Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ak, det er drøveligt at se en rask Karl gaa i
Hundene! Hvorfor skræmmer hans Navn Jer ellers?«
»Han var slig en gruelig Misdæder,« svarede
Melchior lidt usikkert.
»Og I bær jert Helligheds Mærke præget i jert
Aasyn!« sagde Jokum Gulliksen spottende. »Men
hvad I end har hørt om Balthasar Dyppel, har I
sagtens kuns hørt en liden ringe Del. Men ude paa
de spanske Eylande, i det ganske caribiske Hav og
det mexikanske med var han kendt og frygtet som
den dristigste, blodigste og mandhaftigste af alle de
tapre Boucanirs. Ja, han var holdt i slig Estime,
at i de utallige spanske Klostre og Kirker bad de, at
Himlen vilde fri dem for den vilde og skrækkelige
Balthasar Dyvel. Og er det intet skident og
skammeligt, at en Mand, der har et sligt berømmeligt
Navn ude i de store, rige spaniolske Provinder, skal
ende med at blive tyvebrændt i en usselig Flæk som
Køge! — Ak, naar de Tanker paakommer mig, faar
jeg Lyst at gaa i Kloster, — der er ingen
Bestandighed i verdslige Ting!«
Jokum Gulliksen spyttede og sukkede. Saa kaldte
han paa Badskæren og gik med Melchior. Men
Badskæren saa’ efter den sidste og tænkte, at hans
Liv neppe havde været mange Syslinger værd, om
Jokum Gulliksen skulde have delt en Hemmelighed,
der kunde give Penge, med ham. »Ilde var det
ellers,« sagde han halvhøjt til sig selv, »at Stelfen intet
vidste. En fattig Badskær kunde nok have Behov
al kende et hemmeligt IIuI med Guldstykker i. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
