Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svovlbly, d. s. s. Blyglans, se Bly - Svovljern - Svovlkis - Svovltin. — Musivguld - Svovlæther, se Æther - Svulst eller Gevext - Svælget - Sværd, se Blanke Vaaben - Sværdfisk - Sværdlilier. — Iris pseudacorus - Sværdriddere, Sværdbrødre eller Kristi Riddere - Svärdsordenen eller det Gule Baand. — Svärdsmedaljen. — Svärdstecknet - Svæve - Svømmeblære - Svømmefugle - Svømmekrabbe - Svømmesneppe - Syagrius - Sybaris. — Sybarit - Sybel, Heinrich von - Sybille, se Sibyller - Sydenham. — Krystalpalads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svovlbly
Svovlbly, d. s. s. Blyglans, se Bly.
Svovljern, en sortgraa, metalglinsende Masse,
som fremstilles kunstig, ved at ophede Jern med
Svovl. Det benyttes til Fremstilling af
Svovlvandstof.
Svovlkis (Pyrites), en i Naturen hyppig fore
kommende Erts, der bestaar af omtrent Halvdelen
Svovl og Halvdelen Jern. Den er messinggul
af Farve, har starl Metalglans og er saa haard,
at den giver Gnister for Staalet.
Bergverksdriften paa den ster hovedfagelig for Udvinding
af Svovlsyre.
Svovltin, en guldgul metalglinsende
Forbindelse, som saaes ved at ophede Tinspaaner med
Svovl; det benyttes under Navnet Musivguld
som Guldfarve.
Svovlæther, se Æther.
Svulst eller Gevext, skyldes Nydannelser af
Vav, der sadvcmlig cmtager Formen af en mere
eller mindre begrcrndset Knude og firer en vis
felvstandig Tilvcrrelse. De godartede Svulster for
llllrsager i Regelen ingen Lidelser og lan saaledes
bares uden at genere, ligesom de tan fjernes ved
Opercttion; tun naar de truer med at Melagge
vigtige Organer eller iver et skadelig. Tryt paa
disfe (f. Ex. Hjernesvulster), tan de blive farlige.
De ondartede Svulster pleier gjerne pludfelig at
falde hen og danne Saar, forn griber om sig
(Kræft) og foraarsager nye Svulster i de narmest
liggende Legemsdele.
Svælget, den aflange Sæk mellem Spiserøret
og Mundhulen, bestaar af en Muflelhinde, som
indvendig er betladt med en Slimhinde. Fra
dets iverste Del udgaar Ncrseaabningerne, og
denne Del tan ganske afspenes fra den nederste
Del ved Ganeseilet.
Sværd, se Blanke Vaaben.
Sværdfisk (Xiphias gladius), Fisk af
Makrelfamilien, bliver ca. 5 m. lang, har smækker Krop og
en hii Rygsinne, men mangler Bugfinner. Farven
er oventil blaasort, nedenunder hvid. Dens Over
kjcrve er forlanget til en tvecrgget Klinge, med
hvilken den angriber de stirste Sjidyr ved at
gjennembore dem. Svcrrdfistens egentlige Hjem
er Middelhavet, men den forekommer ogfaa i
Atlanterhavet saa langt nord forn til Norges
Kyster. Andre Arter af den, med rundt Svart??,
findes ide varme Have. Sit Vaaben forfinar
Svcrrdfisten nt bruge med frygtelig Kraft; man
har faaledes i Stibssider oftere fundet dens af
brukne Svcrrd rendt flere Tommer ind i Timmeret.
Sværdlilier (Irideæ), Plantefamilie af de
Enfrøbladedes Orden, bliver næsten 1 m. høi, har
sværdformede Blade og tre store, lronbladlignende
Ax. En Art med gule Blomster (Iris pseudacorus)
forekommer vildtvoxende i Norge lige til Lofoten.
Sværdriddere, Sværdbrødre eller Kristi
Riddere, en geistlig Ridderorden, som stiftedes
af Biskop Albert af Riga henimod Aaret 1200
i den Hensigt at udbrede Kristendommen i Landene
paa den sydøstlige Side af Østersjøen. De
erobrede Lifland, Kurland og en Del af Estland og
sluttede sig senere til de tyske Riddere.
Svärdsordenen eller det Gule Baand,
en svensk Militærorden, stiftet 1522, fornyet 1748,
indbefatter 7 Klasser. De 14 ældste Kommandører
af denne Orden oppebærer en aarlig Pension af
300 Kr. — Svärdsmedaljen, stiftet af Oskar
den første, er et Udmærkelsestegn for den svenske
Armés og Flaades Mandskab; dets 200 ældste
Indehavere er pensionsberettigede. —
Svärdstecknet, ogsaa stiftet af Ostar den første, for
fortjente Underofficérer, berettiger sine 60 ældste
Indehavere til Pension.
Svæve (Hieracium), Plante af de
Kurvblomstredes Familie og af Løvetandsgruppen. I Norge
forekommer flere Arter, af hvilke enkelte opnaar
en Høide af indtil 1 m. De almindeligste er
Haarsvæve (H. pilosella), Lancétbladet Svæve
(H. auricula), Skov-Svæve (H. vulgatum),
Smalbladet Svæve (H. umbellatum) og
Fjeld-Svæve (H. alpinum).
Svømmeblære, hos flere Fiste en laugs Ryg
raden liggende Blare, som er fyldt med Luft, og
som i enkelte Tilfalde (hos de fleste Ferflvcmds
fifle) ved en sarflilt Gang staar i Forbindelse
med Spiseriret, saa at Fisken efter Behag lan
fornye Luften i samme. Den antages at tjene til
at hæve eller sænke Fisken i Bandet.
Svømmefugle (Natatores), en af mange
Slægter og Arter bestaaende Fugleorden, hvis Særkjende
er, at Fidderne sidder langt bag, og at Tcrerne
er forbundne ved en Svimmehud, faa at Foden
faar nogen Lighed med et Aareblad. De har i
Regelen en afrundet, bagtil fpids Krop og har paa
Grund af Fiddernes Stilling vanskelig, for at
bevcrge sig Paa Landjorden. Fjerlladningen er fom
oftest tat og fin. De fleste af dem tan desuden
dytte og tildels tilbagelcrgge betydelige Strcrtnin
ger under Bandet. De inddeles i fire Familier:
Magefugle [[** sic, = vel Maage- **]] (Maager, Terner, Stormfugle),
Andefugle (Ænder, Svaner, Gjæs),
Pelikanfugle (Pelikaner, Skarve, Fregatfugle) og
Dykkefugle (Lomme, Alker m. fl.).
Svømmekrabbe (Portunus), Krabbeslægt med
flere Arter, hvis bagerste Fodpar er dannede til
Svimmeredstllber, og som derfor lan bevcrge sig i
Bandet uden at behMe at fige StMe Paa Bunden.
Svømmesneppe (Phalaropus), Fugl af
Sneppefamilien og Sumpfuglenes Orden, ligner
Strandviben, men adskiller sig fra de øvrige Snepper
derved, at dens Tæer er omgivne af brede
Hudflige, hvorved den bliver istand til at svømme.
Syagrius, den sidste romerske Statholder i
Gallien, blev 486 e. Kr. staaet ved Soissons af
Franlerkongen Chlodevig og henrettet af denne.
Sybaris, en i det 8de Aarh. f. Kr. af
Grækerne grundet Koloni i Nedreitalien, hvis
Indbyggere gjorde sig berygtede ved sit overdaadige,
udsvævende Liv. Deraf Ordet Sybarit, som
betegner en Vellystling, [[** sic -stl- ! **]] Dranker, Fraadser.
Sybel, Heinrich von, tysk Historiker, f. 1817,
studerede i Berlin og blev, efter at have indehavt
Lærerstillinger ved Universiteterne i Bonn og
Marburg, 1856 Professor i München og 1861 i Bonn.
1876 blev han Rigsarkivar i Berlin, hvilket han
endnu (1885) er. Af hans historiske Skrifter, som
alle er af betydeligt Værd, kan nævnes:
„Geschichte des ersten Kreuzzugs“, „Geschichte der
Revolutionszeits 1789—1800“ og „Historische
Zeitschrift“.
Sybille, se Sibyller.
Sydenham (udt. Sidnhæm), en af Londons
sydlige Forstæder, i Grevskabet Kent, med 20,000
Indb., bekjendt ved det berømte Krystalpalads,
som opførtes her 1852—1854 og indeholder en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
