Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 512 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandpartier i landskabelige Haver - Vandpest - Vandplanter - Vandrotte - Vandrøllike - Vandsot - Vandspreder - Vandsyn - Vandvogn - Vanessa - Vanilla - Vanskud - Varmeanlæg til Væksthuse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Fig. 2 viser. Aaen (se d. Art.) snoer sig
gennem det fladere Areal, dens Vandmasse er større,
og Hindringerne som Regel færre, dens
Krumninger bliver derfor større og dens Øer ikke saa
langagtige i Formen. Nær Aaen staar Kanalen, som
imidlertid paa Grund af sit stillestaaende Vand, og
fordi den er tilvejebragt ved Udgravning, bør have
noget mere regelmæssig Form. Dammen (se d.
Art.) maa rette sin Form nøje efter
Jordformationen. Ved Hjælp af Dæmningen stiger Vandet
højere og højere, føjende sig efter Terrænet, indtil
det naar i Højde med Dæmningen. I Dammen kan
ogsaa godt dannes Øer, men de maa da fjerne sig
meget fra den aflange Form og have Dammens
regelmæssige Konturer. Søen (se d. Art.) kan kun
dannes, hvor Arealet er saaledes bygget, at en
Del af det uden Hjælp af Dæmning kan sættes
under Vand. Søens Form er som Regel noget
langstrakt, Fig. 3, og dens Konturer maa ikke være
for indskaarne, idet Vandets Bevægelse er ringe
i Forhold til Vandmassen, men lange bølgede Linier
med passende Indskæringer, der føjer sig smukt
ind i Jordformationen, og dens Øer maa være
større og bredere i Formen. Parken (se d. Art.),
som kun tilvejebringes ved kunstig Udgravning,
har stillestaaende Vand. Dens Konturer er derfor
meget lidt indskaarne og dens Øer næsten
regelmæssige. Parken udgraves almindeligt i 1-1,50 m
Dybde. Hvor den skal benyttes til Skøjteløbning
ikke for dyb, og hvor det er nødvendigt at holde
paa Vandet, dækkes Bund og Sider med
faststampet æltet Ler eller Beton. Se Vandbreddens
Beplantning.
E. G.

Fig. 3.

Vandpest se Helodea.

Vandplanter se Udvalg af Vandplanter.

Vandrotte se Rotter.

Vandrøllike se Hottonia.

Vandsot (Oedema). Herved forstaas en
Sygelighed hos unge, kraftige Skud af forskellige
træagtige Planter, som bestaar i, at Stammen
svulmer tenformigt op, og der opstaar Sprækker og
Længdesaar i Barken, enten helt rundt eller paa
den ene Side af Stammen. Under Korken dannes
et gulagtigt, svampet Væv, bestaaende af
langstrakte, vandfyldte Celler. Den nærmeste Grund
til denne Misdannelse er en lokal Ophobning af
Vand, men denne kan vel atter have forskellige
Aarsager. Sygdommen viser sig hyppig paa
Stammen af Guldribs, Ribes aureum, som
anvendes til Underlag for højstammede Ribs og
Stikkelsbær. Her forklares Sygdommens Optræden ved den
Behandling, Stammen faar før Forædlingen, idet
man for at give den Form bortskærer alle
Sideskud og derved hindrer Fordampningen af det
optagne Vand gennem Bladene, saa at dette samler
sig i Stammen, især henimod den øvre Ende.
Som Middel imod dette Onde maa anbefales at lade
en Del Sideskud blive tilbage til Udvikling af
Blade, indtil denne Virksomhed kan overtages af
Podekvisten. V. træffes ogsaa ikke sjælden hos
Roser, især Maréchal Niel, i Væksthuse.
F. K. R.

Vandspreder se Havesprøjter.

Vandsyn se Vandløbslovgivning.

Vandvogn. Man bruger i Haverne ofte V., som
bestaar af en Tønde, der hænger mellem to Hjul,
og ikke større end, at den fyldt med Vand kan
trækkes af en Mand. Hvis Tønden er af Træ, bør
der være lidt Vand i Tønden, naar den henstaar
uden at bruges, da den ellers let bliver utæt; i
Reglen laves Tønden af Zink.
L. H.

Vanessa se Store Ræv.

Vanilla (Orchidaceæ), Vanille, er en højst
interessant Orchidé, som danner lange slyngende Skud
med tykke, kødrige Blade og voksagtige Blomster.
V. planifolia Andr., Centralamerika, var den
første levende tropiske Orchidé, som forekom i
Kultur i Europa, allerede i Begyndelsen af det 17.
Aarhundrede. Den danner lange, lianlignende
Stammer og har smukke, gulhvide, duftende Blomster
samt lange Frugtskeder, af hvilke Vanillen
fremstilles. Anvendelse: Hos os alene af
botanisk Interesse. Kultur: I Varmhus, slyngende
under Taget,
Ax. Hzn.

Vanskud se Frugttræers forskellige
Organer, Frugttrækroners
Udtynding, Foryngelse af Frugttræer.

Varmeanlæg til Væksthuse. De almindeligst
anvendte er Varmtvandsanlæg, mindre hyppig
anvendes Lavtryksdampanlæg eller en Kombination
af Damp- og Varmtvandsanlæg.
Varmtvands-Varmeanlæget bestaar i Hovedsagen af:
1) et Kedelanlæg med en eller flere Kedler, 2)
varmeafgivende Rør i Væksthuset, samt 3)
Forbindelsesledninger mellem Kedel og Varmerør.
Rørsystemet staar i Forbindelse med en
Ekspansionsbeholder, der danner Anlægets højeste Punkt, og som
enten kan være aaben, med løst Laag over, eller
tæt lukket med 4-5 cm Overløbsrør ud til det fri.
Rørene maa overalt lægges saaledes, at Luften
drives ud, naar der fyldes Vand paa Anlæget, altsaa
helst med fortsat Stigning til
Ekspansionsbeholderen (se Fig. 1). Bliver Ekspansionsbeholderen
forbundet til Returvandsledningen, maa
Fremløbsledningen paa de højeste Punkter forsynes med
Lufthaner, eller med 0,5-0,7 cm Udluftningsrør, der

Fig. 1. Varmtvands-Varmeanlæg med naturlig Vandcirkulation. Udluftning gennnem Expansionsbeholderen A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>