Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zimbaoe - Zimbis - Zimmer - Zimmermann, Albert - Zimmermann, Balthasar Friedrich Vilhelm - Zimmermann, Clemens von - Zimmermann, Eberhard August Vilhelm von - Zimmermann, Ernst - Zimmermann, Frans Josef - Zimmermann, Johann Georg, Ridder von - Zimmermann, Robert Arthur Theodor - Zinck, Hartnack Otto Konrad - Zingarelli, Nicolo Antonio - Zingerle, Ignaz Vincenz - Zingg, Adrian - Zink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da der i Omegnen findes Guld, troede Mauch,
at disse Ruiner maatte være det gamle Ofir (s. d.).
Zimbis ell. Zimbos, enslags smaa Muslinger,
der i Guinea benyttes som Betalingsmiddel.
Zimmer, i Skindhandelen et Antal af 40 Stkr.
Zimmermann, Albert, tysk Landskabsmaler,
f. 1809, var af Faderen bestemt til at blive
Musiker, men øvede sig selv hemmelig i at tegne og
male. 1832 kom han til München, hvor han
lagde sig efter at studere Landskabsmaleriet, og har
som saadan bragt det vidt, især i Fremstilling af
Fjelde og Fjeldsjøer. 1837 blev han Professor i
Milano. Han var Lærer for tre af sine yngre
Brødre, der ogsaa har erhvervet sig et anset Navn
som Malere, nemlig Max (f. 1811), August
(f. 1818, d. 1864) og Rikard (f. 1820, d. 1875).
Zimmermann, Balthasar Friedrich Vilhelm,
tysk Digter og Historiker, f. 1807, var en Tid
Professor ved Polyteknikum i Stuttgart og blev
1864 Prest. Af hans Skrifter bør særlig nævnes
„Geschichte des grossen Bauernkriegs“, „Gedichte“,
„Geschichte der Hohenstaufen“ og „Illustrirte
Geschichte des deutschen Volks“ (3 Bd.).
Zimmermann, Clemens von, tysk Historie- og
Portrætmaler, f. 1789, d. 1869, studerede i
Düsseldorf og München, blev 1825 Professor ved
Akademiet paa sidstnævnte Sted og nogen Tid
senere Direktør for det kongelige Centralgalleri.
Han har især gjort sig berømt ved sine
Udsmykninger af det kongelige Slot og andre offentlige
Bygninger. Af hans øvrige Arbeider bør nævnes
det kolossale Billede “Maria Himmelfart“ (nu i
en Kirke i Australien), „Sauls Omvendelse“ og
„Jerusalems Erobring af Korsfarerne“.
Zimmermann, Eberhard August Vilhelm von,
tysk Geograf, Naturhistoriker og Filosof, f. 1743,
d. 1815, studerede i Göttingen og Leiden og blev
1766 Professor i Brunsvig. Hans betydeligste
Verk er „Geographisches Taschenbuch oder
Taschenbuch der Reisen“ (12 Aargange), hvilket
behandler en stor Del af den bekjendte Jord. Blandt
hans andre Skrifter er „Geographische Geschichte
des Menschen und der allgemein verbreiteten
vierfüssigen Thiere“ og „Ueber die Compressibilität
und Elasticität des Wassers“.
Zimmermann, Ernst, tysk Theolog, f. 1786,
d. 1832, blev 1816 Hofprædikant i Darmstadt.
Han udgav en Tid „Allgemeine Kirchenzeitung“
og „Allgemeine Schulzeitung“ og skrev desuden bl. a.
„Patriotische Predigten zur Zeit der
Wiederbefreiung Deutschlands“ (8 Bind), „Homiletische
Handbuch für denkende Prediger“ (4 Bd.) og „Geist
aus Luther’s Schriften“ (6 Bd.). — Karl
Zimmermann, foregaaendes Broder, f. 1803, d. 1877,
blev 1835 Hofprædikant i Darmstadt og 1847
Prælat og Overkonsistorialraad sammesteds. Han
har udgivet et betydeligt Antal Prædikensamlinger
og andre religiøse Skrifter.
Zimmermann, Frans Josef, tysk Filosof, f. 1795,
d. 1833, studerede Theologi, derefter Filosofi og blev
1828 Professor i Freiburg. Hans Skrifter bærer alle
Præg af en forstandig og klar Opfatning af Stoffet.
Af dem maa nævnes „Untersuchung über Raum und
Zeit“, „Lehre über Einheit, Vielheit und Einzelnheit“
samt „Denklehre“, hvilken sidste anses for en af de
bedste Lærebøger i Logik.
Zimmermann, Johann Georg, Ridder von,
schweizisk Filosof og Læge, f. 1728, d. 1795,
studerede Medicin og blev 1768 engelsk Livlæge i
Hannover. Af hans Skrifter kan nævnes „Ueber
die Einsamkeit“ (4 Bd.), „Vom Nationalstolze“,
udmærket ved dybe og originale Tanker og oversat
til næsten alle europæiske Sprog, samt „Von der
Erfahrung in der Arzneiwissenschaft“ (2 Bd.).
Zimmermann, Robert Arthur Theodor, tysk
Æsthetiker og filosofisk Forfatter, f. 1824, var en Tid
Professor i Olmütz og Prag og forflyttedes 1861
til Wien, hvor han senere blev Medlem af
Videnskabsakademiet. Han er en af de mest fremragende
Repræsentanter for den Herbartske Filosofi og
Begrunderen af den saakaldte Formæsthetik. Af hans
Skrifter bør nævnes „Leibnitz’s Monadologie“,
„Leibnitz und Herbart“, „Philosophische
Propadeutik“ og „Æsthetik“, som er hans Hovedverk.
Zinck, Hartnack Otto Konrad, dansk Musiker,
f. 1746, d. 1832, opholdt sig en Tid i Tyskland og
ansattes 1787 som Syngemester ved Theatret i
Kjøbenhavn, hvor han senere tillige blev Organist
ved Frelserens Kirke. Han indlagde sig adskillig
Fortjeneste ved sine Bestræbelser for at forbedre
Kirkesangen i Danmark og komponerede flere
Melodier samt endel Sonater. — Ludvig Zinck,
foregaaendes Søn, f. 1776, d. 1851, var først
Faderens Medhjelper ved Theatret og 1819—42
Syngemester ved samme. Han var en ret begavet
Komponist, af hvis Arbeider kan nævnes Musiken
til „Vennernes Fest“, „Alferne“ og „Fata
Morgana“. — Hans Broder Georg Zinck, f. 1788,
d. 1828, var i længere Tid Tenorsanger ved
Theatret. Sidstnævntes Hustru, Marie
Elisabeth Zinck, f. 1790, d. 1823, var en begavet
Skuespillerinde.
Zingarelli, Nicolo Antonio, italiensk
Komponist, f. 1752, d. 1837, blev 1804 Kapelmester ved
Peterskirken i Rom og 1813 Direktør ved
Konservatoriet i Neapel. Han komponerede ca. 40
Operaer, som han lod opføre, deriblandt „Romeo
e Giulietta“.
Zingerle, Ignaz Vincenz, østerrigsk Digter,
f. 1825, studerede i Innsbruck og blev 1859
Professor i tysk Sprog og Literatur sammesteds.
Af hans talrige Skrifter kan nævnes
„Frühlingszeitlosen“, „Von der Alpen“, „Tirols
Volksdichtungen und Volksgebrauche“.
Zingg, Adrian, schweizisk Kobberstikker, f. 1734,
d. 1816, uddannede sig i Paris og blev 1766
Lærer ved Kunstakademiet i Dresden. Han har
efterladt sig et betydeligt Antal fortrinlige
Kobberstik, især Fremstillinger af Landskaber i alle
Størrelser. En fuldstændig Samling af hans
Arbeider udkom 1804—06.
Zink (Zn), et blaaagtig hvidt Metal, som ikke
forekommer frit i Naturen, men kun sammen
med Svovl eller i oxyderet Tilstand. Det har
en Vegtfylde af 6.8—7.2 og smelter ved 412° C.
I fuldkommen ren Tilstand er det strækbart
og kan udvalses til tynde Plader, men er ved
Støbning meget tilbøieligt til at krystallisere;
forurenset med andre Metaller er det meget
skjørt og var derfor tidligere lidet anvendbart,
indtil man 1805 opdagede, at det ophedet til
en vis Grad bliver særdeles smidigt. Ved 500°
C. forbrænder det i Luften med en grønhvid
Flamme og danner derved det saakaldte Zinkhvidt.
Det opløses af Syrer samt af kogende
Natron- og Kalilud. I Luft og Vand oxyderer det, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
