Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesembrianthemum - Mespilus - Mespilus japonica - Meteorologiske Apparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enaarig, krybende Plante med indtil 30-50 cm
lange Stængler; dyrkes hovedsagelig for de kødede
Stænglers og Blades Skyld, der er besatte med
store, isdraabelignende Udvækster, som afgiver en
vandagtig Vædske, naar de trykkes mellem
Fingrene; anvendelig til Pottekultur og Stenhøje.
Blomsterne er uanselige, smaa og rødlige. M.
pomeridianum L., Kap; enaarig Sommervækst,
anvendelig til Rabatter og Stenhøje, 10-15 cm høj;
de store, gule Blomster, som fremkommer i
Juli-Aug., aabner sig først hen paa Eftermiddagen. M.
tricolor Willd., Kap.; enaarig Sommervækst,
anvendelig til smaa Grupper, Rabatter,
Indfatninger og Stenhøje, c. 10 cm høj. Den smukke,
glinsende Blomst er karminrød med hvidt og purpur,
men aabner sig kun nogle Timer i
Middagsstunden og i Solskin; blomstrer i Juni-Aug. M. t.
var. album, hvid. Kultur: Saas i April
i Potte; det fine Frø udsaas tyndt og dækkes kun
ganske ubetydeligt med Jord; uden at omprikles
udplantes Planterne sidst i Maj med 20-25 cm
Afstand; kan ogsaa saas i Maj paa Voksestedet.
Ynder let, sandet Jord og fuld Sol. Frøets
Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet af 2-3
Uger.
L. F.
Mespilus (Pomaceæ), Mispel, haardfør Busk. M.
germanica L., Almindelig Mispel, Mellem-
og Sydeuropa, er en høj Busk eller et lille Træ
af bred Vækst med lancetformede Blade og i Juni
smukke, store, enkeltvis siddende, hvide Blomster.
De ret ejendommelige, topformede, smaa Pærer
lignende Frugter er til Nød spiselige, naar de har
faaet lidt Frost. M. Smithii D. C. se Cratægus
grandiflora.
A. B.
Anvendelse og Kultur: M. kan
passende anvendes i Udkanten af et større Busket,
hvor dens ejendommelige Frugt i Forbigaaende
kan iagttages. Den formeres ved Frø, som ligger
1-2 Aar i Jorden, før det spirer, men da den
varierer ved Frøudsæd, sker Formeringen i
Almindelighed ved Okulation paa Cratægus Oxyacantha.
Den kan endvidere, men vanskeligere, formeres
ved Podning og Kopulation, og den kan tillige
vokse paa Cydonia vulgaris og Pyrus communis.
J. B.
Mispels Anvendelse: Bruges som
Bordfrugt efter at have faaet lidt Frost eller ligget
afplukket et Par Uger til den er begyndt at blive
blød. Er delikat syltet og giver en fin Gelé.
M. L.
Mespilus japonica se Eriobotrya.
Meteorologiske Apparater.
Fordampningsmaaler (Evaporimeter). Af disse Apparater
findes flere Slags, og de anvendes for at faa Maal for
Vindens, Temperaturens og Luftfugtighedens
Indflydelse paa Fordampningen fra Jord og Planter.
Instrumentet kan ikke give et absolut Maal for
Fordampningen fra Jord og Planter, men nok et
forholdsvis Maal for Fordampningen paa forskellige
Steder. Den afbildede Fordampningsmaaler (Fig. 1)
er konstrueret af Professor Mitscherlich.
Fordampningen sker fra en porøs Lercylinder, som ses
øverst. Lercylinderen, Stigerøret og Maaleglasset,
hvori det med Lercylinderen forbundne Stigerør
nedsænkes, fyldes med destilleret Vand. I Forhold
til Fordampningen fra Lercylinderen synker
Vandet i Maaleglasset, paa hvis med Tal forsynede
Inddeling Fordampningen aflæses.
Fugtighedsmaaler (Psykrometer) se
Klimatiske Forhold af Betydning for Havebruget.
Lufttryksmaaler se Barometer.
Regnmaaler (Pluviometer). Man
bestemmer Regnmængden ved at maale, hvor stor en
Vandhøjde Regnen vilde have givet, hvis den
uden at fordampe eller synke ned i Jorden var
bleven staaende oven paa denne. R. bestaar af en
Zink-Cylinder, som forneden ender i en Tragt.
Cylinderens øverste Aabning er 200 cm2. I
Tragten opsamles Regnvandet, som gennem et Hul i
Bunden løber ned i en Zinkkande. Denne
tømmes daglig, idet Regnvandet hældes i et
Maaleglas, der er inddelt saaledes, at det angiver
Regnmængden i mm. R. anbringes paa et 1,5 m højt
Stativ og opstilles paa et fladt Terræn i lige saa
stor Afstand fra Bygninger, Træer o. l., som disse
er høje.
Solskinsmaaler. Dette Apparat bestaar
af et Stativ, som bærer en Glaskugle. Bag ved
Glaskuglen anbringes i Stativet en Strimmel
lysfølsomt Papir. Naar Solen skinner, virker
Glaskuglen som Brændglas og samler Straalerne, saa
de kan frembringe en brændt Streg paa Papiret.
Efter en paa Papiret anbragt Inddeling udregnes
Antallet af Solskinstimer.
Varmemaaler (Termometer), er et
Instrument til at maale Varmegraden. Paa de her til
Lands benyttede T. sættes 0° ud for det Sted, hvor
Vædskesøjlen i Glasrøret staar, naar T. anbringes i
smeltende Is, og ud for det Sted, hvor Søjlen i
Glasrøret befinder sig, naar T. nedsættes i Dampe af
kogende Vand, sættes paa Celsius T. 100°, paa
Reaumur T. 80°; det mellemliggende Stykke inddeles i
lige store Dele, Grader, som ogsaa afsættes op over
Kogepunktet og ned under Tøpunktet. Foruden de
almindelige T. har man Minimums-T. og
Maksimums-T., paa hvilke man kan aflæse den
henholdsvis laveste og højeste Varmegrad, som er
indtraadt, efter at T. er indstillet. Da 100°
Celsius er lig 80° Reaumur, bliver følgelig 1° C. =
4/5 ° R., og en Omregning af Termometer grader i
Celsius til Reaumur sker ved at multiplicere disse
med 4/5. I Amerika og England bruges endnu
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
