Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tredie Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
med ham som i gamle Dage, men det var ham
umulig.
En Aften sad han i sit Studereværelse, han
havde gaaet en lang Tur med Meyer og var træt;
den legemlige Træthed havde langsomt sneget
sig over hans Tanker, der ellers plejede at være
klare. Hver Gang, han søgte’ at bunde i sig
selv, kom der en aandelig Lede over ham, som
tvang Tanken tilbage. Han hvilede Hovedet
imod Stoleryggen og lukkede Øjnene, han vilde
sove for at blive alle de trætte Tanker kvit, der
summede i hans Hjærne, som Bier i en Kube,
og hvoraf ikke en eneste var klar nok til at kaste
Lys over de andre. Dog, at sove var rent umulig,
og altid var det Meyers Træk, der jog Søvnen
bort. Snart saa han ham diskutere livlig med
Onkelen, 9 der synlig satte ham højt, saa opdagede
han Tantens Øjne, som hvilede med Interesse
paa den unge Mand og til sidst stod én Tanke
klart for ham, som han forgæves søgte at skjule
i sit Indre . . . det var Meyer, hans bedste Ven,
som var ham i Vejen.
I et Nu var han oppe af Lænestolen og gik
rastløs op og ned ad Gulvet.
«Det skulde da aldrig være Misundelse, der
har hærjet mig i al denne Tid—jeg misundelig!
Herre Gud, jeg har jo selv saa inderlig ønsket,
at Julius skulde vinde Terrain i Onkels Hus, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
