Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 403
(Breve, S. 35), «gjøres ethvert, ikke aldeles mechaniskt, taaget Hoved
modbydelig, og jo længer det varer, des mere», og han talte med Utaal
modighed om «det vamle Arbejde, ved en dunkel Theologis Gjennemlæs
ning at søge samme Adspredelse som Den, der gaar ud i Ørken, naar
han nnder Palmyras Ruiner ulidelig triste» (Breve, S. 22). Hans Yndlings
videnskaber var Historie og Botanik (Skilling-Mag. 1882, S. 422), og atter
og atter læste han Shakespeare (i Oversættelse), som begejstrede ham saa
ledes, at ingen anden Forfatter mere kunde tilfredsstille ham (1. c.) Der
var mange andre Ting, som optog hans Tanker i langt højere Grad end
Embedsstudiet. Med ungdommelig I^en3vn3iSßned kantede han sig md i
den Tids utøjlede Studenterliv; han har selv skildret sin Deltagelse heri
i et Brev fra Septbr. 1828, hvoraf hidsættes et Afsnit velter Skilling-
Magazin 1882, 8. 417): «Da jeg kom til Universitetet, slåp Skolen en
urolig, spektakelfuld Dreng paa 17 Aar ud i Verden. Jeg slog mig til
ligestemte I^ammerader, d. v. 3. Baadanne, som med et fuldt Glas i
Haanden, med et fuldt Hjerte saa ned fra en svimlende Frihedshøjde paa
den vide Verden, agtede kun eget Omdømme, spillede latterlige Spek
takler i en større Stil end paa Skolen, eller ogsaa skjult ytrede jeg især
mine og deres politiske Synsmaader paa en følelig og udtryksfuld Maade,
sloge Rygtet i Vind og Veir, da vi, og jeg for min Part især, nok mente,
at naar Tid kom eller det faldt belejligt, skulde vi nok tvinge det til at
tie stille, brugte physiske Kræfter mod Politiet og aandelige Kræfter,
hvori jeg især havde den Ære at udmærke mig, til at antage et Herre
dømme, hvilket en blodig Satires 3vol)e vogtede, iblandt de øvrige Akade
mikere. — Kort, jeg var en komplet Renomist, dog uden at jeg derfor
gjorde mig skyldig i de allerußsedeligßte eller sdelseggende lldßVNvelßer,
men for det meste vare mine Udskejelser mere støjende end vedholdende
og i Granden nedværdigende. De bestode ikke f. Ex. i Spil (da jeg aldrig
har kunnet naa Færdighed i det simpleste eller kan sidde længer ved
Bordet end en Times Tid) eller vedholdende Nattesvir som mange Andre,
hvem Rygtet dog sparede ; men almindelig i en Aftenbolle, hvorom da
den faste Stok var forsamlet, og saa, naar den var forbi, til et eller andet
af de Optøjer, som imidlertid vare udklækkede, og som almindelig havde
en eller anden Spidsborger tilbedste; paa hvilke tumultuariske Tog det
da ikke manglede paa at blive kjendt. Dette Commerce-Collegium eller
rettere Bureau for gale Streger bestod af meget Faa, og ingen uværdig
Person indsluttede det: alle vare gode Hjerter og gode Hoveder og dertil
fidele Karle: Alle enten mine Ligemænd eller Overmænd! Jeg var Sjælen
deri, enten nu fordi jeg malede bedst Karrikaturer om Formiddagen, skrev
de bedste Satirer om Eftermiddagen, var den muntreste ved Glasset og
den bedste Drikker og Opfinder af Spektakler om Aftenen eller den vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
