- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
82

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

, Capitel II.

og at der altsaa om hver Pol maa være en Flade, i hvilken Luften
ophører at bevæge sig fremad. Den maa da stige opad i en Slags
hvirvlende Bevægelse, der om Nordpolen bliver fra Høire mod
Venstre eller imod Viserne paa et Uhr. Om Sydpolen, hvor
Vindene ere nordvestlige (§ 173), maa denne Bevægelse være den
modsatte, eller med Viserne paa et Uhr. At dette maa være, saa
sees af Pilene paa Polarsiden af Stenbukkens og Krebsens Belter
paa Pl. I (§ 175).

214. Pilene paa Vindridset skulle ved deres Flugt betegne
Vindenes gjennemsnitlige Retning, og ved deres Længde og Fjedre
deres aarlige Varighed. Dog ere kun de Pile, der ere nærmest
ved Axen, aftegnede med nogen Nøiagtighed. Den længste Piil i
hvert Belte paa 50 betegner, at Vindene der blæse efter dens
Flugt i Middeltal ti Maaneder om Aaret. Den Vind, som dernæst
er den hyppigste, er betegnet ved en Piil, der kun har Fjeder paa
den ene Side, saafremt den ikke blæser mindre end fire Maaneder
aarligt. De Pile, der ikke have Fjedre, angive en Vind, der har
en aarlig Middelvarighed af mindre end tre Maaneder.

215. At virke gjensidigt paa hinanden, at fordele Væde over
Jordens Overflade, at temperere de forskjellige Egnes Climater,
synes at være nogle af de Hverv, som af Skaberen ere tildeelte
Havet og Luften. Naar Passatvindene møde hinanden, og
frembringe den ekvatoriale Stille, have de i en skraa Retning strøget
hen over store Havstrækninger, og have optaget rigelige Mængder
af Vanddampe. Deres saaledes med Fugtighed ladede Luft har
ingen anden Udvei end at stige tilveirs. Udvidelse og Afkjøling
foregaaer under Opstigningen, og store Mængder af Dampe fortættes
for at falde ned som Regn. Derfor finde i dette stille Belte
saagodtsom stadige Regnskyl Sted. Gamle Sømænd vide at berette
om saadanne, der i langvarigt Stille have været saa heftige og
vedholdende, at de af Havet have kunnet øse Vand op, der var
fersk nok til at kunne drikkes. Dog tillade de Betingelser, som
ere tilstede i dette stille Belte, rimeligviis ikke Luften at give
Slip paa al sin Væde. Den maa endnu beholde megen saadan
tilbage, og vi skulle undersøge, hvor denne bliver af. I Naturens
Husholdning gaaer Intet tilspilde; hvad der tages bort fra Jorden,
bliver altid givet den tilbage igjen til sit Sted og sin Tid. Lader
os betragte de store Hoder, Amazonen og Mississippi f. Ex. Dag
efter Dag, Aar efter Aar, udgyde de sine mægtige Vandmasser i
Havet. „Alle Bække løbe i Havet, dog bliver Havet ikke fuldt".

Pilene paa
Vindridset.

I

Havets og
Luftens Roller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free