Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Primula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Primulaarter trives, men det maa dog bemærkes, at de
lokale Forhold har stor Betydning, og nogle Arter,
som sine Steder trives paa ganske vaad Bund,
skal andre Steder staa halvtørt for at lykkes.
Primula er meget tilbøjelige til at fryse op om
Vinteren og Foraaret; man maa derfor tidlig paa
Taaren efterse sine Planter og sørge for, at
Rødderne tildækkes; for at mindske denne Ulempe
kan let Dækning med Granris benyttes. Da
Auriklerne og andre er tilbøjelige til at danne
overjordisk Stængel og grene sig, saa at Planterne bliver
nøgne i Midten, er en ret hyppig Omplantning at
anbefale. Deling af Planterne lader sig ved
samme Lejlighed let iværksætte. Alle Arterne kan
som nævnt formeres ved Frø, men Havesorterne
maa altid formeres ved Deling. Rødderne hos
Primula raadner hyppigt, Planterne maa da
opgraves, renses og omplantes; de efterstræbes ogsaa
af Knoporme og Snegle, som maa forfølges og
tilintetgøres.
A. L.
Pottekultur af Primula. P.
sinensis Lindl. (P. chinensis hort.) Kina,
Koldhusplante. Den oprindelige Form har glatrandede
Blomster, men efterhaanden er der fremkommet
Former med frynsede Blomster, P. s.
fimbriata, og af disse navnlig: alba, ren, hvid, alba
magnifica hvid med gult Øje og stærkt
frynset samt af robust Vækst, atrosanguinea
(»rouge vif«), purpurkarmesin, Aurora,
kødfarvet, coerulea, lyslilla, kermesina
splendens, lys karmin, Defiance,
blændende mørkskarlagen, Morgenrøthe,
sartrosa, Reine Alexandra, renhvid uden Øje,
samt ikke mindre gigantea Sorterne, hvoraf alba
pura, hvid med gult Øje, alba rosea,
sartrosa, Schneewittchen, hvid med gult Øje,
Emperor, kobberrosa og Soleil d’Empel,
hvid imed grønt Øje, er blandt de smukkeste. Af
fyldtblomstrede har især P. s. fl. albo pleno
compacta været dyrket, navnlig til Afskæring,
men er nu helt uden Betydning. P. s. stellata
nærmer sig mest Hovedarten, har glatrandede
Blomster og stærk Tilbøjelighed til
Gennemvoksning af Blomsterstanden, hvoraf igen følger stor
Blomsterrigdom. Kultur: Formering sker for
de enkeltblomstredes Vedkommende ved Frø, der
saas i sidste Halvdel af April eller i første
Halvdel af Maj, eftersom man ønsker tidligere eller
sildigere Blomstring, i førstnævnte Tilfælde i
Oktbr., i sidstnævnte Novbr.-Decbr. Spiring sker
c. 2 Uger efter Udsæden, hvorefter Prikling
foretages, og c. 1 Maaned derefter plantes de unge
Planter i Stiklingpotter og holdes fremdeles paa
Undervarme og med Skygning samt i
Begyndelsen kun lidt Luft. Senere gives rigelig Luft, og
naar de har naaet en passende Størrelse,
omplantes de i 13 cm Potter og anbringes paa et
afbrugt Varmebed, men med Vinduer over, og i
Begyndelsen lidt indesluttet Luft. Naar Planterne
er godt i Vækst, gives rigeligere Luft, der
anbringes Urtepotter under alle fire Hjørner af
Vinduerne, og de tages af om Natten, indtil
Nattefrost kan befrygtes, for at forhindre, at
Bladstilkene bliver for lange, og i samme Øjemed maa
Planterne have rigelig Plads. I Oktbr. indflyttes
de i Hus, helst et Sadeltagshus, med en Temp.
af 7-10° C., der dog, hvis Blomstringen ønskes
fremskyndet, kan forhøjes lidt. Til Handelsbrug
er Opbinding som Regel nødvendig og sker
almindeligt ved fire tynde Stokke, der anbringes ved
Potteranden. De fyldtblomstrede P. formeres i
Febr.-Marts ved Stiklinger, der sættes i
Formeringshuset eller enkeltvis i smaa Potter i stærkt
sandblandet Jord paa Varmebed. Formering kan
ogsaa ske ved Deling, efter at der er fremkaldt
Roddannelse paa Skuddenes nedre Del, som
efterhaanden er bleven bladløs og træagtig, ved nogen
Tid i Forvejen at omgive denne med Jord, der
holdes fugtig. Jordblanding: Bladjord,
Græstørvjord, Varmebedsjord og Sand. Sygdomme se
Drueskimmel.
H. G.
P. obconica Hance, Kina, blev indført 1883
som en uanselig Koldhusplante, der, mere paa
Grund af sin utrættelige Blomstring i
Vintermaanederne end egentlig paa Grund af sin
Skønhed, straks kom i Kultur. I den mellemliggende
Menneskealder har den oprindelig ubetydelige lille
Blomst gennemgaaet en fuldstændig Forandring,
saaledes at P. o. nu med sin oprindelige
Blomsterrigdom forener store Blomster og pragtfulde
Farver, og den hører sikkert nu til en af de
allermest dyrkede Potteplanter. De talrige Afarter og
Krydsningsprodukter falder i to Hovedgrupper,
nemlig de forbedrede P. o., sædvanlig i Handelen
kaldet P. o. grandiflora, af hvilke der
findes kortstilkede, langstilkede, frynsede og glatte
Blomster i en Række Farver indenfor karmin,
lilla og violet. Den anden Hovedgruppe dannes af
et Krydsningsprodukt af P. o. og P.
megaseifolia og gaar i Almindelighed under Navnet
P. o. gigantea. Bladene er større og stivere,
mere kortstilkede og mere blanke. Blomsterne er
meget store og sidder færre sammen end hos
 |
| Primula obconica var. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
