Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vetiverrod - Veto - Wetterbergh, Carl Anton - Wetteren - Wetterhorn - Vettern - Vetturino - Veuillot, Louis - Vevey - Vexelbrug, se Jorddyrkning - Vexelret. — Vexel. — Dagvexler. — Sigtvexler. — Datovexler. — Tratta. — Trassent. — Remittent. — Endossaten. — Endossent. — Trassat. — akcepterer. — egen Vexel. — Domicilvexel eller domicileret Vexel. — Vexelobligation. — Endossenter - Wexels, Vilhelm Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vetiverrod 390 WexelS
Vetiverrod, Roden af en i Asien voxende
Grasart, af hvilken der udtrcrttes en Tinktur,
som benyttes i Parfumerierne.
Veto (jeg forbyder), Ret til at negte en fattet
Beslutning Gyldighed, tilkommer i Regelen Chefen
for en Stats udMrnde Magt ligeoverfor Beslut
ninger, forn fattes af Nationalforsamlingen. Ve
toet kan enten vare absolut, saa at National
forsamlingen aldrig tan faa en Beslutning frem,
naar Regenten modfatter sig denne, eller ogsaa
lun suspensivt (udsættende), i hvittet Tilfalde
en Beslutning ved at gjenlages et vist Antal
Gange bliver gyldig, uanset om den santtionens
eller itte. I Norge har Kongen ved almindelige
Lovbestutmnger suspensivt Veto.
Wetterbergh, Carl Anton, anset fvenst
Forfatter, f. 1804, studerede Medicin og fit Anfcrttelfe forn
Mllltcrrlcrge. Sine firste literare Arbeider udgav
han under Pseudonymet „Onkel Adam“. Af hans
Skrifter kan særlig nævnes „Genremålnigar“,
„Pastorsadjunkten“, „Penningar och arbete“,
„Altartaflan“ og „Samhällets kärna“.
Wetteren, By i den belgiske Provins
Østflandern, med 11,000 Indb.
Wetterhorn, to Alpetoppe i Berner-Oberland
i Schweiz; den HMste Top, Mittelhorn, naar en
Høide af 3,708 m., den anden, Haslejungfrau, er
5 m. lavere.
Vettern, Indsjø i Sverige, næst Venern
Skandinaviens stirste, ligger Menfor denne og har en
Langde af 129 km., en Middelbnde llf 20 km. og
et Fladeindhold af 1938 km.². Hiiden over Havet
er 88 m. og Dybden indtil 126 m. Midt efter
S,ien stratter fig en grund Bante, som paa sine
steder rager op over Vandspeilet og danner en
lette Ver. En sangen Martelighed ved denne
-.ndsjs er dens Periodiske Stigen og Falden samt
dens starte Strim og den heftige Sjigang, forn
undertiden tan opstaa. hvilke Fremtoninger hidtil
Ule er blevne tilfredsstillende optlarede. Da ingen
stirre Elve udmunder i den, antages det, at den
faar TillM under Jorden. Den staar ved
Götakanalen i Forbindelse med Venern og Østersjøen.
Vetturino, Navn paa Hyrekuskene i Italien.
Veuillot (udt. Vøjaa), Louis, fransk Publicist,
f. 1813, d. 1883, erhvervede sig ved Selvstudium
betydelige Kundskaber og blev Medarbeider i et
Regjeringsblad. 1834 ledsagede han General
Bugeaud til Algier, gjorde 1838 en Reise til Rom
og fit der et saa magtigt Indtryk as den katholste
Kirkes Glans, at han fra at vare en Vantroende
nu blev en af Kirkens Fortjcrmpere. Han udgav
tort efter de religiise Skrifter „Pèlerinages de
Suisse“ og „Loreto“, hvilke begge er udkomne i
flere Oplag. 1848 bleu han Hovedredattir af
Bladet „Univers“, som han redigende i afgjort
klerikal-reaktionær Aand. Blandt hans Mrige
Skrifter kan navnes „Pierre Saintine“,
„L’honnête femme“, „L’esclave Vindex“ og „Le
parfum de Rome“.
Vevey (udt. Vevæ), By i Kanton Waadt i
Schweiz, med 8,000 Indb.
Vexelbrug, se Jorddyrkning.
Vexelret, Fallesbetegnelfe for de Retsregler
og Forordninger, som er udstedte til Ordning af
Vexelforholdene og hvad dermed staar i Forbin
delse. Vexelretten udmarker sig fremfor de ivrige
Lovbestemmelser angaaende Gjeldsforhold derved,
at den er strengere og i det hele giver For-
dringshllveren stirre Rettigheder og stirre Sikker
hed, ligesom Procesmllllden er hurtig og enkel.
De fleste europaiste Lande har lagt den franske
Code de Commerce til Grund for Ordningen
af sin Vexelret. England og Nordamerika har
kun faa Lovbestemmelfer derom, idet den der be
staaende Vexelret har udviklet sig af hcrvdvunden
Praxis. — Vexel, et tortsigngt Gjeldsdotument,
hvorved Udstederen forftligter sig til under fanget
Ansvar at betale en Sum Penge, enten umiddel
bart selv eller gjennem Trediemand. mod at For
dringshaveren Mie filger den af ham foreskrevne
Fnmgllngsmaade ved Paatrav og Inddrivelse (se
Protest). En Vexel maa med tydelige Ord betegne
sig som saadan, lyde paa en bestemt Pengesum samt
indeholde Angivelse af Stedet, hoor den stal betales,
Udstedenns Underskrift, Modtagerens Navn famt
ogfaa Tiden og Stedet for Vexelens Udstedelfe;
men indeholder den ingen Angivelse af Betalings
tiden, anses den for betalbar ved firste Forevis
ning. Vexler, som ifilge sit Indhold stal betales
Paa en bestemt Dag, kaldes Dagvexler; stal
de betales ved firste Forevisning, kaldes de à vista
Vexler eller Sigtvexler. Saaledes bencrvnes
ogfaa alle de Vexler, forn stal betales en vis Tid
efter Forevisningen (f. Ex. 8 Dage efter Sigt).
Skal de betales en vis Tid efter Udstedelsen (f. Ex.
2 Maaneder), kaldes de Datovexler. En Vexel.
hvorved nogen anmoder en anden om at udbetale
dens BelM, kaldes en Tratta. Udstederen af en
faadan Vexel siges at trakke paa den anden og kal
des Trassent, den. som har at have Belpbet.
eller ttl hvis Ordre Vexelen udstedes, Remittent;
denne lan overdrage sin Ret til en anden Person,
Endossaten; overdrager denne igjen Vexeleu.
bliver han Endossent. Trassat benavnes
den Person, som Udstederen anmoder om at ud
betale Vexelens Paalndende; han akcepterer den.
d. e. afgiver Erklaring paa den for, at han er
villig til at opfylde Trassentens Begjaring. For-
Pligter Vexelens Ildsteder sig til selv umiddelbart
at udbetale BelMet, kaldes den en egen Vexel.
Er en Vexel betalbar paa et andet Sted en??
det, hvor Trassaten bor, kaldes den Domicil
eller domicileret Vexel. —
Vexelobligation er ligeledes et lortsigtigt Gjeldsbrev, som
afvlger fra den egentlige Vexel deri, at den ikle
kalder sig Vexel, at Fordringshaveren itte behiver
at filge de famme strenge Regler med Hensyn til
Paatrav og Inddrivelse som en Verettreditor, og
at Skyldneren efter Vexelobligation itle staar un
der Vexelan.var. Den maa ogsaa lyde paa et
bestemt Belpb, og foruden Udstedenns eller Laan
tagerens Navn indeholder den gjerne Navnet pa??
en eller flere Endossenter, der er indgaaede
som Selvstyldnertautionister for Laantageren.
Wexels, Vilhelm Andreas, norss Geistlig og
Forfatter, f. i Kjibenhavn 1797, d. 1866, var
Søn af en i Danmark bosat Nordmand. Da
han 1814 havde taget Studentexamen ved Kjøben
havns Universitet, reiste han til Norge, hvorhen
hans Familie imidlertid var flyttet, og fortsatte
sine Studier i Kristiania. 1818 tog han
theologisk Embedsexamen med Udmærkelse og blev Aaret
efter Katheket ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania.
I denne Stilling virkede han til 1846, da han
bleu udnævnt til residerende Kapellan sammesteds,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
