Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 216 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phrynium - Phygelius - Phylica - Phyllanthus - Phyllobius - Phyllocactus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rodstokken tidlig om Foraaret, ved hvilken
Lejlighed de gamle Stængler, som taber deres
Skønhed om Vinteren, nedskæres. De plantes i en let,
porøs, sandblandet Jord med overvejende Bladjord,
sættes paa Undervarme i Formeringshuset, nær
Glasset, men dog godt skygget. Luften holdes ved
Sprøjtning stadig fugtig, da Planterne, hvis de
bliver for tørre, let faar Thrips, og Bladene krøller.
Omplantning foretages flere Gange i forholdsvis
smaa Potteskifter, og Planterne vænnes senere til
mere Luft. Ved denne Behandling vil man ud paa
Sommeren have kraftige og smukt tegnede
Planter til dekorativt Brug.
M. H.

Phygelius (Schrophulariaceæ), Koldhusplante. P.
capensis E. Mey., Kap, en smuk, c. 75 cm høj,
urteagtig, glat Halvbusk
med modsatte, lidt
hjerteformet ægdannede Blade
og prægtige skarlagenrøde
Blomster i en lang, grenet
Klase. Kultur: P.
formeres let ved Stikning
eller ved Frø, der
fremkommer i rigelig Mamgde og
saas paa Varmebed om
Foraaret. Fordrer en kraftig,
lidt leret Jordblanding og
kun liden Vanding om
Vinteren. Kan anvendes som
Udplantningsplante.
F. E.

Phygelius capensis.

Phylica (Rhamnaceæ),
Koldhusplante fra Kap. En
stedsegrøn stærkt filtet Busk,
særlig paa Undersiden af
Bladene, smaa, lidt
uanselige, hvide Blomster;
Efteraar og Vinter. P.
buxifolia L., ægformet Blad.
P. ericoides L.,
linie-lancetformet Blad. P.
plumosa L.,
spids-lancetformet Blad med tilbagebøjet
Rand. Kultur: P.
formeres ved Stiklinger af
halvmodent Træ i Sand
under en Glasklokke om
Foraaret, slaar ofte vanskelig
Rod, derfor lettere at formere ved Aflæggere,
fordrer en sandet Lyng- og Bladjord, iblandet lidt
Trækul.
F. E.

Phyllanthus (Euphorbiaceæ), Varmhus eller
halvvarmt Hus. En meget talrig Slægt, der har hjemme
i varme Egne baade af Asien og Amerika, men
kun faa Arter er Genstand for gartnerisk Kultur.
Det er særlig P. glaucescens H. B. &
K., Meksiko, der har størst Værd. Det er
en meget smuk Plante af Acacialignende
Udsende, der skyder en rank Hovedstamme op,
hvorfra der rundt til alle Sider udgaar
bladlignende Forgreninger, der ganske ser ud som
lange, smalle, finnede Blade. Disse bærer i
hele deres Længde, udgaaende fra Bladhjørnerne,
nydelige smaa rødlige Blomsster, der hænger nedad
paa fine Stilke og ved deres Talrighed giver
Planten et tiltalende Udseende i Forbindelse med dens
hele sirlige Habitus. Paa ældre Planter
fremkommer Sideskud fra Rodhalsen, der afgiver gode
Stiklinger; unge Planter af tidlig Foraarsformering er
de smukkeste. Den nyere Art P. roseus pictus
er ogsaa en værdifuld Kulturplante til Varmhus og
halvvarmt Hus, baade som ældre —
træagtig — Kronplante og som ung Plante, der uden Vanskelighed
kan tiltrækkes af Stiklinger. Det er en elegant og
nydelig Plante med et fint og mærkeligt
Farvespil, idet de lette Forgreninger med smukt finnede
Blaade gaar over fra mørkegrønt til hvidstænket
og ender med kridhvide og rosenrøde lette
Grenspidser og Blade, fra hvis Hjørner nydelige
Smaablomster af samme Farve hænger ned. Planten
kræver rigeligt Lys for at udfolde sin rette
Skønhed og Ejendommelighed. Kultur: Formeres
ved Stiklinger paa Undervarme; de rodfæstede
Stiklinger plantes i sandblandet Lyng- og
Bladjord, kultiveres fremdeles paa Undervarme, indtil
de er c. 30 cm høje; de vil da være i Blomstring
og fortsætte denne til helt ud ad Vinteren. De er
meget anvendelige til Dekoration ogsaa i Stue;
vandes sparsomt om Vinteren; 12-14° C. er
tilstrækkeilg Vintertemperatur. De maa i Tide, hvis
de angribes af Skjoldlus eller Kaffelus, renses for
disse.
M. H.

Phyllobius se Løvsnudebiller.

Phyllocactus (Cactaceæ), Bladkaktus. Tropiske og
subtropiske Planter, der hører hjemme i Syd- og
Mellemamerika. De kendes fra de øvrige Cactus
ved at have fladtrykte, bladlignende, som Regel
tornløse Stængler og store, pragtfulde Blomster.
Ogsaa med Hensyn til deres Kultur adskiller de
sig noget fra den, der ellers gælder for Cactus.
P. Ackermannii Walp., Meksiko. Store røde
Blomster, violette Støvdragere. P. anguliger,
Lem., Meksiko. Smaa, hvidliggule, duftende
Blomster. Lysegrønne, skarpt savtakkede Stængler.
Blomstrer i Novbr.-Decbr. P. crenatus Salm.
Dyck., Honduras. Store, hvide, vellugtende
Blomster. Meget brede Stængler. Høj, kraftig Vækst.
P. grandis Lem., Meksiko. Meget store, hvide,
stærkt duftende Blomster. Natblomstrende.
Kraftig Vækst. Brede, noget bølgede Stængler. Dyrkes
i Varmhus. P. phyllanthoides Lk.,
Meksiko. Smaa, rosenrøde, længe varende Blomster,
rigtblomstrende. Svag Vækst. Varieteten Deutsche
Kaiserin er særlig rigtblomstrende. Flere af
disse Arter er meget smukke, men det er dog den
store Rigdom af Hybrider, der særlig fortjener
Opmærksomhed. Disse er opstaaede ved Krydsning,
dels mellem Phyllocactus indbyrdes, dels ved
Krydsning mellem Phyllocactus og Cereus, navnlig Cereus
grandiflorus og C. speciossissimus. Da imidlertid
de Bastarder, man nu for Tiden anser for de
bedste, sandsynligvis senere vil blive overtrufne af
endnu bedre, skal her ikke opføres Navne paa
slige Hybrider. Hvad den afbildede Feastii
angaar, da har den store, smukt formede,
laksrosa Blomster og er saavel kraftigvoksende som
rigtblomstrende. Kulturen af
Phyllocactushybriderne er ikke vanskelig, blot man paa enkelte
Punkter iagttager Forsigtighed. En lys, tør Plads
i et tempereret Drivhus eller Værelse er det
bedste Vinterkvarter. For megen Varme paa denne
Tid af Aaret bevirker, at Planterne vedbliver at
vokse, og dette vil som Regel virke hemmende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>