- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
138

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138’ Capitel Yll.

Vinde, der have Nording, tiltage, eftersom man fra det første
nærmer sig mod Polen.

282. Dette er Tilfældet, paa begge Halvkugler, og vi kunne
derfor antage, at der ligesaavel i Polaregnene, som ved Ekvator
maa være et stille Strøg, i hvilket de Vinde, der naae Polerne,
maae stige op for derpaa atter at vende tilbage (§ 174) som en
øvre Strømning. Vi ville saaledes efter Theorien faae en stille
Flade omkring begge Poler. Vi have tidligere seet (§ 269), at de
magnetiske Poler og Kuldepolerne falde sammen. Kunne vi da
ikke antage, at disse stille Flader eller „Vindpoler" ere paa samme
Sted som de magnetiske Poler, og at de forholde sig som Aarsag
og Virkning? Maaskee vil det aldrig lykkes nogen Iagttager at
naae hine ugjæstmilde Egne for med sine Instrumenter at kaste
mere Lys over Sagen, men allerede Parry og Barrow antoge, at
der maatte være et stedsevarende Stille om Nordpolen, og Bellot
har senere angivet Tilværelsen af et stille Strøg i den kolde Zone.
Professor Coffin kommer ved Slutninger til samme Resultat. Han
ftar i en Afhandling om Vindene paa den nordlige Halvkugle
leveret Resultaterne af de Optegnelser, der ere gjorte ved 579
meteorologiske Stationer, og som omfatte Iagttagelser gjennem
2829 Aar. Efter disse lægger han sin „meteorologiske Pol" eller
Vindpol omtrent paa 84° Nord Brede og 105° Vest Længde.
En anden Skole af Forskere, til hvilke Brewster hører, antager,
at Kuldepolen ligger paa 80° Nord og 100° Vest; atter.en anden
Skole, hvoriblandt Gauss, lægger den magnetiske Pol paa omtrent
74° Nord og 96° Vest. Ingen af disse Poler kan være et Punkt,
hvis Beliggenhed bestemt kan angives, og det er høist mærkeligt,
at Lærde i forskjellige Dele af Verden, uagtet de have benyttet
forskjellige Data, uagtet de have gaaet frem ad forskjellige Veie,
og uagtet de have stræbt efter Løsningen af forskjellige
Spørgsmaal, dog samtlige ere enige i at ansætte meget nær samme
Beliggenhed for alle disse Poler. Det er utvivlsomt, at disse tre Poler
ere samlede her ved en physisk Aarsag og ikke ved en
Tilfældighed. Vi have atter her en af disse uendeligt fine Traade, som
Sindet i sine heldigste Øieblikke undertiden er istand til at
opfatte, og forfølge lige til Kundskabens Dørtærskel, hvor vi dvæle i
det Haab, at de skjulte Gjemmer skulle blive opladte for os, og
det skal blive os forundt at beskue de Mysterier, som omgive
Vindene, Kulden og den skjælvende Magnetnaal. I Polarstillen er
der en Opstigning af Luft (§ 175); er der Opstigning, maa der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free