Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228’
Capitel Yll.
Bjergene bygges, hvoraf Sletterne dannes. Vore Mergelleier, Leret i
vore Flodsenge, store Dele af Jordens Overflade, ja endog
flinte-haarde Klipper ere dannede af Resterne af netop saadanne
Skabninger, som Brookes Opfindsomhed har sat os istand til at hente
op fra næsten en Miils Dybde. Da de levede, have derlor disse
Foramini fe ra tilberedt Bestanddelene til en frugtbar Jordbund,
som maaske i kommende Tidsaldere ved Jordskjælv eller paa
anden Maade vil blive bragt op paa Overfladen, skikket til
Menneskets Brug.
443. Granskningen af disse „solløse Skatte", som paa en saa
sindrig Maade ere hentede op fra Havets righoldige Bund, bringer
os til at see Oceanets physiske Husholdning i et nyt og interessant
Lys. Den ikke alene fører os ind i Værkstederne for disse travle
Havets Beboere, den ikke alene viser os deres Fødested og deres
Begravelsesplads, men den bringer os endog ind i Havets inderste
Kammere. Vore Undersøgelser vise os, at Oceanets rullende
Dønninger, dets mægtigste Bølger, hvile, ikke i et haardt og oprørt
Leie, men paa Puder af stille og rolige Vande; de vise os, at
Jordens Ribbeen paa Bunden af det dybe Hav ere bedækkede som
af en Klædning, der beskytter dem mod Strømmenes søndergnidende
Kraft, — at dets urolige Bølgers Vugge er beklædt med et Lag
af Vand, saa roligt, at det end ikke kan bevæge den mindste
Gjenstand, som engang der har fundet Plads.
444. Rindende Vand har skarpe Tænder. Se hvorledes
Hud-son har gnavet sig igjennem Høilandene, og hvorledes Niagara har
skaaret sig gjennem Lag efter Lag af den faste Klippe. Men hvad ere
Hudson og Niagara og alle andre Ferskvandsstrømme i Verden
mod Golfstrømmen og andre store Floder i Havet? Og hvad er
Trykket af Ferskvandet paa Flodsengene i Sammenligning med
Trykket af Havvandet paa Bunden af det dybe Ocean ? Ikke
engang Modsætningen mellem den rolige Bæk og den rivende Fos kan
give et tydeligt Billede om Forskjellen. Hvorfor have da ikke Havets
Strømme udhulet dets Bund, og gravet sig dybe Leier i den?
Alene fordi de ikke have formaaet at trænge ned til den. Lader
os antage, at alle de Strømme, som vi i og nær Havets Overflade
kjende, at alle disse strakte sig heelt til Bunden saavel i det dybe
som det grunde Vand, og lader os da undersøge, hvad Trykket og
den udhulende Kraft vilde være, hvor Havet kun er 3000 Favne
dybt; — thi mange Steder er Dybden endnu større. Med et rundt
Betragtninger.
Strømmenes
Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
