- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
443

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobaksavl - Tobakspræparater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller Storm. Skuret er forsynet med Lægter med
Søm, paa hvilke Snorene gøres fast, idet de
udspændes vandret mellem to Lægter. Vandret
Afstand mellem Lægterne er i Reglen 2 m, lodret
Afstand 75 cm, Afstanden mellem Snorene 18-22
cm og Skuret 4-5 m i Stolpehøjde. Efter 6-8
Ugers Forløb, naar Bladstilke og Ribber er
sejtørre, tages T. ned. Lufttørret T. maa ved
Nedtagningen være saa tør i Ribberne som mulig,
men Nedtagningen maa ske i saa pas fugtig Luft,
at Bladene taaler Behandlingen uden at brække og
smuldre. Hver Snor lægges to Gange dobbelt og
8 à 10 Snore T. lægges i Form, presses og
snøres sammen til et Bundt paa 6-8 kg Vægt og
hermed er Bondetobakken færdig til Salg. For ikke
at skimle, maa den opbevares tørt, indtil Aflevering
kan finde Sted. 10 kg grønne Blade giver c. 1 kg
Raatobak med c. 18-20 pCt. Vand. Prisen er
meget varierende, og ofte er daarlig Vare næsten
usælgelig, da Efterspørgselen efter denne Kvalitet
T. er stærkt begrænset. Før Krigen laa
Middelprisen omkr. 25-30 Øre pr. 1/2 kg, hvilket
udgjorde henved 1/2 eller 1/3 af Prisen paa ordinær
udenlandsk T. Der maa regnes med Afgift til
Staten, før 7 1/2 nu 25 Øre pr. 1/2 kg Raatobak.
Afgrødens Størrelse svinger almindelig fra 10 til
25 hkg Raatobak pr. ha; 20 hkg regnes for en
god Afgrøde.

Beredning og kunstig Tørring: De
bedre Tobakssorter kræver en mere omfattende
Behandling. Efter Lufttørring skydes Bladene
sammen paa Snoren og bundtes, og Bundterne stables
i Dynger med Stilkene udad til Fermentering
(Svedning). Jo fugtigere Bladene er, desto lettere
tager de Varme, i Alm. maa de indeholde 20-24
pCt. Vand. Man begynder i Alm. med mindre
Dynger, c. 200 kg. Naar Temperaturen stiger til
50-60° C., sættes Dyngerne om og samtidig sættes
2 eller flere sammen til én. De daarlige Blade
lægges i Bunden og ovenpaa og ved hver
Omsætning sættes den T. inderst, som før var yderst.
En nødtørftig Fermentering tager nogle Maaneder,
men først herefter afgiver T. et brugeligt
Raamateriale for Cigarer og bedre Pibetobakker. Den
Forandring fra grønne Blade til T., som afsluttes
gennem Fermentering og Lagring, bestaar i en
Række Ændringer i Bladets kemiske Egenskaber,
der fremkaldes af Fermenter i Bladet selv. Og hele
Processens Forløb er afhængig af Bladets Temperatur
og Fugtighedsindhold og kan derfor under
gunstige Temperaturforhold skride vidt frem
allerede under Tørringen. Dette sker ved Tørring i
kunstig Varme, som almindelig benyttes i
Nordamerika. Forsøg viser, at Fremgangsmaaden ogsaa
med Fordel lader sig praktisere her i Landet, hvor
Vejret i September-Oktober hyppigt er for
sludfuldt og koldt for et heldigt Forløb af Tørringen i
aabne Skure. Efter at Tørrehuset er fyldt med
grønne Blade, sættes Temperaturen straks op til
30-35° C. I det første Par Døgn ventileres ikke,
saaledes at Luften samtidig er varm og fugtig,
men derefter maa man kunne ventilere stærkt,
samtidig med at Temperaturen om fornødent
sættes yderligere op, for at undgaa at Bladene
bliver møre ved Stilkene. Plettede og gule Blade
holdes udenfor Tørrehuset. Eftersom Tørringen ledes
hurtigere eller langsommere faar T. en lysere eller
mørkere Farve. Før Nedtagningen maa den i alle
Tilfælde have Tid til at »slaa sig«, saa Bladene
kan krammes i Haanden uden at brække.
Cigartobak gives en Efterfermentering som foran
beskrevet.

Ved Dyrkning i det smaa til Selvforsyning af T.
til Rygning mod Bladlus eller Udvinding af
Nikotinudtræk til Sprøjtning, anbefales den sildige
Sort af Bondetobak. Ved stærk Gødskning og tidlig
Høstning faar man det højeste Nikotinindhold i
Bladene. Det er simplest her at hænge hele Planten
til Lufttørring. Drivhuset egner sig for Forsøg i
det smaa med Beredning af finere Tobakssorter.

Frøavl kan drives herhjemme ogsaa af Virginsk
T., naar Planterne skaffes tidligt frem og sættes
under gunstige Sol- og Læforhold. Frøplanter
vælges typiske for Sorten, ugrenede og med et stort
Antal Blade og beskyttes mod Krydsning med
andre Sorter. Kun de tidligste Blomster lader man
sidde til Frø, er dette ikke fuldmodent, naar den
første Nattefrost kan befrygtes, tages hele Planten
ind til Eftermodning i Hus.
E. L—d.

illustration placeholder
Fig. 3. Storbladet Ungarsk Tobak

sat paa Stok.


illustration placeholder
Fig. 4. Et Sæt løse Stænger med Blade af

Virginsk Tobak til Opsætning i Tørrehus.


Tobakspræparater anvendes meget til
Bekæmpelse af Skadedyr, f. Eks. Bladlus, Bladlopper,
Tæger m. fl. Det virksomme Stof i T. er
Nikotin, der virker som en stærk Kontaktgift overfor
Dyrene, medens det er uskadeligt overfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free