Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knudsen, Knud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knudsen
308
f
hos flere af Middelskolens Lærere, navnlig hos Overlærer (senere Statsraad)
O. V. Lange og ovennævnte G. Faye. Med Vidnesbyrd af Lange og
efter Tentamen ved Kristiania Kathedralskole blev han saa i 1832 Stu
dent med Laud. Efter Andenexamen i 1833 begyndte han at studere
Filologi, var fra Februar 1835 et kalvt Aars Tid Huslærer i Grue, var
1838—39 Lærer i Latin ved Overlærer Møllers Institut og tog i Juni
1840 filologisk Embedsexamen med Laud. Fra August 3. A. blev han
midlertidig ansat som Adjunkt ved Drammens Latinskole og udnævntes
til dette Embede 12 Februar 1841. Den 11 August 1846 blev han
forflyttet som Adjunkt til Kristiania Kathedralskole, hvor han 28 Maj
1852 befordredes til Overlærer. I denne Stilling blev han staaende til
1880, da han efter Ansøgning erholdt Afsked den 30 Septbr. med Pen
sjon, som bevilgedes ham enst. af Storthinget med Kr. 3 000 efter en
enstemmig Indstilling af Komiteen, hvori det bl. a. hed: «Han har under
sin lange Lærervirksomhed med stor Energi og Udholdenhed arbejdet
for Udviklingen og Frugtbargjørelsen af Norskundervisningen, hvorunder
han har været en af Forkjæmperne for Optagelsen af Literaturstudium,
Mythologi og Svensk ved Skolen samt for Elevernes Opøvelse i mundtlig
Brug af Sproget. — — Ved Siden af denne Virksomhed for sit nærmeste
Skolefag har Knudsen i en lang Aarrække og ligetil den sidste Tid været
en ivrig Deltager i og tildels Fører under den hos os paagaaende Kamp
om Skole- og Sprogspørgsmaal. Brudet med Latinen som det eneste
eller hovedsagelige Grundlag for den højere Skoledannelse er saaledes
blevet forberedt og for en ikke ringe Del ved hans Hjælp gjennemført
hos os. I Striden om den nationale Sprogrejsning har han været For
liMmperen for 3krift3plogetß Læmpning efter Talesproget i Byerne og
en Modstander af det «norske Maalstræv». Hans ihærdige Polemik om
disse 3pe»rg3maal kar alisdt en Mængde Avisartikler og større og mindre
Skrifter fra hans Haand, af hvilke de fleste har paaført ham ikke ringe
pekuniær Opofrelse. Dette i Forbindelse med hans overmaade uegen
nyttige og opofrende Karakter, som har bragt kam til at hjælpe frem
en hel Del unge Mennesker til Studeringer og til at understøtte med
betydelige Ofre flere nationale Formaal, saasom det norske Theater og
«Dølens» Forfattervirksomhed, har gjort, at han, uagtet ugift, ikke er
dieven formuende trod3 sine smaa Fordringer til Livets udvortes Goder.» —
Fra 1833 af har han lige til de sidste Aar, alene med Undtagelse af et
enkelt Aar, i Sommerferierne gjort Rejser, i de første 20 Aar for det
meste tilfods, i næsten alle Norges Bygder, tildels ogsaa (1849, 1859 og
1864) i Sverige og Danmark. Han var en af Stifterne af det norske
Theater i Kristiania og Medlem af dets Styrelse i flere Aar. Han var med
i Bestyrelsen for «Selskabet for Folkeoplysningens Fremme» 1851—67.
Ligeledes var han i 1864 en af Medstifterne af Kristiania Arbejdersam
fund og Medlem af sammes Bestyrelse i 2 Aar, hvorefter han frabad sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
