Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgmænd, den talende i Særdeleshed, der gærne vilde
lade sig slaa ihjel for den rare, tykke Hertug og hele
Huset Hannover. — Jeg bliver inderlig rørt, hver Gang
jeg seer, hvordan denne Loyalitetsfølelse udtaler sig i
sit simple Natursprog. Det er saa skön en Følelse!
Og det er en i Sandhed saa tydsk Følelse! Andre
Folk ere maaske mere slebne og vittige og morsomme;
men intet Folk er saa trofast som det trofaste tydske.
Vidste jeg ikke, at Troskab er saa gammel som
Verden, saa vilde jeg tro, at et tydsk Hjærte havde
opfundet den! Den tydske Troskab! Det er ingen
moderne Adressefloskel. Ved eders Hoffer, I tydske
Fyrster, burde man synge og atter synge Sangen om den
trofaste Eckart og den onde Burgunder, som lod hans
elskede Börn dræbe og derefter endda fandt ham
stadig lige trofast. I har det mest trofaste Folk og tager
fejl, naar I tror, at den gamle, fornuftige og tro Hund
pludselig er bleven gal og snapper efter eders salvede
Lægge.
Ligesom den tydske Trofasthed havde nu det
lille Grubelys først os stille og sikkert og uden megen
Viften gennem Skakternes og Stollernes Labyrinth; vi
steg frem af Bjærgets mugne Nat, Sollyset straalede
— Lykkelig Opfart!
De fleste af Bjærgarbejderne bo i Klausthal og
den dermed forbundne lille Bjærgby Zellerfeld. Jeg
besøgte flere af disse vakre Mennesker, besaa deres
lille Husholdning, hørte deres egne Sange, som de
ledsagede ganske könt paa deres Yndlingsinstrument,
Zitheren, lod dem fortælle mig gamle Bjærgsagn og
ligeledes fremsige de Bönner, de pleje at bede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
