Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolstoi. — Peter Andrejevitsch Tolstoi. — Peter Alexandrovitsch Tolstoi. — Grev Alexej Konstantinovitsch Tolstoi. — Grev Alexander Ivanovitsch Ostermann-Tolstoi, se under Ostermann - Tolteker - Tolubalsam - Toluca - Tolvdeling, se Duodecim - Tolvkohelleren - Tomahawk - Tomaschek, Josef Venzel - Tomat - Tombak (Similor) - Tombola - Tombuktu, se Timbuktu - Tommaseo, Niccolo - Tomme - Tomsk - Ton. — Registerton - Tonalit - Tone. — Toneart. — Paralleltonearter. — Tonekjøn. — Tonemaaler. — Tonesystem - Tonekunsten (Musik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tolteter
sine Værdigheder og forvistes til Klostret Solovezk.
— Grev Peter Alexandrovitsch Tolstoi,
foregaaendes Sønnesøns Søn, f. 1769, d. 1844,
deltog i Krigene mod Tyrkiet og Polen og var
1805 Chef for det russiske Korps, som landede i
Nordtyskland. Senere var han Gesandt i Paris
og underkuede som Chef for Refervehcrren 1831
Opftanden i Polen. — Grev Alexej
Konstantinovitsch Tolstoi, fremragende russisk Digter,
f. 1817, d. 1875, blev 1857 keiserlig
Hofjægermester. Af hans værdifulde Arbeider kan nævnes:
„Fyrst Serébrenni“, „Ivan den skrækkeliges Død“,
„Tsar Feodor Ivanovitsch“ og „Boris Godunov“. —
Grev Alexander Ivanovitsch
Ostermann-Tolstoi, se under Ostermann.
Tolteker, de ældste Beboere af Mexiko, anta
ges i det 4de og ste Aarh. at have levet i Bjerg
landet Anahuac. De fordreves af Chichimekerne,
forn igjen blev overvundne af Aztekerne, der befad
Landet, da Spanierne kom did.
Tolubalsam, Saften af et fydameritanfl Træ
(Myroxylon toluiferum), ligner i frist Til
stand Terpentin, er brunrM og gjennemsigtig,
men bliver mMlere, naar den bliver aldre, har en
behagelig Lugt og en starp, bitter Smag. Den
benyttes i Medicinen samt i Parfumerierne og
til Røgelse.
Toluca, By i Staten Mexiko, med 12,000
Indb., ligger ved det 4,650 m. høie Nevado de
Toluca.
Tolvdeling, se Duodecim.
Tolvkohelleren, en stor Bjerghule i Bakke
Prestegjeld, Lister og Mandals Amt, skal efter
Sagnet tidligere være bleven benyttet som Kirke
for et afsidesliggende Bygdelag, hvis Beboere alle
uddøde under Sortedøden.
Tomahawk, de nordamerikanske Indianeres
Stridsøxe, benyttes ogsaa som Kastevaaben.
Tomaschek, Josef Venzel, bøhmisk
Tonekunstner, f. 1774, d. 1850, uddannede sig i Prag og
var fornemmelig en mesterlig Pianist. Han har
skrevet flere fortræffelige Kompositioner for Piano
og Orkester.
Tomat (Lycopersicum esculentum), en i
Sydamerika hjemmehørende Plante af
Natskyggefamilien, med store røde Bær, som benyttes til Saucer
for Kjød og Fiskeretter. Den dyrkes nu nasten
overalt i Europa som Haveplante.
Tombak (Similor), en guldlignende
Metallegering, som bestaar af Kobber og Zink, tildels
tilsat lidt Tin. Den er meget strækbar og
anvendes derfor til finere Smaagjenstande, især til
uægte Smykker.
Tombola, enslags Lotterispil, oprindelig
hjemmehørende i de italienske Theatre, men anvendes
nu hyppig, især ved Basarer, som afholdes i
veldædige Øiemed.
Tombuktu, se Timbuktu.
Tommaseo, Niccolo, italiensk Publicist, f, 1802,
d. 1874. studerede Retsvidenstab i Padua og blev
senere Medarbeider i et anset Tidsskrift. Derpaa
beskjeftigede han sig i Venedig med forstjellige
literare Arbeider, og fcrngstedes for at have indsendt
et BMflrift om Presfefrihed, men befriedes med
Magt af Folket og blev 1848 vaigt til Medlem
af den provisoriske Regjering. Da Venedig 1849
kapitulerede, maatte han forlade Byen og tog
Ophold i Turin, senere i Florens. Af hans literare
Arbeider bir ifar navnes hans vcrrdifulde histo
riske Skrifter famt hans lyriske Digte og italienske
Ordbog. Desuden har han samlet og udgiuet et
stort Antal Folkefange.
Tomme, tidligere et norsk Længdemaal = 1⁄12
Fod = 2.61 cm.
Tomsk, Guvernement i Sibirien, ved Kinas
Grændse, forøvrigt omgivet af
Guvernementerne Tobolsk, Jeniseisk og Semipalatinsk, er
852,172 km.² stort og har en Folkemængde af
940,000. Den fydlige Del gjennemstryges af
Altaibjergenes UdlMere og er tat beuoxet med
Stov famt rigt paa Metaller, hvorimod den nord
lige Del er Sletteland. Hovedfloden er Ob, som
i nordvestlig Retning gjennemlMer Guvernementet.
Hovednceringsveiene er Kvagavl, Bergverksdrift og
Industri. Hovedstaden Tomsk ligger ved Floden
Tom og har 30,000 Indb. samt livlig Handel og
Industri. Den har stere prcrgtige Bygninger, hvor
iblandt en Basar, ni graste Kirker og to Klostre.
Byen er Sæde for Guvernementets høiere
Embedsmænd.
Ton, engelsk Handelsvegt = ca. 1,016 kg. I
det metriske System betegner 1 Ton (+) [[** sic, hvorfor? **]] 1,000 kg.
— Registerton, et nu næsten overalt indført
Skibsmaal = ca. 90 Kubikfod.
Tonalit, en eiendommelig Bergart fra
Adamello i de østlige Alper, opdaget af G. v. Rath.
Tone, i Musiken enhver Lyd eller Klang, hvis
Hpide eller Dybde kan opfattes og bestemmes
af Øret; i Foltesproget er Tone d. s. s. Melodi,
f. Ex. Salmetone; i Malerkunsten forstaaes ved
Tone Farvernes Forhold til hverandre og en
enkelt Farves Overvegt. — Toneart,
Indbegrebet af alle til en Dur- eller Moll-Skala hørende
Toner. Tonearten benævnes efter Skalaens
Grundtone, f. Ex. (C-dur, G-dur, A-moll, E-moll osv.
Paralleltonearter kalder man de Dur- eller
Moll-Tonearter, som har samme Fortegn, f. Ex.
C-dur og A-moll, F-dur og D-moll, D-dur og
H-moll osv. — Tonekjøn. Tidligere havde man
tre Tonekjøn, nemlig det diatoniske, kromatiske og
enharmoniske; nu forstaar man ved Tonekjøn kun
det førstnævnte, der indbefatter Durkjønnet og
Mollkjønnet. Se forøvr. Art. Dur og Moll. —
Tonemaaler, et Instrument, hvorved man
maaler Tonernes Høide ved at beregne Antallet af
deres Svingninger. — Tonesystem,
Fællesbetegnelse for alt, hvad der angaar Tonerne og
deres indbyrdes Forhold. Det nyere Tonesystem,
som er bygget paa Oktavinddelingen, og hvis
indre Ordning betinges af Tonekjønnene Dur og
Moll, omfatter over 100 Toner.
Tonekunsten (Musik), den Kunst at forbinde
og sammenstille forstjellige Toner saaledes, at de
tilsammen danner en harmonisk Helhed.
Tonekunstens væsentligste Elementer er Melodi,
Harmoni og Rhytmus, og man skjelner mellem den
theoretiske og den praktiske Tonekunst; til den første
henregnes bl. a. Akustik, og til den sidste Komposition
og Udførelse. Tonekunstens Anvendelse i de
forskjellige Øiemed er given forskjellige Betegnelser;
man taler saaledes om Vokalmusik,
Instrumentalmusik, om Kirke-, Theater- og Kammermusik
osv. I de forskjellige Lande har Tonekunsten
udviklet sig derhen, at den for en Del har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
