Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tag. — Tagsten. — Tagskifer - Tagal - Taganrog - Tagelorm - Tagil, se Nishne Tagil - Tagliacozzo - Tagliamento - Taglioni, Marie - Tagrør (Plante), se Vandrør - Tagskifer, se Tag - Tagsten, se Teglsten - Tagsvale, se Svale - Tagvandet - Tahiti - Taifun, se Tyfon - Taikun - Taillandier, René Gaspard Ernest - Taille - Taimyr, Kap - Taine, Hippolyte Adolphe Henri - Tajo - Takkelage - Takoffer - Takt - Taktik - Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tagal
Taget uden at trænge gjennem det. Sorte,
bl??a og brune glasserede Tagsten var fM hyppigere
i Brug, men er nu for en stor Del blevne for
trcrngte af de rMe. — Tagskifer er i Alminde
lighed Lerflifer, forn lader sig ??Me i tynde Plader,
der dels gives firkantet, dels sex- eller ottekantet,
dels rund Form. Pladerne lægges med den
nederste Kant over hverandre, omtrent forn Fiske
skjæl, og fæstes til Taglægterne eller Bordtaget
med glllvaniserede Spiger/ Paa Landet i Norge
er Torvtage de mest almindelige; de lagges paa
den Maade, at man ovenpaa det Underlag af
Bord, forn de fleste Tage maa have, lagger et
eller flere Lag af Birkenaver og Grastorv ovenpaa
det hele. Ide sidste Aar har man i flere Land
distrikter i Norge begyndt almindelig at anvende
Spaantage, især paa Udhuse. Spaanerne høvles
af kvistfrit Timmer, er nf Tykkelse som middels
Pnp og lagges lngvis over hverandre, efter samme
Princip, som befilges ved Slifertagene.
Tagal, By paa Java, med 8,000 Indb. (efter
en anden Opgave 30,000).
Taganrog, By i det russiske Guvernement
Jekaterinoslav, ved det Asovske Hav, med 49,000
Indb. Byen er Hovedftapelplads for de Varer,
forn transporteres op?? og nedefter de store Floder
Don og Volga. Dens vigtigste Udfirfelsarttkler
er Korn, Tralast og Bergverlsprodutter. Den
anlagdes i Slutningen af det 17de Aarh. af Peter
den store.
Tagelorm (Gordius aqvaticus), en Traadorm,
som lever i Vandet. Den er af et Hestehaars
Tyttelfe og bliver indtil 20 om. lang.
Tagil, se Nishne Tagil.
Tagliacozzo, By i Syditalien, med 8,000
Indb. Her seirede Karl af Anjou 23de Aug. 1268
over Konradin af Schwaden.
Tagliamento, Flod i det nordlige Italien,
udspringer ved Alpetoppen Monte Cridola, løber
mod Vst, senere mod Syd og falder i Adriater
havet; dens Langde er 163 km.
Taglioni (udt. Taljoni), Marie, berømt
Danserinde, f. i Stockholm 1804, d. 1881, optraadte
1822—47 med stort Bifald i Paris, Berlin og
London samt i flere europæiske Byer. 1832 ægtede
hun Grev Voisins og trak sig 1847 tilbage fra
Scenen. — Hendes Broder Paul Taglioni,
s. 1808, en Tid BalletdirektM ved Hoftheatret
i Berlin, har komponent flere meget yndede Bal
letter. — Marie Taglioni, foregaaendes Datter,
f. 1834, har ogfaa opnaaet et berMt Navn som
Danserinde. 1866 crgtede hun Fyrst Josef
Windischgrätz.
Tagrør (Plante), se Vandrør.
Tagskifer, se Tag.
Tagsten, se Teglsten.
Tagsvale, se Svale.
Tagvandet, Indsjø i Tromsø Amt, sydvest
for Balsfjordens Bund, 42 km.² stor, har
gjennem Tagelven Afløb til Maalselven.
Tahiti eller Otaheiti, den største af
Selskabsøerne, bestaar af to Halvøer, som er forbundne
ved en 2 km. bred Landtunge [[** komma mgl vel? trykkfeil? **]] har et
Fladeindhold af 1,042 km.² og en Befolkning af ca.
10.000, hvoraf ⅘ er Indfødte. Se forøvr. Art.
Selskabsøerne.
Taifun, Teifun, se Tyfon.
Taikun, egentl. Sjogun ell. Sgogun,
kaldtes indtil 1869 Japans saakaldte verdslige Keiser,
se Japans Historie.
Taillandier (udt. Tajangdie), René Gaspard
Ernest, sædvanlig kaldt Saint-René, franfl For
fatter, f. 1817, d. 1879, studerede Retsvidenflabeu
og forfattede en Ratte literaturhiftoriste og historisk
filosofiske Skrifter. 1846 anfaltes han forn Docent
i franst Poesi i Montpellier, blev 1868 Profesfor
i Veltlllenhed i Paris og var 1870 en tort Tid
Statsraad og Generalsekreta? i Ministeriet for
den offentlige Undervisning. Af hans Skrifter
kan nævnes „Histoire de la jeune Allemagne“,
„La Comtesse d’Albany“, „Études sur la
révolution en Allemagne“ og „Maurice de Saxe“.
Taille (udt. Talje), Tilskjæren, Snit; Vext,
især Kroppens Længde mellem Brystet og Hofterne;
de Klædningsstykker, som bedækker Brystet og
Underlivet.
Taimyr, Kap, Halvø og Forbjerg paa
Sibiriens Nordkyst, under 77½° n. Br., vestenfor Kap
Tsjeljuskin, er næst dette det nordligste Punkt paa
Asiens Fastland.
Taine (udt. Tæhn), Hippolyte Adolphe Henri,
fransk Æsthetiker og Historiker, f. 1828, var først
Larer ved forskjellige Lycéer i Provinserne og blev
1864 Professor i Paris ; 1879 optoges han som
Medlem af det franske Akademi. Taine kan an
sees som Hovedreprcrsentanten for en ny kritiss
Stole pllll Filosofiens Omraade, og han er en
af vor Tids grundigste Forflere, der forener skarp
Tcrntning med en sjelden klar Fremstillingsevne.
Han er navnlig Psykolog og har bragt Psykolo
gien i Anvendelse baade pall Kritikens pg Histo
riens Felt pall en Maade, som vistnok let tan
blive og undertiden er bleven ensidig og vild
ledende, men som altid er aandfuld, vaktende og
rig paa nye Synspunkter. De mest fremtr??
dende af hans talrige Skrifter er: „Hstoire de
la littérature anglaise“, „Les philosophes
classiques du XIXme siècle en France„,
„Philosophie de l’art en Italie“ og „Les Origines
de la France contemporaine“.
Tajo, en af den pyrenæiske Halvøs største
Floder, udspringer i Spanien paa Grcrndsen af
Nytastilien og Arragonien, liber i vestlig Retning
gjennem førstnævnte Provins og Estremadura,
overskrider Portugals Grændse ved Byen Rodao,
hvorefter den faar Navn af Tejo, og falder ved
Lisfabon i Atlanterhavet, idet den danner en større
Havbugt. Dens samlede Længde er 890 km.,
hvoraf 185 km. er seilbare.
Takkelage (udt. Tattelasj), fælles Benævnelse
for Tougverket paa et Skibs Master og Spryd.
Takoffer, hos Jøderne samt forskjellige
hedenske Folkeslag bestemte Høitider, som feiredes i
Anledning af særlige glædelige Begivenheder; se
forøvr. Offer.
Takt, fin Følelse, rigtig Sans for eller rigtigt
Greb paa noget; i Musiken Grupperingen af en
Tonerække.
Taktik, i Krigskunsten Læren om Troppernes
Anordning og Bevægelse paa Slagfeltet samt om
Angreb paa og Forsvar af forskjelligartede
Terrændele.
Tal, de Tegn, hvorved man betegner
forskjellige Mængder af Enheder eller Brøkdele af disse.
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
