Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thaulow, Heinrich Arnold - The. — Thebusken. — Karavthe. — Sort The. — Grøn The - Theater - Theatinere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thaulow
Thaulow, Heinrich Arnold, norsk Læge, f. i
Byen Slesvig 10de Juni 1808, kom 1830 til
Kristiania, hvor han blev Amanuensis i Fysik og
Kemi ved Universitetet. 1833 tog han medicinsk
Examen (Studenterexamen havde han taget i Kiel),
hvorefter han famme Aar nedsatte sig som Lage
i Sandefjord. Her fik han istand en Badeindret
ning og opdagede 1838 Svovlvandet, som var
Anledningen til Anlcrgget af Sandefjords Bad.
1839 flyttede han til Modum og blev Lage ved
Blaafarveverket. 1849 udncrvntes han til Distrikts
lage paa Ringerige og erholdt 1867 Modum, Eker
og Sigdals Distriktslægeembede. 1876 tog han
Afsted og bosatte sig paa Sankt Olafs Bad (s. d.)
paa Modum, forn af ham var blevet anlagt 1857.
1863 og 1865 foretog han med offentlig
Understøttelse Reiser til flere tyste Badesteder. Thaulow
har Fortjenesten af at have stabt det norste Bade
vcrfen, idet de for Norge eiendommelige Bade
methoder er indfirte af ham, ligesom hcm var den
første, som anvendte Maneter-Meduse i Balneolo
gien som et kraftigt lægende Kurmiddel. Saavel
Sandefjords som Modums Bad udmærker sig ved
et smagfuldt Anlæg og smukke Bygninger; de er i
enhver Henseende tidsmæssig udviklede og staar i
Høide med Udlandets mere bekjendte Badesteder.
The, de tørrede og sammenrullede Blade af
den altidgrønne kinesiske Thebusk (Thea chinesis),
som voxer i Kina, Japan og Bagindien samt paa
flere af de ostindiske Øer. Thebusken tilhører de
Frikronbladedes Orden og har altidgrønne Blade
og hvide Blomster. Theen er en af de vigtigste
østasiatiske Udførselsartikler, og man beregner, at
Europa aarlig indfører henved 100 Millioner kg.
deraf. En Del sendes med Karavaner overland
ttl Rusland, den faakaldte Karavanthe, som
anfees for at vare den bedste. Grunden hertil
er, at kun de fineste og kostbareste Sorter taaler den
dyre Landtransport. Thebusten kan naa en Høide
af 6 m., men da Bladene derved bliver vanskelige
at høste, holder man dem gjerne ved Beskjæring
i en Høide af 1½—2 m. Fra det tredie til det
fyvende Aar afgiver Busken brugelige Blade, men
efter den Tid maa den kasseres og erstattes med
en ny. Bladene af de yngre Buske afgiver
sædvanlig den fineste The. Høsten foregaar tre
Gange om Aaret, nemlig i April, Juni og August,
og den første Høst giver den bedste Vare. Man
skjelner mellem grøn og sort The efter den
Maade, hvorpaa den tilberedes; den forte The
undergaar en langsom Gjæring, inden den tines helt,
hvorimod den grønne The tines saa hurtigt forn
mulig efter Afplutningen paa stade, ophedede
Pcmder. De udvundne Thesorter benævnes af
Kineserne efter Bladenes Størrelse Faho,
Pouchong, Su-chong og Toy-chong. I Europa
benævnes de i Handelen forekommende Sorter af
fort The Pecco, Souchong, Kongo og Bohea;
af grøn The Imperial (Perlethe), Haysan og
Tonghai. Til Forsendelse nedpakkes Theen i
hele, halve, ¼, ⅛, 1⁄16 og 1⁄32 Kasser (de hele
veier 200 kg.), som i Regelen er forede med
Bly indvendig. Theen indeholder det samme
Alkaloïd som Kaffe, nemlig Coffeïn, som derfor
ogsaa bencrvnes Theïn, samt Garvesyre, en ætherisk
Olie osv. Nydt til Maade har den en oplivende
Virkning, men i for store Mængder medfører den
bl. a. Søvnløshed og Aandedrætsbesværligheder.
I det østlige Asien har Theen siden umindelige
Tider været i Brug, medens det kun er ca. 209
Aar, siden man begyndte at benytte den i Europa.
Til Norge indføres aarlig ca. 80,000 kg. The
(1885: 76,546 kg.).
Theater, gr., Skueplads, Skuespilhus, hvor
der gives sceniske Forestillinger. I Oldtiden
kaldtes den Del af Skuespilhuset, hvor Tilskuerne
havde sine Pladse, Theatret; ofte betegnedes felve
Tilskuerne med dette Navn, aldrig derimod Stue
pladsen eller Scenen, hvor Handlingen foregik. I
Grcrtenlllnd var Theatrene de fornemste
Bygninger næstefter Templerne; Skuespil gaves nemlig
ikke blot til Fornøielse, men havde ogsaa
gudstjenstlig Betydning. Det firste Theater (af Træ)
blev bygget i Athen; senere, paa Themistokles’s
Tid (ca. 500 f. Kr.), opførtes det første
Stentheater. Det laa ved Foden af Akropolis (s. d.)
og rummede 30,000 Personer. Ogsaa paa andre
Steder i Grækenland byggede man om muligt
Theatrene paa Skraaningen af en Bakke for at
kunne lægge Tilskuerpladsene trinvis over hver
andre. Theatret havde Form af en Halvcirlel,
hvis begge Ender var forbundne med hinanden
ved en Tverbygning. Det bestod af tre Hoveddele :
1) Tilftuerpladsene, bagerst og jevntlMende med
Hlllvtredsens Mur, i trinvis opstigende Rakker,
mellem hvilke der var brede Gange, hvorfra man
gjennem Dire kunde lomme ud, hvorhos Trapper
firte op til alle Rakkerne; 2) Orkhestra (se
Orkester), mellem Scenen og Tilstuerpladfene, lige
ledes i en Halvcirkel; 3) Scenen, forn befandt sig
i Tverbygningen. Den underste Ratte bag
Orkhestra var den fornemste Plads. De romerske
Theatre var ligefom de graste i Firstningen yderst
simple, idet de kun bestod af et Trcrstillads, foran
hvilket Tilskuerne maatte staa; senere, ca. 145 f. Kr.,
bleu der anbragt Scrder for disfe, medens Byg
ningen fremdeles var af Trer. Et Theater af
denne Slags lod Marcus Æmilius Scaurus paa
Cæsars Tid opføre og udstyrede det paa det mest
glimrende. Det havde en tredobbelt Scene; den
underste, ca. 14 m. høi, var beklædt med Marmor,
den anden med Glas og den sverste med forgyldt
Pcmelvert; Theatret var derhos prydet med 360
Siiler, 3000 Broncestatuer ofv. Pompeius byg
gede det firste Stenthectter, forn blev fuldfirt
55 f. Kr.; et andet byggedes 13 f. Kr., og famme,
Aar blev et tredie indviet, af hvilket endnu bety
delige Rester er tilbage. — Vor Tids Theatre
bestaar af to Hoveddele: 1) Tilskuerpladsene,
sædvanlig anbragte i en Halvcirkel, med Rækker
(Logerader) over hverandre, og 2) Scenen, som
ved et Teppe stilles fra Tilfluerpladsene. Mellem
disse og Scenen har Orkestret sin Plads. De
stirfte Theatre rummer 3000 til 4000 Tilskuere.
Theatinere, en 1524 i Rom af Joh. Peter
Careffa (senere Pave Paul den fjerde) stiftet
Munkeorden, bestaaende af regulerede Korherrer. Ordenen
udgjorde enslags Planteskole for den høiere Klerus
og erhvervede sig stor Anseelse dels paa Grund
af sine Medlemmers fornemme Stand, dels ved
sine strenge Klosterregler. Dens Medlemmer skulde
ikke besidde Eiendom, men leve af Almisser, søge
at udbrede Kristendommen blandt Hedninger og
Kjættere, pleie Syge osv. I Slutningen af det 16de
Aarh. stiftedes ogsaa en kvindelig Kongregation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
