Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoresen, Anna Magdalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thoresen 715
Efterat bendes Mand var død 1858, blev hun endnu et Aar siddende i
Prestegaarden, men flyttede 1861 med sine 4 Børn til Kjøbenhavn.
I Forvejen havde hun dog gjort Bekjendtskab med Bjørnstjerne Bjørnson,
der i veodr. 1857 var kommen til Bergen for at overtage Theatrets
Ledelse, og han hjalp hende ved de første Skridt paa Forfatterbanen.
«Jeg indsaa nu», skrev hun nogle Aar efter i sin Ansøgning til det
trondhjemske Videnskabsselskab, «at jeg havde en Livskaldelse at følge;
men jeg forstod tillige, at det vedvarende Ophold i Bergen rnaatte virke
lammende paa min Udvikling; der var dengang, for mig idetminste, ingen
af de Betingelser tilstede, som kunde fremme den, om end det kunde
siges, at der laa et ikke ringe poetisk Stof i Folket. Jeg tog da den
Bestemmelse at rejse til Danmark og iværksatte den med rnange Op
ofrelser.» I Kjøbenhavn lykkedes det hende fra først af ikke at faa noget
trykt, og da hun resigneret forsøgte sig med en Skuespil-Oversættelse,
blev den ikke antaget af det kgl. Theater. Endelig i Januar 1862 fik
hun den lille Fortælling «En Aften i Bergen» optaget i «Illustreret Tidende»,
og nu fulgte hurtig en Række andre Fortællinger, som gjorde saa megen
Lykke, at Gyldendalske Boghandel tilbød sig at forlægge hendes Skrifter.
Udpaa Vaaren 1866 rejste hun tilbage til Norge, som hun stadig følte
som sin Hjemstavn, og bosatte sig i Kristiania, — hun vilde «melde sig
ind i Literaturen som norsk Forfatterinde», uagtet der havde aabnet sig
gode og lønnende Udsigter for hende i Kjøbenhavn, og skjønt kun vidste,
at i Norge ventede der hende kun nye Kampe. Her gjorde hun det,
som endnu ingen Kvinde i Norden havde gjort, — hun optraadte med
en offentlig Oplæsning (udenbogs) af et af sine Værker, «Fra Havkanten»,
21 Decbr. 1867, og efter en længere Sygdom, ja før kun endnu var al
deles frisk, forelæste hun offentlig 16 April 1868 det store, endnu uud
givne Digt «Resignationen». Derefter optraadte hun ogsaa paa Fredriks
hald, og 17 Oktbr. 1868 forelæste kun i Kjøbenhavn Fortællingen
«Julestjernen». Hun vendte derfra tilbage til Kristiania, og om Vinteren
sendte kun Ansøgning til den norske Regjering om at faa beholde ogsaa
efter 13 Juli 1869 den Tillægspensjon paa 135 Spd., som Storthinget
14 Novbr. 1859 havde bevilget hende, indtil hendes yngste Barn fyldte
18 Aar; hun begrundede denne Ansøgning med Henvisning til sin mindre
gode Helbred, en trykkende Gjæld, 2 endnu uforsørgede Børn og sin
84-aarige Moder. Kirkedepartementets Indstilling af 19 Januar 1869,
bifaldt ved kgl. Resolution af 6 Februar s. A., gik ud paa, at hun skulde
faa Too Spd. i Tillægspensjon «paa Grund af Ansøgerindens literære
Virksomhed» — «i Lighed med hvad der forhen er bevilget en anden
bekjendt Forfatterinde». Men Kirkekomiteen fandt i sin Indstilling af
31 Maj 1869 ikke Grund til af Pensjonsfondet for Gejstliges Enker «at
tilstaa Belønning for den Slags Fortjenester», og Ansøgningen blev af
Storthinget enstemmig afslaaet 10 Juni s. A. Imidlertid havde kun 1 Marts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
