Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaabæk, Søren Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jaabæk 109
kede han, at han trængte til større aandelig Udvikling og flere Kund
skaber, navnlig i Sprog. Han lagde sig derfor paa egen Haand etter
tysk Sprog og Literatur og begyndte senere paa Studiet af Engelsk,
under hvilke Øvelser han paabegyndte Affattelsen af sin «Englands
Historie». løvrigt læste han ved Siden af disse fremmede Sprog ogsaa
andre Fag, altid som Autodidakt. Undertiden læste han hele Vintre
igjennem aldrig Aviser, for ikke at tåge Tiden bort fra sine «Studier».
En Vinter gjennempløjede han derimod alle de Fremstillinger, han kunde
komme over af Logiken: af Kant, N. Treschow og W. Sverdrup; en
anden Vinter ofrede han helt til Selvstudium af Kemi. Poesien i Form
af Sange og Viser «nærede han fra tidlig i sin Ungdom stor Yndest for».
«Det var», skriver han i Fortalen til «Sang og Hvile», «især historiske,
fædrelandske og moralske Sange, som anslog mit Sind. Men efterhaan
den som jeg vokste til, kom jeg ogsaa til at finde Behag i de øvrige
Arter af Sange, dog kun saadanne, som jeg troede var godt affattede,
ihvadsomhelst Indholdet monne være. Frisindede, i min fremskredne
Alder republikanske, Sange gjorde altid det stærkeste Indtryk paa min
Sjæl. Fik jeg ikke lært Melodierne, saa nynnede jeg saadanne ud selv,
og paa den Maade kunde jeg synge omtrent Alt, som gik rytmisk. Tid
lig skrev jeg «paa Rim», men jeg har deraf intet tilbage. I senere
Aaringer har jeg indladt mig paa at skrive Vers», kvad han kalder
«Hvile for sin Sjæl i trætte Stunder»: «Om Versene med Prosa end er
blandet, er Aandsbevægelsen mig dog til Held». Længe før han offent
lig optraadte som Forfatter i Skjønliteraturen, havde han imidlertid syslet
med literær Virksomhed i den politiske Presse. I over 20 Aar kavde
han skrevet om offentlige Anliggender i Hovedstadens og i Provinsens
Blade, da han fra Juli 1865 begyndte Udgivelsen af sin «Folketidende»,
som han fortsatte til Udgangen af Aaret 1879 og som han gjorde til
Organ for det paa et Møde den 20 Febr. 1865 stiftede Selskab «Bonde
vennerne» (Statuterne er trykt i Folketidende 1865, No. 2), hvilket Sel
skab nogle Aar senere samlede sine Meningsfeller i Landets lokale For
eninger under «Bondevennernes Overbestyrelse» med Sæde i Mandal og
med Jaabæk til Formand. Fra dette Selskab udsendtes i Aarene 1869
til 1872 til Bondevenforeninger og Heredsstyrelser i «Rundskrivelse No.
1 42» (trykt i Mandal i 4. & 8.) motiverede Udkast til Beslutninger om
økonomiske og politiske Spørgsmaal, af hvilke navnlig «Sag No. 33»:
«Om Mistillids Udtalelse mod Regjeringen eller det Stangske Ministerium»
(dat. 3 Oktbr. 1871. 4. 2 S.) fremkaldte en vidtløftig Fejde i alle Lan
dets Blade. (Jfr. navnlig Opraadet «Til de norske Bondevenner!» i
Fædrel. 1871, No. 49). Hans Virksomhed har været forskjellig bedømt.
Medens «Bondevenforeningernes Overbestyrelse» 30 Marts 1869 udstedte
en Indbydelse til Indsamling til en Erkjendtlighedsgave til kam. og
medens der ved en Hlresfest for ham i Hotel Royal i Kristiania i Maj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
