Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schweigaard, Anton Martin[us]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweigaard
204
Forelæsninger j Statistik, som var Examensfag for Jurister, medens Stats
økonomi ikke blev dette før efter Lov af 17 Septbr. 1845. Etterat
Schweigaards Erklæring var indhentet om, paa hvilke Vilkaar han var villig
til at overtage en midlertidig Lærerpost i Statistik ved Siden as sine
øvrige Forretninger, blev det ved kgl. Res. 27 Marts 1837 midlertidig
overdraget til ham at foredrage og examinere i Statistik mod en aarlig
Godtgjørelse af 150 Spd., og fra nu af læste han stadig 2 Timer ugentlig
over dette Fag. Som nævnt var dette dog blot en loreisdi^ Afgjørelse,
og i flere Aar førtes der nu en voldsom Fejde saavel ved Universitetet
som senere i Pressen om Ordningen as den elter Prof. Lundh ledige
økonomiske Lærerpost, dens Stilling enten i det filosofiske eller juridiske
Fakultet og dens LeßNtteiße enten med L. Kr. Daa eller med Schweigaard,
indtil Striden endelig afgjordes ved kgl. Res. 26 Marts 1840, hvorved
bestemtes, at Lærerposten i Statsøkonomi og Statistik skulde henlægges
under det juridiske Fakultet og overdrages til Schweigaard, som forøvrigt
fritoges for Forelæsninger over juridiske Discipliner, forsaavidt han ikke
dertil maatte se sig istand, men fremdeles skulde deltake i det juridiske
Fakultets Forretninger, navnlig i dets Examiner, paa samme Maade som
hidtil. Selvfølgelig bortfaldt herved den midlertidige Lærerpost i 3tatißtik.
Da Schweigaard 11 August 1840 ester sin H.nciennetet r/kke6e op til
Professor, blev han ogsaa udnævnt til Professor i Lovkyndighed, Stats
økonomi og Statistik. (Jfr. L. M. B. Aubert: Hist. Oplysninger om det
jur. Fakultet, S. 32 —46 og de der givne Henvisninger til Efterspillet i
Pressen, Storth.-Forh. Septbr. 1842, IX. 634—47 samt Artikelen L. Kr.
Daa ovfr. 11. 72 fg.) Fra 1841 fore6roZ 3. as rent juridiske Vißcipliner
til Stadighed alene Romerret; i 1840 Kav6e han oZßaa læst over den
norske Handelsret, hvad der hang sammen med hans Arbejde i Handels
lovkommissjonen, og i 1843 holdt han de Forelæsninger over den nye
Kriminallov, som ligger til Grund for hans Kommentar. Istedenfor
Statistik foredrog han undertiden de vigtigste Staters Forfatning (positiv
Statsret) ; men iøvrigt betragtede han fra Aaret 1840 som Universitets
lærer Statsøkonomien som en Hovedsag og gjorde den — for at anføre
hans egne Ord til Svar paa et Angreb i «Christiania-Posten» 1850 —
«til Gjenstand for en ivrig, stadig videregaaende, og naar man ikke tåger
Ordene altfor bogstavelige, aldrig hvilende Granskning, hvis Resultater
jeg tør være forvisset om have afspejlet sig hos de videre komne og
mere udholdende af mine Tilhørere, som Afpræg af et sig stedse for
yngende Studium».
Til sin Død blev 3. staaende som Universitetslærer, idet han afslog
baade Statsraad J. H. Vogts Opfordring om at overtage Expeditions
sekretærembedet (efter Bretteville) i Finantsdepartementets Afdeling for
Finantserne og kort etter Opfordringen om at indtræde i Regjeringen
3om Chef for det fra Januar 1846 nyoprettede Indredepartement saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
