Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
der intet. Men da Biskop Krog aldrig havde for
Skik at give Afkald paa den mindste Smule af
denne Verdens Gods, saasandt han havde den
ringeste Adkomst dertil, og da en ung Mand, der
paa et saa tidligt Alderstrin opnaar en Lykke i
Befordringsveien, som mange ældre kunde
misunde ham, ikke tør forudsættes at have havt
fuldstændig paa det rene, hvilke Krav Livet stiller,
træder man vist ikke Sandheden for nær, om man
gaar ud fra, at Biskopen saavidt muligt søgte at
holde sig skadesløs for de senere Aaringers Uguns^
ved Fastsættelsen af Kapellanens Løn. Skulde
det blive noget knapt for denne deroppe i Vaagen,
saa lik han se til at komme overens med Presten
i Lødingen, Hr. Jakob Svendssøn Parelius, om at
faa overladt noget af dennes Indkomst. Ialfald
tor man af Biskopens Holdning i de følgende Aar
udlede den Slutning, at han har hvisket den unge
Kapellan et Ord i Øret om noget saadant.
Det eneste, som kunde være at udsætte paa
Hr. Hans Egedes Kaldelse, var hans Ungdom.
Var der end mange der nord, som af denne Grund
misundte ham, at han saa tidlig var kommen i
Stilling, saa var der paa den anden Side ogsaa
dem, som fandt, det var godt, at den nye Prest i
Vaagen endnu befandt sig paa Grænsen af
Yng-lingeaarene. Presteenken, Dorothea de Fine, der
sad i gode Kaar paa Finnesset, holdt sig forvisset
om, at Biskopen ved Udnævnelsen af den unge
Kapellan havde havt hende for Øie, for at hun
skulde berede ham huslig Lykke, og Hr. Jakob
Svendssøn Parelius til Lødingen saa ikke ugjerno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
