- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
461

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iris - Isbane - Ishus - Islands Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hollandica, en Krydsning mellem I. Xiphium
og I. xiphioides, blomstrer paa Friland 14 Dage
tidligere end den første, og egner sig særlig til
Drivning. Behandles som Xiphium. Følgende
Sorter anbefales: Roland Holst, blaa og gul,
Albert Cuyp, hvid og lyseblaa, Anton
Mauve
, lyseblaa, H. Nibbrig, glinsende blaa,
Hartz, graalilla og Hobbema, hvid. I.
xiphioides
egner sig ikke til Drivning.
P. F.

Isbane se Sportsplads.

Ishus til Opbevaring af Grønsager og Frugt er
af stor Betydning for Privatgartneren, i adskillige
Tilfælde muligvis ogsaa for Handelsgartneren. Paa
de fleste Herregaarde findes der et I., og det er
derfor i Reglen ikke nødvendigt at indrette et
saadant alene til Opbevaring af Havesager, ethvert
godt I. kan bruges. Havesagerne fyldes i Kasser,
helst kun én Slags Køkkenurt i hver Kasse; disse
sættes oven paa Isen, og er der knapt med Plads,
kan Kasserne staa oven paa hinanden. For at Mus
og Rotter ikke skal gøre Skade, maa Kasserne
være hele, og Laagene maa være lavede saaledes,
at de ikke lader sig forskyde ved Flytning af
Kasserne, hvilket ikke kan undgaas, efterhaanden som
Isen forbruges. Den Køkkenurt, der holder sig
længst og bedst paa Isen, er Blomkaal. Den
afskæres saaledes, at Bladene nærmest Hovedet
følger med, og pudses af, saa at Bladene rager lidt
op over Hovederne, nærmest for at beskytte disse
mod Stød og Gnidning, der baade skader og
vansyner. Hovederne lægges paa Siden oven paa
hinanden, indtil Kassen er fuld. Den første
Maanedstid kan man rolig lade Kaalen ligge urørt, men
efter den Tid begynder Bladene at tabe sig, og af
den Grund maa Kaalen efterses, for at man kan
fjerne de beskadigede Blade. Hvor ofte Eftersyn
er nødvendigt, kan ikke angives, men det er let
at se. Den første Maaned gaar der aldrig nogen
Kaal tabt, og passes den godt med Pudsning, er
det kun en ringe Del, der ødelægges, selv om den
henligger en Maaned til. Man kan opbevare
Blomkaalshoveder i 3 Maaneder, hvilket flere Gange er
lykkedes, men det kan ikke tilraades, da der gaar
for mange Hoveder tabt ved en saa lang
Opbevaring. Bønner og Ærter kan uden at tage Skade
holde sig i 14 Dage. Enhver Slags Bladkøkkenurt
kan holde sig i flere Dage, Artiskokker en Maaned.
Naar Kartofler hensættes paa Is om Foraaret, før
Spiringen begynder, kan de holde sig uforandret
gode, til der haves rigeligt med ny paa Friland.
Før Selleriknoldene om Foraaret begynder at skyde
Frøstængel og tabe i Værdi, skæres Toppen af, og
Knoldene fyldes i Kasser, som sættes paa Is, hvor
Sellerierne længe kan holde sig uforandret.
Meloner kan holde sig 14 Dage, mange Sorter i 3
Uger, men med Hensyn til Meloner maa man prøve
sig frem med de Sorter, der dyrkes, da der er stor
Forskel paa Sorternes Holdbarhed. Saa længe
Skallen er ubeskadiget, er Kødet i Reglen godt. Før
Melonerne lægges paa Is, maa de have samme
Modenhed, som naar de er tjenlige til at spises, da
de taber i Velsmag ved at eftermodne, efter at de
først har ligget paa Is. Det samme gælder al
anden Slags Frugt. Meloner maa helst tages af Isen
3-4 Timer før de skal spises. Opbevaringen i den
angivne Tid forringer ikke Smagen det mindste.
Hænder det paa Grund af mangelfuldt Tilsyn, at en
Melon fordærves og bliver angreben af Skimmel,
bør Kassen tages af Isen, vaskes godt og
gennemtørres i Solen, før den tages i Brug igen. Modne
Vindruer (ikke overmodne) afskæres og hænges
frit i Kasser; de kan da holde sig i adskillige Uger
og smage, som om de lige var skaarne af Stokken.
Ferskener, Abrikoser og Blommer kan uden at
tage Skade opbevares 8-14 Dage; der lægges af
disse kun ét Lag i flade Kasser. Sommerpærer og
mange Høstpærer, der ellers ikke er brugelige ret
længe, kan ved at anbringes i I. holde sig saa
længe, at man faar den fulde Nytte af dem.
Jordbær, som næsten er værdiløse, naar de har staaet
Natten over, taber sig ikke, selv om de gemmes
et helt Døgn i I. Der kan ogsaa tages megen Nytte
af I. om Vinteren. Naar fin Bordfrugt er
fuldmoden, mister den snart sin Velsmag eller
fordærves, naar den opbevares i Frugtkælderen. Tørrer
man Fugten af og lægger den varsomt i Kasser,
som sættes i I., holder Smagen sig uforandret, saa
længe Frugten kan holde sig, hvad den paa denne
Maade ofte kan i Maaneder ud over den sædvanlige
Tid. Efterhaanden som den om Efteraaret
indplantede Blomkaal giver Hoveder, kan den sættes i I.,
og paa denne Maade kan man være forsynet med
Blomkaal den største Del af Vinteren. (Se videre
under Kølerum).
N. H.

Islands Havebrug. Havedyrkning har været
kendt paa Island lige fra Landets Bebyggelse, om
end kun i ringe Maalestok. I Laxdælasaga og i
den islandske Lovbog Járnsida (Þjófabálkur VIII)
tales der om »laukagarð« (ɔ: En Have, hvori flere
Slags Planter er dyrkede), og et gammelt
Mundheld siger: »Ekki er sopið kálið þótt i ausuna
sje komið« (Ikke er Kaalen nydt, fordi den er
kommen i Skeen). Navnet »Kál« (udt. Kaul) har man
hidtil brugt baade om Kaal og om Rodfrugter,
hvilket sandsynligvis har sin Grund i, at man flere
Steder har anvendt Bladene af Underjordisk
Kaalrabi til Køkkenbrug. De fleste har dog ikke sat
synderlig Pris paa denne Ret, men Folk, som havde
opholdt sig i Udlandet og der var blevne vante til
Grønsager, tog til Takke med, hvad de kunde faa
heraf, naar de kom tilbage til Island. Man har
fra gammel Tid dyrket Archangelica
officinalis
og anvendt saavel Rod som Blade af
denne Plante, og ligeledes har man benyttet
Rumex domesticus og R. Acetosa samt
Cochlearia officinalis, baade til Suppe
og især som Spinat. I det sidste Aarhundrede har
der været adskillige af Islands mest fremragende
Mænd, som paa flere Maader har arbejdet for
Havebrugets Fremme, dels ved selv at dyrke flere
Slags Havesager for derved at vise, hvad der kunde
vokse paa Island, dels ved at skrive flere
værdifulde Anvisninger til Dyrkning af Havesager. Den
største Udbredelse har Havebruget dog naaet ved
Landfysikus Schierbecks Virksomhed. Da
denne 1882 kom til Island, anlagde han en Have
og anstillede talrige Forsøg i alle de Aar, han
opholdt sig her. Ligeledes gjorde Landfoged A.
Thorsteinsson
betydelige Forsøg i samme
Retning. Paa Grundlag af disse Erfaringer kan man
nu med Sikkerhed sige, at Havedyrkning godt kan
lykkes paa Island. I Aaret 1885 stiftede
Schierbeck »Det islandske Haveselskab« og var Formand
for dette, til han 1894 rejste til Danmark. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free