Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vand i arkitektoniske Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aabning er under Vandstandshøjden; derved forhindres
Tilstopning med Blade o. l. (se Fig. 2). Bassinet
kan tømmes ved at skrue dette Rør af ved
Bunden. Bassiner opføres i Reglen af Beton og kan
afdækkes med forskelligt Materiale som Profilsten
af Granit, Sandsten, Kalksten, Mursten, Fliser,
eller man kan undlade Afdækning og kun pudse
Overkanten. De indvendige Sider kan enten
pudses eller de kan beklædes med Fliser, Klinker
o. l. Betonmurens Tykkelse retter sig efter
Bassinets Størrelse og Dybde, men bør dog ikke være
under 15 cm. Bassinet maa være vandtæt, dette
kan opnaas ved at anvende god Beton i Blanding
1—4—6 (1 Del Cement, 4 Dele Betongrus, 6 Dele
Skærver), det er dog tilraadeligt enten at glitte
Pudsfladerne, eller at blande Seresit i Pudslaget,
og vil man være fuldstændig sikker, maa man
belægge Bund og Sider mod Callendrite, en Slags
gummiagtige Plader, der »loddes« sammen; efter
at Callendriten er paalagt anbringes et
Beskyttelseslag af Beton eller Klinker. Skal der i Bassinet
vokse Vandplanter, maa der være en vis Vanddybde
(til Aakander c. 60-80 cm), og der maa i
Bunden laves Fordybninger, som maa være mindst
60 cm i Firkant og lige saa dybe; disse
Plantegruber maa selvfølgelig være vandtætte i
Forblndelse med Bassinbunden. Der kan frembringes
større Dybde- og Spejlvirkning ved at farve
Cementbunden mørk. Hvor Bassinet helt skal
bevokses, maa Vanddybden afpasses efter de
forskellige Planters Krav (se Vandbredders Beplantning).
Fig. 3 viser et Snit af et Bassin og Fig. 4 viser
samme Bassins Beliggenhed. Fig. 5 er et tilplantet
Bassin.
Springvand kaldes ethvert Vand, som ledes
fra et højere beliggende Sted til et lavere og her
bryder frem med en vis Kraft — der kan ogsaa
frembringes Springvand ved direkte Vandtryk fra
Pumpeværk. Springvand anvendes oftest i
Forbindelse med Bassin (Fig. 3), Fuglebad (Fig. 7) o. l.;
det kan ogsaa virke som en enkelt Straale, der
hæver sig op fra en Sø, men i Reglen maa man
tilvejebringe en arkitektonisk Ramme, hvori S.
kan tage sig ud. I Oldtiden var S. et vigtigt Led
i den arkitektoniske Udsmykning, hvor man
anbragte det baade i Bygningens Forhal, i Gaarde,
Haver og paa aabne Pladser. I Italiens
Renaissancehaver og de franske Haver anvendtes S. i vid
Udstrækning, men er trængt noget tilbage under
den landskabelige Havestil. S. hører hjemme i
Blomsterhaven og i Nærheden af Bygninger,
ligeledes i større monumentale
offentlige Anlæg (Fig. 6).
Fuglebade kan
anbringes overalt, hvor der blot kan
skaffes et Minimum af
Vandtilførsel. F. maa være en flad
Kumme, med saa lavt Vand, at
Fuglene kan bade deri uden at
drukne. Et saadant Fuglebad
kan udformes som et lille
Springvand, som en Kumme paa
en Mur, eller der kan ved et
naturligt Vandparti dannes et
lavt Vand. Fig. 7 viser et lille,
kunstnerisk udformet Fuglebad.
Kanaler indgaar ofte som
Led i arkitektoniske Haver,
særlig i umiddelbar Nærhed af
Hovedbygningen; her findes ofte,
navnlig ved de gamle
Herregaarde et godt Grundlag for
Udformning af arkitektonisk
virkende Kanaler i de gamle Borggrave. Paa Fig. 8
ses en saadan arkitektonisk bygget Kanal.
Grøfter opbygges nu og da kunstigt i
Forbindelse med Afledning fra et større Bassin eller
med naturligt Tilløb. Fremgangsmaaden ved
Opbygningen viser Snittet paa Fig. 9; Sider og Bund
støbes af Beton og tættes, der indsættes en
Bræddevæg for at holde paa Jorden, hvori der skal
plantes, øverst lægges løse Mursten og bagved Stenene
lægges Jord. (Beplantning, se Art.:
 |
| Fig. 4. Bassin |
|
| Fig. 5. Tilplantet Bassin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
