Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Torfesen, sædvanlig kaldet Torfæus, Thormod (isl. Þormodr Torfason) - Torgau - Torget (Ø). — Torghatten - Torlonia. — Alessandro Torlonia - Tormentilrod. — Potentilla Tormentilla - Torna - Tornados - Tornblad - Torne - Torneå - Tornirisk, se Irisk - Tornister eller Tornyster - Tornskrike eller Varsler - Toro (By) - Toronto - Torpedo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torfesen
Torfesen, sædvanlig kaldet Torfæus,
Thormod (isl. Þormodr Torfason), norsk Oldgransker,
f. 1636 paa Øen Engø udenfor Reykjavik i
Island, d. 1719 paa Gaarden Stangeland ved
Karmsund, tog 165? theologisk Examen ved Kjøbenhavns
Universitet og overdroges 1660 Oversættelsen af
islandske Oldskrifter. 1662 sendtes han til Island
for at samle gamle islandske Manuskripter og
overvintrede paa Skalholt, hvor det antages han
har skrevet Størstedelen af „Series Dynastarum et
Regum Daniæ“. 1664 udnavntes han til
Kæmmererer (Stiftamtskriver) i Stavanger Stift, men
fratraadte 1667 dette Embede og blev kongelig
Antikvarius. Paa en Hjemreise fra Island 1671
kom han til at begaa et Drab, idet han værgede
sig mod et forment Mordattentat, og mistede paa
Grund deraf sit Embede. I flere Aar hadde han
boet paa forannævnte Gaard Stangeland, som
han eiede, og hvor han skrev Størstedelen af sine
videnskabelige Verker. 1682 blev han kongelig
Historiograf. Hans vigtigste Arbeider er foruden
det ovenfor anførte: „Grønlandia antikva“, „De
rebus gestis Færøensium“ og „Historia rerum
Norvegicarum“ (4 Bd. Fol.), hvilket sidste er hans
Hovedverk. Torfesens historiske Arbeider vidner
om Lærdom, Flid og Stræben efter at finde
Sandheden.
Torgau, befæstet By i den preussiske Provins
Sachsen, ved Floden Elben, med 11,000 Indb.
Fredrik den anden seirede her 1760 over
Østerrigerne.
Torget, Ø i Brønø Prestegjeld, bekjendt af
det mærkelige Fjeld Torghatten, som set i
nogen Frastand har megen Lighed med en
rundpuklet Hat. Gjennem Fjeldet gaar et Hul, som
tydelig kan sees fra Havet, 163 m. langt, 19—62
m. høit og 11—27 m. bredt. — Torget har i
tidligere Tider havt flere ansete Beboere, deriblandt
Thorolf Kveldulfssøn (s. d.)
Torlonia, romerfl Fyrstefamilie og Bankier
stagt. Den mest bekjendte af Slægten er
Alessandro Torlonia, f. 1800, som især har gjort
sig fortjent ved Iverksættelsen af en stor Del
allmennyttige Foretagender.
Tormentilrod (Radix Tormentillæ), Roden
af Potentilla Tormentilla, som tilhører de
Frikronedes Orden, med tynd, opret Stilk og gule
Blomster. Rodstokken er indtil 8 cm. lang, knudret
og indvendig rød af Farve; den indeholder bl. a.
flere Slags Syrer og anvendes i Medicinen samt
til Blækpulver.
Torna, Komitat i Ungarn, 618 km.² stort,
med 23,500 Indb.
Tornados, sp., frygtelig voldsomme
Hvirvelvinde i Regntiden mellem Vendekredsene; de
hjemsøger ofte de varme Jordstrøg, som Vestindien,
Vestafrika o. fl. St., og anretter store Ødelæggelser.
Smlgn. Art. Cyklon og Tyfon.
Tornblad (Ulex europæus), Plante af de
Erteblomstredes Familie, en indtil 2 m. høi Busk,
med sylformede Blade, som i Spidsen har stikkende
Torne. Den dyrkes paa flere Steder i
Storbritannien som Kvægfoder.
Torne (Spina), spidse, sylformede Udvexter, som
forekommer paa forskjellige Planters Stammer,
Grene eller Blade. Af saadanne tornebærende
Planter kan nævnes Roser, Tidsel, Kristtorn,
Hvidtorn m. fl. (s. d. Art.).
Torneå, 1) By i Finland, ved Torneåelvens
Udløb i den Botniske Bugt, med 900 Indb. og
Handel med Trælast. 2) Grændseflod mellem
Sverige og Finland, 480 km. lang. Den løber
ud fra Indsjøen Torneå Træsk paa Grændsen
mellem Norge og Sverige, optager flere Bielve,
hvoriblandt Muonia, gaar først mod Sydost og
derpaa mod Syd og falder i den Botniske Bugt.
Tornirisk, se Irisk.
Tornister eller Tornyster, Lædersæk, Vadsæk,
Soldaterransel.
Tornskrike eller Varsler (Lanius excubitor),
Art af Sangfuglenes Orden og de
Tandnæbbedes Familie, med startt fammentrylt, i en Krog
endende Ncrb, afieblaa Overkrop og hvid Bug
samt sort Hale med hvid Spids. Den forekommer
overalt i Europa faavel i Skove som paa aaben
Mark og lever af Insekter og mindre Fugle.
Toro, By i den spanske Provins Leon, med
9,000 Indb.
Toronto, By i Kanada, ved Ontariosjøen, med
71,000 Indb. Den har flere prægtige offentlige
Bygninger, 78 Kirker og Kapeller og ansees for
en af Nordamerikas skjønneste Byer. Handelen
er af megen Betydning, især med Kornvarer.
Torpedo (efter Zitteraalenes latinske Navn
Torpedo), Undervandsmine, bestemt til
Ødelæggelse af fiendtlige Skibe. Man skjelner mellem
passive eller defensive (fastliggende)
Sjøminer og aktive eller offensive (bevægelige)
Miner (Torpedoer, som nu sædvanlig er
Benævnelsen paa det hele). Sjøminen nedsænkes eller for
ankres og antændes, saasnart en Fiende befinder sig
lige over den; Offensiv-Torpedoen bug feres til det
Sted, hvor den ssal virke, eller sendes afsted mod
sit Maal, hvilket ster ved Drivkraft, anbragt i den
felv. Den inddeles i Stangtorpedoer,
Bugsér- eller Slæbetorpedoer og selvbevægende
Torpedoer. Sprængstoffet bringes til at explodere i
det Øieblik, Torpedoen berører den Gjenstand,
mod hvilken den er sendt, enten ved en Tændsats
eller ved Elektricitet. Stangtorpedoen fastes paa
en Stang og stikles ud fra Forenden af det Far
tii, forn stal anbringe den, hvorfor dette maa
gaa lige ind paa Fienden. Slabetorpedoen bug
feres ved en Line efter Fartiiet og er indrettet
faaledes, at den baade holder sig i den Dybde,
man inster, og tillige styrer ud i en vis Afstand
fra FartMtS Kjilvcmd, saa at dette ikke behMer
at gaa Fienden saa nar ind paa Livet for at faa
Minen til at naa sit Maal. De selobevcrgende
Torpedoer, forn vistnok er de mest praktiske, er
cigarformede Metalcylindre, forn firer Sprang,
ladningen i Forenden og bagtil har en Skrue,
forn driuer dem frem. Drivkraften, forn befinder
sig i Midten, bestaar i Regelen af fortcrttet Luft,
der ved Torpedoens Udflydning flippes til Ma
skinen, hvilken fatter Skruen i Bevagelse med en
Fart af indtil 26 Knob. Disse Torpedoer føres
af et saakaldt Torpedofartøi der er indrettet
saaledes, at man under Vandet i en vis Afstand fra
den Gjenstand, man vil ramme (indtil 800 m.),
kan udskyde dem en for en, hvorefter deres egen
Drivkraft fører dem til Maalet. Udskydningen fra
Fartøiet foregaar fom Regel ved Hjelp af
sammenpresset Luft gjennem et kanonlignende Rør,
men tillige ved Krudt. Torpedoen udslynges ogsaa
fra et Apparat, bestaaende af fire ligeløbende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
