Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skavlan, Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skavlan
302
gyndelse til Wergelands Død. Fra Slutningen af Septbr. 1882 maatte
han paa Grund af Sygdom søge Tjenestefrihed og opholdt sig nu i Syden
til 1884, da han var frisknet saavidt til igjen, at han fra Begyndelsen af
2. Semester kunde gjenoptage sin Virksomhed som Universitetslærer, dog
fra nu af altid med et indskrænket Antal af Forelæsningstimer, hvis Emner
ligesom tidligere var dels Frankriges og Englands Litteratur, fornemmelig
det engelske’ Dramas Udvikling og dets Blomstring i Shakespeare, dels,
fra 2. Semester 1886, den norske Litteratur fra Dæmringsfejden til Werge
lands Død. I de sidste Dage af Januar 1891 de^n6te han paa Fort
sættelsen af sine Forelæsninger over Shakespeare, men Sygdommen tvang
ham snart til igjen at afbryde dem, og den 30 Maj 1891 afgik han ved
Døden.
* 14 August 1879 Dagmar Kielland (f. i Stavanger 14 Novbr.
1855), en Søster af Digteren Alexander L. Kielland.
I det Forord, hvormed Skavlans nærstaaende Omgangsven, Professor
J. E. Sars, indledede den etter hans Død besørgede Udgave af Afhand
lingerne om Henrik Wergeland, udtales bl. a. : «Det var uden Tvivi hans
Ungdomsdrøm at blive Digter, særskilt dramatisk Digter.» . . «Han debu
terede ogsaa allerede i 3tu6enteraarene som dramatisk vigler [med «Gildet
paa Mærrahaug», hvorom se nedenfor] og det med et Held, der kunde
synes at give tilstrækkelig Opmuntring til at fortette.» Det var ogsaa
bekjendt, at han i Slutningen af 1866 kavde indleveret til Kristiania
Theater og faaet antaget til Opførelse et 5 Akters Skuespil «Plankeadel»,
der allerede var under Indstudering, da Forfatteren tog det tilbage, fordi
det viste sig for langt og nu syntes ham en utarmet Masse med en
Vrimmel af Personer, «en sand Noæ Ark»; han uddrog senere to nye
Skuespil deraf, nærmest skrevne ekler Sheridans Mønster. Efter hans Død
fik man gjennem den Nekrolog, som Dr. G. Brandes skrev i «Politiken»
[1 89 1, No. 156], vide mere om Skavlans digteriske Planer og Produktion,
end hidtil bekjendt selv for den Afdødes nærmeste Venner, idet Brandes
her kunde støtte sig til Meddelelser, som 3kavlan kavde givet i et langt
fortroligt Brev til ham efter en haard Sygdom i 1875. Af dette auto
biografiske Aktstykke hidsættes fra nævnte Sted følgende Brudstykker:
«^seg ved ikke om ve minde3, naar vi, drivende frem og tilbage,
i i Xjsdenkavnß Bkidne (^ader, talende om alle mulige
ve Bkulde lslge mig kjem, og Baa fulgte jeg vern kjem, og 3aa ve
mig igjen 08v. indtil langt ud paa slat), at ve da ogßaa, dlandt andre
3p«3lg3maal, kom md paa vore ?l6mtid3forkold. og f. Nx. Bpurgte, om
jeg kunde nlevne nogen ny, opvoxende vigter i l^orge, jeg kavde I^ro
paa? kavde da ottere lvßt til at svare: — ker — ker Btaar Ln!
Og tiere trange ellerß, naar vi kom md paa 3lige l)mner, laa den ?ri3telße
nser at nsevne en Btor udekjendt 3amtidig. lVlen jeg overvandt ?rißtelßen.
Itvorfor? Ikke ganske af Leskedeuked. Ikke fordi jeg kavde nogen IVivl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
