Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tin. — Tinsyre. — Tinsten. — Tinaske. — Tinklorid eller Pinksalt. — Tinfilspaan. — Tinfolie, se Stanniol. — Tinoxyd. — Tinsalt - Tinamu - Tinding - Tinea capitis - Tinevelly - Tingsret - Tingstadius, Johan Adam - Tinktur - Tinn. — Tinnsjøen - Tinne, Alexandrine Petronella Francina, sædvanlig kaldet Alexine - Tinos, se Tenos - Tinto - Tintoretto, egentlig Giacomo Robusti - Tipperary - Tippo Saïb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Twllmu
erholdtes ved Tilscrtning af Tin til Kobber. Som
Erts forekommer det tun i Tinsten, der er et
haardt, tungt Mineral af graa, gulrM eller
mirtebrun Farve og hyppigst findes som Aarer i
Granit. Tinstenen stampes eller puttes, hvorpaa
den stemmes og ristes for at fjerne de fremmede
Mineralier; derpaa tirres den og fmeltes blandet
med pulveriferet Kul. Tinnets Renhed beror Paa
dets omhyggelige Behandlingsmaade efterat det
er udvundet; det er gjerne iblandet Jern, Kobber
og Arfenil. I ren Tilstand sinder Tinnet An
vendelfe til fllrmaceutiste Prcrparctter samt til For
tinning af andre Metaller (Kobber, Jern ofv.).
Det blandes fonesten til forstjellige Viemed med
Bly, Kobber. Antimon ofv. Af de fornemste Le
geringer, hvortil Tinnet anvendes, tan navnes
Bronce (f. d.), Kanon- og Klottemetal, Britannia
Metal, Argentin osv. Tinnet forekommer i ftMst
Mangde i det istlige Asien, paa Ven Banka og
paa Halvøen Malakka, desuden isar i Australien.
I Europa er England (Cornwall) rigest paa
Tin; forivrigt drives ogsaa Tingruber i Sachsen
og Bøhmen. Til Norge indfMtes 1885 146,000
kg. Tin. — Tinaske, et gulhvidt, i Vand uop??
løseligt Pulver, uden Lugt og Smag, anvendes i
Farverierne og Kattuntrykkerierne samt til
Glasmaling, Polering af Glas osv. — Tinklorid
eller Pinksalt (Rosasalt), et snehvidt Pulver, som
bestaar af Tintveklorid og Salmiak; det benyttes
ligeledes i Farverierne. — Tinfilspaan,
pulveriseret Tin, anvendes i Medicinen især mod
Orm. — Tinfolie, se Stanniol. — Tinoxyd,
en vandllar, flygtig. cetfende Vadste med lvcrlende
Lugt, fanes ved at blande Tinfilspaan med Kvik
filvtlorid; det benyttes i Farverierne. — Tinsalt,
hvide, gjennemsigtige Krystaller af bitter Smag,
er giftigt og faaes ved Opløsning af Tin i
Saltsyre, anvendes ligeledes i Farverierne.
Tinamu (Crypturus), en i det nordlige
Sydamerika forekommende Slægt af Hønsefuglene, lig
ner i Udfeende og Fjerdragt RaphMfene paa det
nar, at de ganske mangler Hale. De forstjellige
Arter opholder sig dels paa aabne Steder, dels i
Stovene.
Tinding, det Parti paa begge Sider af
Panden, som ligger mellem Viet og den ivre Del af
Vret, og for hvilket Tindingbenet danner
Grundlaget. Tindingbenet er i denne Region det
tyndeste as Hjerneskallens Ben, og paa det findes
her den kraftige Tindingmuskel samt
Tindingpulsaaren, af hvilke førstnævnte gaar ned
ttl Underkjæven og udgjør den vigtigste
Tyggemuskel. Da Tindingbenet er tyndt og sprødt, er
Stød og Slag paa Tindingen farlige.
Tinea capitis, Skurv paa Hovedet.
Tinevelly (udt. Teinvelli), By i
Præsidentskabet Madras i Forindien, med 22,000 Indb.
Tingsret, den Del af Retssystemet, som
omhandler de tinglige Rettigheder, d. e.
Formuesrettigheder over Dele af den ufrie Natur. Tinglige
Rettigheder er f. Ex. Eiendomsret, Panteret,
Servituter osv. Jfr. forøvr. Art. Formuesret under
Formue og Obligationsret under Obligation.
Tingstadius, Johan Adam, svensk Geistlig,
f. 1748, d. 1827, blev 1786 Professor i Upsala
og 1803 Biskop i Strengnäs. Han har isar ind
lagt sig Fortjeneste som Bibelfortolter. idet han
som Medlem af den fvenste Bibelkommission over
fatte flere llf det Gamle Testamentes Biger.
Tinktur, Farve, Anstrøg; i Lægekunsten
alkoholiske og ætheriske Opløsninger, navnlig af
Plantestoffer (se Essens).
Tinnl, Prestegjeld i øvre Telemarken,
Bratsberg Amt, bestaar as Sognene Attraa, Mæl og
Dale. — Tinnsjøen, Indsjø i Prestegjeldet af
samme Navn, 52 km.² stor. Dens Længde er
ca. 40 km. Gjennem Tinnelven, som i sit
nedre Løb danner den prægtige Tinnfos, har
den Afløb til Hitterdalsvandet.
Tinne, Alexandrine Petronella Francina,
sædvanlig kaldet Alexine, berømt Afrikareisende, f.
i Haag 1839, ytrede allerede forn Barn stor Lyst
til Reiselivet, og da hun ved sin Faders, en rig
KjibmandS Did kom i Besiddelse af en stor For
mue, kunde hun tilfredsstille sin Higen efter Even
tyr. Saaledes befigte hun Norge, reiste forbi
Nordtap, drog gjennem nasten alle Europas Lande
i Filge med sin Moder og Tante til Italien, tog
derfra over Konstantinopel til Palæstina, Syrien og
Ægypten og opholdt sig Vinteren 1856—57 i Kairo.
1862 foretog hun en stirre Reise op til den hvide
Nil og gjorde vidtliftige Udflugter i dens
Omegn. De følgende Aar foretog hun længere Reiser
i det indre Afrika, besøgte Khartum, Njamlandet,
Suakim m. fl. St., bereiste 1868 Sahara og gik
næste Aar paa en længere Reise til det indre
Sudan, men myrdedes 1869 i Nærheden af
Mursuk. Hendes Reiseoptegnelser er af stor
videnskabelig Interesse [[** sic, punktum mgl **]]
Tinos, se Tenos.
Tinto (d. e. den farvede), Flod i den fpanste
Provins Huelvll, falder ved Palos i Atlanterhavet.
Tintoretto, egentlig Giacomo Robusti, italiensk
Historiemlller, f. 1512, d. 1594, erholdt Undervis
ning af Tizian, men paavirkedes stærkt af Michel
Angelo. Hans Tegning og Kolorit er udmarkede,
og han betragtes forn en af de firste Mestre af
den venetianste Skole.
Tipperay, Grevskab i den irske Provins
Munster, 4.297 km.² stort, med 217,000 Indb.
Tippo Saïb, Sultan af Mysore i Indien,
f. 1749,d. 1799, var Søn af Hyder Ali og fulgte
denne 1782 paa Tronen. Ligesom Faderen nærede
han et uforsonligt Had til Englænderne, og hans
Plan var ganske at fordrive dem fra Indien.
Med en uhyre Overmagt kastede han sig 1783
over den engelske General Matthews, som kun
havde et Par tusen Mand til sin Raadighed, tvang
ham til at overgive sig og lod ham lide en
forsmædelig Død. Efter at have erobret Mangalore,
forlagde han sin Residens til Seringapatam og
holdt en Armé paa 200,000 Mand. Men forn
fanatisk Muhamedaner kom han snart paa en spendt
Fod med Hinduerne og fik derfor ikke den Stitte
af dem, han ellers vilde have faaet i Kampen
mod Englænderne. Da han derfor 1790 begyndte
Krigen paany, var han uheldig og maatte efter to
Aars Forløb slutte Fred og betale 33 Millioner
Rupier i Krigsomkostninger samt afstaa omtrent
Halvdelen af sit Land. Han søgte nu Alliance
med Persien og Frankrige, men Englænderne kom
ham i Forkjøbet og erklærede ham 1799 Krig.
Kort efter faldt han i en Kamp ved
Seringapatam og hans Land blev delt mellem Englænderne
og deres Forbundsfæller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
