Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 146 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muskedonner - Musschia - Mutation - Muttbær - Mycoderma - Mycosphærella - Myg - Mykorrhiza - Mynte - Myosotis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Muskedonner se Typha.

Musschia (Campanulaceæ), Koldhusplante. En
lille Slægt, der staar Platycodon nær, med 2 Arter
fra Madeira. M. aurea Dum.; en 30-40 cm høj
Plante med elliptiske, glinsende Blade og talrige,
gule Blomster; Aug. M. Wollastonii Lowe,
2 m høj, med prægtige, orangegule og røde
Blomster. Kultur: se Campanula for Koldhus; efter
nogle Aars Forløb tiltrækkes ny Planter ved Frø
ligesom Campanula pyramidalis.
F. E.

Musschia Wollastonii.

Mutation se under Arvelighed I, Side 54.

Muttbær (s.) se Morbær.

Mycoderma se Sygdomme paa
Konserves.

Mycosphærella fragariæ se
Jordbær-Bladpletsyge.

Myg, mygg (s.) (Nemocera), tovingede Insekter
med mangeledede Følehorn. Nogle af dem lever
paa dyrkede Planter og foranlediger Misdannelser
eller andre Sygdomssymptomer. Se Galmyg.
A. T.

Mykorrhiza, Svamperødder, se under
Knoldbakterier.

Mynte se Mentha.

Myosotis (Boraginaceæ), Forglemmigej. M.
alpestris Schmidt, Europa, hører til vore
allerbedste, haardføre, toaarige Frilandsplanter med
smukke, blaa Blomster, der fremkommer i stor
Mængde i Maj-Juni. Da den kan anvendes paa
saare forskellig Maade, er det intet Under, at den
er alles Yndling og uundværlig i enhver Have.
Især af de nyere, forbedrede Varieteter, der i
Skønhed overgaar Stamformen, kan man saaledes
fremstille udmærket smukke Foraarsgrupper og
Slyngninger i Græsplæner, ligesom ogsaa tætplantede
Rabatter, nær eller fjernt fra Huset, er af stor og
behagelig Virkning; endvidere er den anvendelig
til Stenhøje og Indfatninger samt til Potte, hvortil
nogen Forkultur ikke er absolut nødvendig, da
blomstrende Planter kan indplantes uden at tage
nævneværdig Skade. De afskaarne Blomster er
udmærkede til alt finere Binderi. De er lette at drive
i Blomst noget tidligere end ovenfor nævnt, naar
man i Marts anbringer Karme med Vinduer om
og over et Bed Planter. M. a. alba, hvid; M. a.
Indigo og M. a. Indigo compacta har
smukke, dybblaa Blomster, sidstnævnte en sluttet
Vækst; M. a. rosea, rosa; M. a. nana
compacta har lav, udbredt Vækst og Blomster i
blaa, hvide og rosa Farver. M. a. n. c. foliis
aureis har gule Blade og blaa Blomster. M.
a. n. c. gracilis, blaa; meget fin og sirlig. M.
a. n. c. med Varieteter egner sig fortrinsvis til
Potte, Grupper og Indfatning. M. a.
elegantissima, 20-30 cm høj, pyramideformet Vækst;
Blomster i blaa, hvide og rosa Farver;
Anvendelse som foregaaende. M. a. robusta
grandiflora (Elisa Fonrobert) har store Blomsterskærme
og store Blomster — hvoraf de midterste er fyldte
— i blaa, hvide og rosa Farver med fremtrædende
gult Øje; egner sig til Grupper, Indfatning, Potte
og Afskæring. M. a. Victoria, c. 15 cm høj;
rund, tætsluttet Vækst, men endnu smukkere
Blomster end foregaaende; meget blomsterrig;
egner sig fortrinlig til Potte, Grupper og Indfatning.
M. a. stricta, opret, søjleformet Vækst,
Blomster i blaa, hvide og rosa Farver. Kultur
meget let. Frøet saas i Juli-Aug. i kold Bænk eller
paa Friland og ikke for tæt; Frøplanterne prikles
med 3-5 cm Afstand og udplantes i Oktbr. med
20-25 cm Afstand; de lave Former lidt tættere.
Man kan ogsaa vente med Henplantningen paa
Blivestedet til Foraaret, men Blomstringen vil da
begynde lidt senere. Udsæd paa Voksestedet er
ogsaa anvendelig, men giver ikke saa kraftige
Planter. De er haardføre og tager kun Skade i meget
strenge og snefattige Vintre; undertiden kan en
Skimmelsvamp være ødelæggende for M., især naar
stærk Varme pludselig afløser fugtigt, køligere Vejr.
Saa snart denne Sygdom opdages, bør man
overdrysse Planterne med Svovlblomme. M. alpestris
med Varieteter trives i enhver næringsholdig, ikke
for svær Jord; de ynder nogen Skygge og rigelig
Vanding fra Blomstringens Begyndelse. Frøets
Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 2-3 Uger. M. a.
hybrida Liebesstern og M. hyb. Ruth
Fischer er begge Krydsninger mellem M.
alpestris og M. palustris. Væksten er meget lav og
sluttet, og Bladene, der er korte, mørkgrønne,
udbreder sig som en Roset paa Jorden; førstnævnte
har smukke blaa, sidstnævnte meget store,
himmelblaa Blomster. Er desværre noget ømtaalelige
og maa derfor dækkes om Vinteren, helst med
Granris, eller overvintres i kold Bænk. — M.
azorica Wats., Azorerne, to- eller fleraarig
Koldhusplante med meget smukke mørkviolette
Blomster med gult Øje. Formeres ved Stiklinger
om Foraaret af overvintrede Planter og ved Frø,
der saas i Juli til først i Aug. Frøplanterne
prikles, plantes senere enkeltvis i Potte og
overvintres paa et lyst og temmelig tørt Sted i Koldhus.
Omendskønt den bedst egner sig til Pottekultur,
kan den dog udplantes i Maj paa et beskygget
Sted paa Friland i ikke for svær Jord og vil da
blomstre hele Sommeren; rigelig Vanding i
Vækstperioden er nødvendig. Kan ogsaa behandles som
enaarig; Frøet maa i saa Fald saas i Febr.-Marts
i Potte, som stilles varmt; Frøplanterne prikles,
plantes senere i Potte og udplantes sidst i Maj
efter at være tilstrækkelig af hærdede. M. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>