Bevcrgelserne under Fe
bruarrevolutionen i Frankrige naaet Italien. 18de
Marts udbrid Opftanden i Mailand, og Vster
rigerne blev fordrevne. Tanken om at famle
hele Italien under sin Krone bevcrgede Karl Al
bert ttl at benytte sig af Forholdene, og uden
videre drog han ved Opstcmdens Udbrud ind i
Lombardiet, som tilligemed Venedig strax stuttede
sig til ham. Men efter Piemontefernes
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
