- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
40

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Du dér med Næsen. — Guds Død Mand! Du kan
spare kgl. Majestæt mange Penge i Olie om Bord i et
Skib. Din Næse er som en skinnende Lanterne. Der
behøves ingen Agter-Lanterne, hvor Du har taget Hyre.
Kom op med Dig, Mand, og vis dine Gaver frem.
Der staar skrevet, Du skal intet sætte din Lampe
under en Skæppe.«

Der brød en skraldende Latter løs.

»Det er Morten Sorg,« raabte Folk, »den
forulykkede Vintappersvend. Op med Dig Morten, og lad
dit Aasyn lyse!«

En lang, mager og knoklet Skikkelse krøb op ad
Trappen. Folk lo og snakkede, og alle pegede de
paa hans store, røde, skinnende Næse.

»Det er Løgn, hvad I siger, at det er af
Drukkenskab og Slemmeri, — det er af Sorg er det! Det er
siden den Tid, jeg blev saa bedrøvelig, for min lille
Kæreste rendte fra mig, er det. Saa blev jeg saa
bedrøvelig, og saa drak jeg mig mer bedrøvelig, og
nu staar jeg her, en Synder for Gud, og har aldrig
en Sysling i Lommen. Men min store Bedrøvelighed,
den har sat sig i Næsen, — hvad kan jeg gøre for
det?«

»Er Du søvant, Morten Bedrøvelighed?« spurgte
Hyrebasen.

»Søvant, naar En er født i Helsingør? Er Du
gal, Kugle-Lars? Eller er Du drukken? Søvant! Gu’
er jeg søvant!«

>Du er mer vant til Brændevin, Morten! Tager
Du Hyre som Agterlanterne i alskens Vejr . . .?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free