Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Capitel VIII.
man er derved kommen til den Overbeviisning, at den, trods hvad
ældre Forfattere anføre, hverken er stadig i sit Løb eller farlig for
Søfarten. Horsburgh advarer mod den, og Keith Johnston omtaler
den saaledes: „Denne Strøm hindrer betydeligt de Skibe, som
gaae over Ekvator vestenfor 23°; thi den tvinger dem i Læ af St.
Roque, og sætter dem nordefter langs Kysten, saa at de først
efter Ugers og Maaneders Ophold samt Anstrengelse atter formaae
at naae op igjen". Dette er langt fra at være Tilfældet; thi
Undersøgelserne godtgjøre tilfulde, at Skibe, der passere Linien endog
120 Mile vestenfor 23°, ikke finde nogen Vanskelighed ved at
ligge hiint Forbjerg forover. Der indløbe næsten dagligt Beretninger,
som vise, at Skibe have passeret Ekvator paa 30° L. V.*), og 3
Dage derefter have været til Luvart af St. Roque. De Fleste
omtale en Strømning, der løb med dem; Andre have slet ingen mærket;
atter Andre kunne nu og da have fundet en Strøm, der satte mod
Nordvest med en Fart af 1 til 2 Miil i Vagten. De tropiske
Farvande ere i Atlanterhavet ligesom i andre Have (§ 314) rige
paa uregelmæssige Strømme, over hvilke ingen Undersøgelser endnu
have kunnet kaste saadant Lys, at Sømanden til enhver Tid kan
vide, hvor de ere, undgaae dem, naar de ere imod ham, eller søge
-deres Hjælp, naar de ere ham gunstige.
322. Der ere andre Strømme, saasom Grønlandsstrømmen, den
kolde Strøm fra Davisstrædet, den isførende Strøm fra Nordishavet,
hvilke samtlige løbe ned i Atlanterhavet. Vi have tidligere seet,
at Golfstrømmen sender sin ene Arm op i Ishavet, men at den
anden for en Deel gjennem Rennell’s Strømmen løber ned mod
Syd. Disse, der alle ere fremstillede paa PI. VI og IX, give
Strømsystemet et saadant Udseende, at man skulde antage den
Vandmasse, der løber ind i Atlanterhavet, for langt større, end den,
som løber ud af samme. Udjevningen af den Ligevægtsforstyrrelse,
som heraf skulde opstaae, kan kun forklares ved Tilstedeværelsen
af Understrømme. Der kan ikke være Tivivl om, at saadanne
have, ligesom Gangene i Jordens Indre, de metalliske Aarer, de
underjordiske Vandløb, en særdeles væsentlig Rolle i det store
System for Klodens physiske Husholdning.
*) Bearbeideren liar selv tvende Gange for Sydgaaende gaaet over Linien paa
29 til 30°.
Grønlands
Strømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
