Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slanger - Slangerod - Slangerup - Slangeskildpadde, se Skildpadde - Slangestjerner - Slaraffenland, se Utopien - Slatoust - Slavefloden - Slavekysten, se under Guinea - Slaver (Folkestamme). — Syd- og Østslaverne. — Vest- og Nordslaverne - Slaveri. — Slavekrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slangerod
og meget elastisk Gab, som er forsynet med flere
Ratter spidse og skarpe Tander. Nogle af Ar
ierne lever i Bandet, og disfes Hale er uddannet
til Svimmeredstab. Man inddeler Slcmgerne i
giftlise (Innocua) og giftige (Venenosa). Til de
giftlise Slanger hirer bl. a. Kvcrlerstangerne og
Snogene, og til Giftslangerne Hngormen, Brille
stangen, Klapperslangen osv. (s. d. Art).
Slangerod (Aristolochia serpentaria), Plante
af de Kronløses Orden, voxer i de sydlige
Forenede Stater, har en liden Rodstok med en Mængde
Rodtrevler af en gjennemtrængende Lugt. Den
indeholder en stærkt aromatisk Olie samt
forskjellige bitre eller harpixagtige Stoffer og anvendes
bl. a. i Medicinen.
Slangerup, Landsby paa Sjælland, bekjendt
ved Sven Grathes Seier over Knud
Magnussøn 1147. Den er Salmedigteren Kingos
Fødested.
Slangeskildpadde, se Skildpadde.
Slangestjerner, Familie af de Pighudedes
Klasse, har et skiveformet Legeme, hvorfra der
udgaar 5 lange, tynde Arme, forsynede med Pigge
og Sugeredskaber. De forekommer i alle Have
og opholder sig paa Havbunden.
Slaraffenland, se Utopien.
Slatoust, By i det russiske Guvernement Ufa
i Uralbjergene, med 17,000 Indb. Her drives en
storartet Bergverksdrift, især paa Jern, ligesom
der er anlagt en Staten tilhørende Vaabenfabrik,
som for en væsentlig Del forsyner den russiske
Armé med Vaaben af alle Slags.
Slavefloden eller Peacefloden, i britisk
Nordamerika, dannes af flere Tilløb, deriblandt
fra Atabascasjøen, gaar mod Nord og falder i
Store Slavesjø, der ligger under ca. 64°
n. Br. og er 18,400 km² [[** sic, punktum mgl **]] stor.
Slavekysten, se under Guinea.
Slaver, en af de talrigste Grene af den
indogermaniske [[** bindestreket *skal* vel fjernes? **]] Folkestamme, danner Hovedbefolkningen
i det østlige Europa. Navnet kommer ifølge en
kelte Fortolkere af Ordet Slovo, forn betyder de
Talende, hvilken Betegnelfe Slaverne tidlig gav
sig felv ligeoverfor Udlcrndinger, som de kaldte
Njemtsi (de Stumme). Hos Tyskere blev Slaver
Betegnelse for den Tilstand, hvori de
germaniske Erobrere i Middelalderen fatte en stor Del
af dette Folk, og derfor ensbetydende med Liv
egen eller Tral. Slavernes aldste Historie er
indhyllet i en ugjennemtrcrngelig Duntelhed. I
det tredie eller fjerde Aarh. e. Kr. forekommer de
Foltestammer, man paa den Tid kaldte Slaver, i
det nuvcrrende Rusland og Polen samt de tilfti
dende Lande i Syd og Vst. Herfra udbredte de
fig under forstjellige Navne mod Nord og Vest
til Vstersjien og Elben og mod Syd over hele
Baltllnhlllvien og stiftede bl. a. efterhaanden Ri
gerne Benden. Kroatien, Serbien, Rusland. Po
len, Mahren, Bosnien, Bulgarien m. fl. For-
Tiden inddeler man de slaviske Foll i to stirre
Grupper, nemlig: Syd- og Østslaverne, hvor
til hirer Russer, Bulgarer, Serber, Kroater og
Slovener osv., og Vest- og Nordslaverne, som
atter inddeles i Polater, Czeker (i Bøhmen og
Mæhren), Slovaker (i Mæhren og Ungarn) m. st.
samt Polaker eller Vender (i østl. Tyskland),
som nu nasten overalt er gaaet over i Tyskerne.
Deres samlede Antal udgjør omkring 85
Millioner. I religiøs Henseende tilhirer den stMste Del
af dem eller omkring 60 Millioner den
græsk-katholske Kirke; ca. 20 Millioner er
romersk-katholske. Resten Protestanter eller Muhamedanere.
Slaveri betegner den Tilstand, hvorved det
ene Menneske er retløst ligeoverfor et andet og
er dettes personlige Eiendom, som han kan gjøre
med hvad han finder forgodt. Slaveriet er en
ældgammel Institution og gaar saa langt tilbage
i Tiden som Historien rækker; det har existeret
hos næsten alle Folkeslag, som er naaede ud over
Jægerstandpunktet, og under alle
Regjeringsformer. Saaledes finder vi Slaveriet som
bestaaende og cmertjendt Institution hos flere af
Oldtidens Kulturfolk som Syrerne, Ægypterne,
Jøderne, Grækerne, Romerne o. fl. Oprindelig
var det nok Krigsfanger, der blev gjorte til
Slaver, men senere blev de det ogsaa ved
Fødselen, idet en Slaves ufrie Tilstand gik over
paa Børnene. Deres Vilkaar var hos de
forskjellige Folkeslag høist forskjellig; hos Jøderne
og de øvrige asiatiske Folkeslag behandledes de i
Regelen mildt, og Mose Lov indeholder flere
Bestemmelser sigtende til at lette deres Kaar. Hos
Grækerne og Romerne derimod var Slavernes
Tilstand forfærdelig, og de behandledes værre end
Dyr, saaledes f. Ex. i Sparta. Da dette Land
erobredes af Dorerne, blev dets oprindelige
Beboere, Heloterne, gjorte til Slaver, saaledes at de
betragtedes som en Fælleseiendom, der tilhørte
det hele Samfund. Naar de formerede sig saa
stærkt, at deres Herskere begyndte at frygte dem,
nedsablede man dem uden videre, indtil man
antog, at Antallet var passende indskrænket. I andre
græske Stater, f. Ex. i Athen, blev de dog
menneskeligere behandlede og kunde af og til opnaa
almindelige Borgerrettigheder. Mest fremtrædende
var Slaveriet hos Romerne. Deres mange Krige
medførte, at en stor Mængde Krigsfanger blev
indførte i Staten, og de rige Romere kunde
derfor eie flere tusen Slaver. Især oversvømmedes
det romerske Slavemarked efter de puniske Krige,
og saavel Staten selv som dens Borgere eiede
en stor Mængde af dem. De Staten tilhørende
Slaver anvendtes til Udførelse af alle offentlige
Arbeider, til Embedsstandens Betjening osv. De
romerske Slaver var aldeles voldgivne sine Eieres
Luner; Herren kunde dræbe eller lemlæste Slaven
naar han fandt forgodt, pine og plage ham paa
alle optænkelige Maader, uden at nogen tog ham
i Forsvar. Mange af de offentlige Slaver
opøvedes i Vaabenbrug, for at de ved de offentlige
Folkeforlystelser kunde optræde som kjæmpende med vilde
Dyr og med hverandre indbyrdes, og ved en eneste
Teaterforestilling kunde Hundreder af dem paa
denne Maade lade Livet (se Gladiatorer). Denne
tyranniske Behandlingsmaade fremkaldte flere
farlige Opstande blandt dem, de saakaldte Slavekrige;
den ene af disse udbrød 73 f. Kr. under
Gladiatoren Spartacus (s. d.), efter hvis
Tilendebringelse 6000 Slaver blev korsfæstede. Ogsaa de
germaniske Folkeslag, deriblandt Nordboerne, holdt
Slaver, men i det hele taget synes Germanerne at
have været mildere i sit Herredømme end
Romerne. En af de vigtigste Grunde til, at
Slavernes Tilstand efterhaanden forbedredes, var
vistnok den, at Slaven repræsenterede en vis Værdi
og var en efterspurgt og let afsættelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
