Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thessalonike, oprindelig Thermæ - Thestrup, Hans Nikolai - Thetik. — Thetisk - Thetis - Theurg - Thian-sjan. — Tengri Tagh. — Tengri-Kjhan. — Thian-sjan-Pelu eller Dsungariet (s. d.) — Thian-sjan-Nanli - Thibaudeau, Antoine Claire, Grev - Thibaut (Konge) - Thibaut, Anton Friedrich Justus. — Bernhard Friedrich Thibaut - Thibet, se Tibet - Thiboust - Thiele, Just Matthias - Thielmann, Johann Adolf, Friherre af - Thielt - Thierry, Jaques Nicolas Augustin. — Amédée Thierry - Thiers - Thiers, Louis Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thestrup
Gemalinde. Da Romerne underlagde sig Grækenland,
gjorde de Byen til Hovedstad i Provinfen
Makedonien, og under Keifertiden opnaaede den forn
Midtpunktet for Orientens Handel stor Magt og
Indflydelfe. 1430 erobredes den af Tyrkerne,
fom kaldte den Saloniki (s. d.) Her stiftedes tid
lig en kristen Menighed, til hvem Apostelen
Paulus har stilet et af sine Breve.
Thestrup, Hans Nikolai, dansk General, f.
1794, d. 1879 deltog 1813 forn Officer i det
holstenste Felttog og var 1815—18 med sit Re
giment i Frankrige. Ved Krigens Udbrud 1848
fit han Kommandoen over en Bataljon, for
fremmedes tort efter til Brigadechef og deltog i
Slaget ved Isted. 1852 blev han General, 1857
Generalinfpettir for Infanteriet og var 1859—63
Krigsminister.
Thetik, Anordning, Indbegreb af Larefcrt
ninger, farlig dem, som omhandler Troeslcrren.
— Thetisk, scrtningsvis, opstillende, dogmatisk.
Thetis, Datter af Nereus og Doris, var en
af Nereiderne og blev ved Peleus Moder til
Akhilleus. — Ogsaa Navn paa en af Planetoïderne.
Theurg, Aandefeer, Maner, Troldmand,
Mirakelmager. — Theurgi, Trolddom, Manen; i
enkelte af Oldtidens hedenske Religioner en
overnaturlig Gave, som enkelte paastod at besidde til
at fcette sig i Forbindelse med Aander, naar det
gjaldt at udfire overnaturlige Ting.
Thian-sjan (Himmelbjergene), en mægtig
Fjeldkjæde i Mellemasien, fra den persiske
Østgrændse til Ørkenen Gobi. Dens vestlige Del
kaldes Tengri Tagh (Aandebjergene), og dens
HMste Top, Tengri-Khan, naar op til 6,660 m.
Landet nordenfor denne Fjeldryg kaldes
Thian-sjan-Pelu eller Dsungariet (s. d.) og er en
af det kinesiske Riges Provinser; Landet søndenfor,
Thian-sjan-Nanli, omfatter det østlige
Turkistan.
Thibaudeau (udt. Tibaadaa), Antoine Claire,
Grev, franst Historiker og radikal Politiker, f.
1765, d. 1854, var først Advokat og blev 1792
Medlem af Konventet. Han sluttede sig til
Bjergpartiet og stemte som faadan for Ludvig
den fextendes Henrettelse. Efter Robespierres
Fald opponerede han ivrigt mod Tallien og de
andre Thermidorister, blev 1796 Prasident i de
Femhundredes Raad, men paadrog sig nn Mis
tanke ved sin mere maadeholdne Fard. Efter
18de Brumaire udnavntes han til Statsraad og
fenere til Prcrfekt i Sydfrankrige. Som Konge
morder forvistes han af Ludvig den attende og
trat sig tilbage til Privatlivet, indtil han 1851
blev Senator. Af hans Skrifter kan navnes:
„Mémoires sur la Convention et le Directoire“,
og „Histoire de Napoléon“.
Thibaut (udt. Tibaa), Konge af Navarra, levede
i firste Halvdel af det 13de Aarh., var en af sin
Tids mest ansete Troubadourer, hvis samlede Digte
udgaves i Paris 1742.
Thibaut, Anton Friedrich Justus, fremragende
tysk Retslærd, f. 1774, d. 1840, studerede i
Göttingen, Königsberg og Kiel, blev 1799 Professor
paa sidstnævnte Sted, hvorfra han 1802
forflyttedes til Jena og tre Aar senere til Heidelberg.
Som Lærer i Romerret vandt han fortjent An
seelse, ligesom hans Skrifter overalt fandt stor
Udbredelfe. Det vigtigste er „System des
Pandektenrechts“. Han var ogsaa musitkyndig og skrev
„Ueber Reinheit der Tonkunst“. — Hans Broder
Bernhard Friedrich Thibaut, f. 1775, d.
1832, var en anset Mathematiker.
Thibet, se Tibet.
Thiboust (udt. Tibu), fransk Dramatiker, f.
1826, d. 1867, var først Skuespiller, men opgav
denne Stilling for at slaa ind paa den literære
Bane. Af hans Skuespil, som han tildels
udarbeidede sammen med andre, kan nævnes „Les filles
de marbre“, „Je dine chez ma mère“, „La fille
du diable“ og „Le secret de Miss Aurore“.
Thiele, Just Matthias, dansk Literat og
Dramaturg, f. 1795, d. 1874, blev Student 1816 og
gjorde 1823—25 en Udenlandsreise. Senere blev
han Sekretær ved Kunstakademiet og 1839 kongelig
Haandbibliothekar. Af hans mange Skrifter kan
nævnes „Danske Folkesagn“, „Thorvaldsen og hans
Verker“ og „Thorvaldsens Biografi“.
Thielmann, Johann Adolf, Friherre af,
General, f. 1765, d. 1824, blev 1791
Husarløitnant, senere Ritmester og tog 1807 hæderlig Del
i Slaget ved Friedland, hvorfor han udnævntes
til Major. 1809 blev han Generalløitnant og
firte under Felttoget mod Rusland den fachsiste
Kyrassérbrigade. Da han 1813 fik Befaling til at
ovcrgive Torgau til Franskmændene, tog han
Afsked, gik derpaa i russisk og senere i preussisk
Tjeneste og udmærkede sig i Slagene ved Leipzig
og Waterloo. Efter Freden blev han
kommanderende General og Chef for 8de preussiske
Armékorps.
Thielt, By i Belgien, i Provinsen Vestflandern,
med 11,000 Indb. og betydelig Industri og Handel.
Thierry (udt. Tjerri), Jaques Nicolas Augustin,
fremragende fransk Historiker, f. 1795, d. 1856,
var en Tid Lærer ved en Provinsskole og udgav
et Par socialistiske Skrifter sammen med St.
Simon, til hvem han sluttede sig. Senere slog
han ind paa det historiske Studium og udgav
flere opsigtvakkende Arbeider i dette Fag. Særlig
berømt er hans „Histoire de la conquête
d’Angleterre par les Normands“ (4 Bind), et ypperligt
Verk, der overalt har vundet Anseelse som noget
af det mest fremragende, Historieforskningen har
frembragt. — Amédée Thierry, foregaaendes
Broder, f. 1797, d. 1873, var ogsaa en anset
Historiker. Han var en Tid Professor i Besançon,
derpaa Medlem af Statsraadet og blev 1860
Senator. Af hans Skrifter bør nævnes
„Histoire de la Gaule sous l’administration romaine“
og „Récits de l’histoire romaine aa cinquième
siècle“.
Thiers (udt. Tiæhr), By i det franske
Departement Puy de Dôme, med 17,000 Indb. og
storartet Fabrikation af Jern- og Staalvarer, samt
af Papir og Lys.
Thiers (udt. Tiæhr), Louis Adolphe, berømt
fransk Statsmand og Historiker, f. 1797, d. 1877,
studerede Retsvidenskaben i Aix, hvor han 1820
nedsatte sig som Advokat. Aaret efter gik han til
Paris, hvor han kastede sig over Journalistiken,
samtidig med at han drev sine Yndlingsstudier,
Historie, Politik og Nationaløkonomi. Desuden
skrev han i denne Tid sit omfattende Verk over
den franske Revolutions Historie (10 Bind), hvis
første Del udkom 1823, og som skaffede sin
Forfatter europæisk Navnkundighed. 1830 stiftede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
