Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i24
VINDSTILLE.
ikke bare sig for at le, da han kom til at
huske alle de historier, han havde ligget og
hittet på og hedet sit hovede med. Hvordan
var det nu? Jo, han vilde have sig en vældig
tremaster og sejle langt ud i verden til de
varme lande, hvor de sorte negere og de gule
kinesere boede og skovene var af palmer med
en dusk i toppen. Og han vilde have en rød
uniform og en trekantet hat med guldtresser,
og udenfor hans kahyt skulde der stå to mand
og blæse trompet, når han gik på dækket. Så
vilde han sejle langt hen, hvor ingen anden
havde været; der var ikke det skib på søen, som
skulde sejle voveligere end hans. Og alle de
ting, han vilde bringe med hjem, guldklumper
som kampesten og græskar, der varmeget sødere
end appelsiner, og abekatte og røde silkekjoler.
Dem skulde prinsessen have. For han
havde sig også en prinsesse, eller måske
var hun baronesse; hun sad hjemme og
ventede ham. Hun var en høj spæd én, hvid og
fin i ansigtet og ganske tynd om livet. Hendes
hår skulde være lyst og løst og meget blødere
end fløjel, og hendes klæder skulde dufte som
røde roser. Han tænkte sig, hun så’ ud som
klørdame på kortene hjemme, men bare meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
