- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
464

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagtræt - Jakobsstige se Polemonium - Jamesia (Saxifragaceæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

J.



Jagtret. Jagtretten hørte til Adelens gamle
»Herlighedsrettigheder«, men uforenelige som disse
var med Lighedskravet og sund Økonomi, er de
forlængst bortfaldne. En Forordning af 20. Maj
1840 slog fast, at enhver Grundejer har Jagtret
paa sin Ejendom, og i 1851 fik Grundejeren Ret
til at indløse Jagtretten paa sin Jord, saafremt
den tilhørte andre. Ejendomsret og Jagtret maa
ikke mere adskilles, naar de først er kommen
sammen, og forpagtes Jord ud, følger Jagtretten med,
medmindre Ejeren udtrykkelig har forbeholdt
sig den. Brugeren af Jord kan derimod
bortleje Jagtretten for den Tid, han er Bruger, eller
for bestemt Tid — dog ikke over 10 Aar.

Vor nugældende Jagtlov er af 8. Maj 1894
(Ændring 16. Marts 1900). Den fastslaar, at
Jagtretten (derunder Fiskeretten) ogsaa strækker sig ud i
Søer, Aaer og Bække ud for vedkommende Grund
og ud til »Midtstrømslinien«. Paa Havet kan
enhver jage, men paa Stranden og saa langt ud, der
kan vades, har kun Strandejeren Jagtretten. —
Uden Hensyn til Jagtret har dog enhver
Bruger af Jord Ret til paa sit Omraade at fange
eller dræbe Dagrovfugle, Vildgæs (ikke Graagæs),
Ravne, Krager, Raager, Skader, Graaspurve og
Skarver; endvidere Ildere, Maarer og Ræve samt
Oddere og Hejrer. For Bier gælder endnu Danske
Lovs Bestemmelse, at naar de er fløjne af Ejerens
Øjesyn, maa den tage dem, der først finder dem.
Den, der har Jagtret, maa selvfølgelig ikke forvolde
Jordbrugeren Skade, og han skal holde Kron-, Daa-
og Raavildt borte, ellers maa Brugeren, naar han
forgæves har opfordret den jagtberettigede dertil, i
3 Mdr. herefter gøre Jagt paa disse Dyr, men
meddele hurtigst (24 Timer), hvad han fælder. Ingen
maa færdes med Bøsse og Hund udenfor Alfarvej
paa anden Mands Jagtgrund. Jagtejeren har en
vis Ret til Selvtægt overfor ulovlig Jagt og
omstrejfende Hunde og Katte. Et nedlagt Stykke
Vildt tilhører den jagtberettigede paa den Grund,
hvor det er fældet. At tilvende sig fældet Vildt,
hvor man ikke har Jagtret, betragtes som ulovlig
Omgang med Hittegods. Af Hensyn til at bevare
den værdifulde Vildtbestand i Landet er der en
Række Fredningsbestemmelser, hvis
Overtrædelse medfører Bødestraf. Af disse
Bestemmelser meddeles her:

Raabukke er fredet fra 15. Juli til 15. Septbr.,
Raaer fra 1. Jan. til 15. Septbr., Harer fra 25.
Decbr. til 20. Septbr. (de to sidstnævnte dog ikke i
Have og Gaard med forsvarlig Indhegning),
Pindsvin og Flagermus fra 1. Febr. til 15. Septbr.,
Musvaager og Natrovfugle fra 1. Febr. til 15. Septbr.,
Agerhøns fra 15. Novbr. til 15. Septbr., Fasaner
fra 15. Marts til 15. Septbr., Skovduer,
Kramsfugle, Sjaggere fra 1. Febr. til 15. Septbr., Sang-
og Smaafugle er fredet hele Aaret, Stæren dog ikke
i Haver fra 1. Juli til 20. Aug.

I Gaard og indhegnet Have maa bruges
Gift og opstilles Fælder og Sakse; for Rotter og
Mus gælder denne Tilladelse overalt, naar blot
større Dyr ikke kan komme til Skade derved eller
faa fat i Giften. Brugen af Vildtsnarer og Doner
er forbudt. — I 1919 blev forelagt Forslag til en
Revision af Jagtloven.
F. S.

Jakobsstige se Polemonium.

Jamesia (Saxifragaceæ), haardfør Busk. J.
americana
Torr. & Gray., Nordamerika, er en lav
eller mellemhøj Busk med ovale Blade og i
Juli-Aug. smukke, smaa, hvide Blomster i smaa Toppe
i Grenspidserne.
A. B.

Anvendelse og Kultur: J. er en villig
og fuldt haardfør Busk uden iøjnefaldende Ydre,
men som paa Grund af sin Størrelse og sine
Blomster passende kan anvendes i Forgrunden af
Busketter. Den formeres ved importeret Frø, der saas
i Rammer. De unge Planter dækkes om Vinteren
og udprikles som toaarige i let, næringsrig Jord
paa en lun Plads.
J. B.

illustration placeholder
Fig. 1. Jardinière.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free